Prøv avisen

Erdogan bruger Hagia Sophia som politisk våben

Hagia Sophia - her fotograferet i 2014 – var verdens største kirke gennem 900 år, inden den osmanniske sultan gjorde den til en moské og symbolet på sin sejr over den kristne verden. I 1934 blev kirken omdannet til museum. – Foto: Mikael Buck/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Den tyrkiske præsidents beslutning om, at den tidligere byzantinske katedral i Istanbul nu skal omdannes til moské efter at have været et museum siden 1934, har udløst protester fra regeringer og kristne kirker over hele verden

Med sin beslutning om at omdanne Hagia Sophia til en moské har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sendt et identitetspolitisk signal både til Vesten og til de konservative kræfter i Tyrkiet. Men han har også udløst et ramaskrig fra regeringer og kristne over hele verden.

Meddelelsen blev modtaget med begejstring i Istanbul, hvor en menneskemængde allerede i fredags samlede sig foran den 1500 år gamle byzantinske katedral med råbet ”Allah er stor”, og politiet måtte anbringe afspærringer for at forhindre menneskemængden i at trænge ind i det, som de seneste 86 år har været et religiøst neutralt museum.

Det tyrkiske statsråd åbnede i fredags for at ændre Hagia Sophias status, og straks efter tweetede regeringstalsmand Ibrahim Kalin et billede af den storslåede bygning som tegn på, at regeringen havde vundet slaget om bygningen, som er udpeget til menneskehedens fælles kulturarv af Unesco.

Han har siden erklæret over for BBC, at Hagia Sophia stadig vil være åben for ikke-muslimske besøgende, og at de kristne byzantinske mosaikker, som hører til de mest enestående i verden, stadig vil være synlige, selvom bygningen bliver en moské.

Men omdannelsen af Hagia Sophia til en moské fremstilles ikke desto mindre som en triumf, der skal styrke den tyrkiske præsidents image som lederen af den muslimske verden.

Og fra hele verden udtrykker både regeringer og kristne kirker og organisationer nu deres forstemmelse og skuffelse. Efter at pave Frans allerede i søndags sagde, at beslutningen smertede ham meget, blev den i går i skarpe vendinger fordømt af EU’s udenrigsministre, som opfordrede Erdogan til at omgøre den.

Stærkest lyder reaktionerne fra det ortodokse Grækenland. Det kom i søndags til protester i Athen, efter at premierminister Kyriakos Mitsotakis havde talt om ”en fornærmelse mod både monumentet og verdens kultur”. Den græske kulturminister, Lina Mendoni, betegner Tyrkiets beslutning som ”en udfordring af hele den civiliserede verden”.

I Rusland, som tæller verdens største ortodokse befolkning, har den ortodokse kirke beklaget, at Erdogan har siddet dens advarsler overhørig. Den russiske patriark, Kirill, har allerede tidligere talt om ”et angreb på hele den kristne civilisation”, og senest har formanden for det russiske parlaments udenrigsudvalg, Konstantin Kosatjev, sagt, at ”beslutningen kan ses som et udtryk for, at Tyrkiet vælter balancen mellem religionerne i verden”.

Ifølge den franske historiker og teolog ved det ortodokse teologiske institut Saint-Serge i Paris Jean-François Colosimo er den tyrkiske beslutning da også især en provokation af Rusland, som er Tyrkiets modstander i det regionale spil om magten i Syrien og Libyen.

”Rusland betragter sig selv som de ortodokses forsvarer globalt, og omdannelsen af den gamle ortodokse katedral er et slag i ansigtet på Rusland, der kan opfatte det som en krigserklæring,” siger Jean-François Colosimo.

Også Kirkernes Verdensråd, der tæller protestantiske og ortodokse kirker blandt sine medlemmer, har taget afstand fra den tyrkiske beslutning.

Omdannelsen af den gamle, ortodokse katedral er et slag i ansigtet på Rusland, der kan opfatte det som en krigserklæring.

Jean-François Colosimo