Halvandet år efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, begravede den sidste rest af håb om tyrkisk EU-medlemskab ved at beskyldte Tyskland for at bruge ”nazi-metoder”, forsøger de to Nato-stormagter nu forsigtigt at nærme sig hinanden igen.
Recep Tayyip Erdogan indleder i dag sit første officielle statsbesøg i Tyskland, hvor han i morgen vil blive modtaget med en militær æresgarde af den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier. Statsbesøget understreger ifølge Steinmeier, at Tyskland vil udvise respekt for Tyrkiet, som er oprindelsesland for tre millioner tyske borgere med tyrkiske rødder. Men han vil samtidig påtale nogle af de mange problemer mellem de to lande, herunder de adskillige tyskere, som af politiske grunde er havnet i tyrkiske fængsler i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i 2016.
Besøget har også affødt voldsom modstand blandt menneskerettighedsorganisationer. Den tyske journalist Deniz Yücel, som har været fængslet i Tyrkiet, beskriver det som et ”forræderi”, og det meste af den politiske opposition har meldt afbud til fredagens statsbanket på det tyske præsidentpalads, herunder formanden for det liberale FDP Christian Lindner, der ikke vil være ”en brik i Erdogans propaganda”. Forbundskansler Angela Merkel deltager heller ikke i gallamiddagen på Bellevue-Slottet, men mødes to gange med den tyrkiske præsident, blandt andet til et morgenmadsmøde, inden denne flyver fra Berlin til Köln på lørdag.
Statsbesøget må betragtes som et tøbrud i det anspændte forhold mellem de to lande, mener Gülistan Gürbey, adjungeret professor i statskundskab ved Det Frie Universitet i Berlin, hvor hun forsker i Tyrkiet og EU.
”Begge sider ønsker at forbedre forholdet af forskellige grunde. Det er vigtigt for Tyrkiet at modtage økonomisk støtte i lyset af landets nuværende økonomiske krise, men også at opnå støtte til dets Syrien-politik og til at dæmme op for de syriske kurdere. For Tyskland er det vigtigt dels at undgå økonomisk ustabilitet, da tyske investeringer også er berørt af problemerne, dels at forhindre en ny bølge af flygtninge fra Syrien,” siger hun med henvisning til, at flygtningeaftalen med Tyrkiet fra 2016 er helt central for Tyskland og EU.
Erdogans officielle besøg har længe været på dagsordenen, men er blevet udsat på grund af spændingerne mellem de to lande, påpeger Kristian Brakel, politisk analytiker og leder af tænketanken Heinrich-Böll-Stiftungs kontor i Istanbul.
Erdogan har strammet grebet om Tyrkiet siden kupforsøget i 2016, og da Holland og Tyskland sidste år hindrede tyrkiske ministre i at holde tale forud for en tyrkisk folkeafstemning, som styrkede Erdogans beføjelser som præsident, truede han med ”skånselsløs gengældelse”.
”Besøget symboliserer nu forsøget fra begge sider på at komme hinanden nærmere, men resultatet vil sandsyn-ligvis være begrænset, da de fleste af årsagerne til det forværrede forhold stadig ikke er løst,” siger Kristian Brakel og henviser blandt andet til, at Tyrkiet er mistænkt for omfattende overvågning af tyrkiske borgere i Tyskland og andre europæiske lande.
Ifølge lækkede dokumenter til tyske medier har imamer fra den tysk-tyrkiske organisation Ditib, der er tæt knyttet til den tyrkiske regering og som driver over 900 moskéer i Tyskland, udspioneret folk, skoler, medier og organisationer med tilknytning til Gülen-bevægelsen, som Erdogan beskylder for at stå bag det mislykkede kupforsøg. Den tyske efterretningstjeneste overvejer nu at overvåge Ditib.
Det har derfor vakt protester, at Erdogan under sit besøg vil stå for indvielsen af en Ditib-kontrolleret stormoské i Köln. Der er varslet demonstrationer i domkirkebyen, ligesom regionale toppolitikere har afvist at deltage i indvielsen.
”Når nu Erdogan absolut skal være den, der indvier denne moské, så vil Ditib også miste sine sidste fortalere,” siger den konservative integrationsminister i delstaten Nordrhrein-Westfalen, Serap Güler, til avisen Kölner Stadt-Anzeiger.
Ditib er Erdogans forlængede arm i Tyskland, og præsidenten udøver omfattende indflydelse på den tysk-tyrkiske befolkning via organisationen, understreger forsker Gülistan Gürbey.
”Situationen er især farlig for Gülen-tilhængere, fordi den tyrkiske regering har betegnet bevægelsen som en terrororganisation og konsekvent forfølger den med alle undertrykkende midler,” siger hun og tilføjer, at den tyrkiske efterretningstjeneste MIT allerede har kidnappet mange tilhængere i udlandet.
Miljøpartiet De Grønnes forhenværende formand Cem Özdemir, en af Tysklands fremmeste kritikere af Erdogan-styret, deltager som en af få politikere fra oppositionen i den officielle gallamiddag med den tyrkiske præsident.
”Selv en nok så magtfuld præsident kan ikke undslippe vores regler her. Han bliver nødt til at se og udholde en person som mig, som står for kritik af hans autoritære politik,” siger han til avisen Der Tagesspiegel.