Erdogan bomber kurdere for at blive genvalgt

Tyrkisk militær har i de seneste dage angrebet kurdiske grupper i både Syrien og Irak. Men hvorfor optrapper Tyrkiet kampen nu, og hvilken rolle spiller USA og Rusland? Kristeligt Dagblad har spurgt Jakob Lindgaard, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Styrker fra Den Frie Syriske Hær har sammen med tyrkisk militær indledt en offensiv mod kurdisk-kontrollerede områder i det nordlige Syrien. –
Styrker fra Den Frie Syriske Hær har sammen med tyrkisk militær indledt en offensiv mod kurdisk-kontrollerede områder i det nordlige Syrien. – . Foto: Emin Sansar/Anadolu Agency/Ritzau Scanpix.

De seneste dage har tyrkisk militær angrebet kurdiske grupper i Afrin-regionen i det nordvestlige Syrien og Irak. Det drejer sig om den kurdiske YPG-milits i Syrien, som ifølge Tyrkiet er tæt forbundet med det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK. Hvorfor angriber Tyrkiet de syriske kurdere netop nu?

Det handler primært om to ting. For det første handler det helt lavpraktisk om det muliges kunst. Tyrkiet har stort set omringet Afrin-regionen, og der er der ingen amerikanere til stede i området. Derimod er russerne der. Og da den tyrkiske efterretningschef og hærchef var i Moskva i sidste uge, lavede de tilsyneladende en skuffeaftale med russerne, som har gjort det muligt for Tyrkiet at angribe kurderne.

Den anden forklaring er mere langhåret og handler om indenrigspolitisk kapital i Tyrkiet. Tyrkiet står over for tre valg inden 2019, og siden landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, var ved at miste magten ved sommervalget i juni 2015, har han spillet på en styrket nationalisme. Det lykkedes ham på den måde at genvinde magten allerede i november 2015, og den succes vil han ride videre på.

Det mest centrale element i den tyrkiske nationalisme er nemlig, at den er anti-kurdisk, og at den kurdiske trussel har dybe historiske rødder. Det spiller Erdogan på i sin retorik. Kynikeren vil altså mene, at angrebene er optakt til de tre valg, der kommer inden udgangen af 2019.

Hvilken rolle spiller kurderne i krigen mod Islamisk Stat og deres samarbejde med USA?

Kurderne har vundet stor succes på krigen i Syrien, og i forrige uge sagde amerikanerne, at de etablerer en grænsehær ved at træne nogle af de primært kurdiske grupperinger i Syrien, som har hjulpet i kampen mod Islamisk Stat. Den indsats har både Europa og USA stor interesse i. Men for tyrkerne er det en kilde til frustration, og Erdogan har sagt, at amerikanerne har bidraget til at bygge en terrorhær. Han sætter grupperingerne i Syrien i forbindelse med arbejderpartiet PKK. PKK er en terrortrussel for Tyrkiet, men også en trussel, som er talt meget op i forbindelse med Erdogans nationalistiske retorik.

Hvilken aftale har Tyr- kiet indgået med Rusland for at få lov til at angribe kurderne i Afrin-regionen?

Det har været nødvendigt for Tyrkiet at få grønt lys af russerne for at lave denne offensiv, da russerne har støttet kurdiske grupper i Afrin-regionen og i øvrigt kontrollerer luftrummet der. Derfor var hærchefen og efterretningschefen i Moskva for at lave en aftale. Russerne har lige nu to interesser: Det ene er at få krigen i Syrien afsluttet hurtigst muligt. De vil ikke trækkes længere ned i det mellemøstlige dynd. Derudover har Rusland en interesse i at bekæmpe nogle grupper i provinsen Idlib, som ligger syd for Afrin. Der spekuleres i, at de har lavet en studehandel, hvor tyrkerne har fået lov til at bekrige grupper, som russerne støtter i Afrin, mens russerne har fået lov til at bekrige grupper, som tyrkerne støtter i Idlib.

Hvad kan man forvente fremover?

Det kan ske det, at amerikanerne eller russerne går ind og trækker en streg i sandet og siger, at nu er det nok. Der er allerede tegn på, at tyrkerne skyder på kurderne i områder, som amerikanerne kontrollerer. Hvis det er sandt, har vi ikke hørt det sidste til konflikten.