Erdogan får flere penge og tirrer EU med Hagia Sophia

Tyrkiet har gennemført den første muslimske bøn i den tidligere byzantinske kirke siden 1934 og gør klar til olieboring omkring græske øer, netop som EU har lovet ekstra penge for at holde flygtninge tilbage. Præsident Erdogan benytter sig af EU’s interne flygtningesplid, mener forsvarsekspert

Tyrkiet høster store summer fra EU for at holde flygtningestrømmen tilbage. Men Erdogan presser yderligere på og gentager nu blandt andet trusler om at gøre den tidligere byzantinske katedral Hagia Sophia i Istanbul til en moské. Arkivfoto.
Tyrkiet høster store summer fra EU for at holde flygtningestrømmen tilbage. Men Erdogan presser yderligere på og gentager nu blandt andet trusler om at gøre den tidligere byzantinske katedral Hagia Sophia i Istanbul til en moské. Arkivfoto. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Selvom forholdet mellem Tyrkiet og EU længe har nærmet sig frysepunktet, gør EU-Kommissionen nu klar til at sende et nyt milliardbeløb til Ankara.

Det er den skærpede humanitære situation i Syrien og i flygtningelejrene i nabolandene, der har fået Kommissionen til at lægge ekstra penge på bordet. Men hovedparten af de i alt 585 millioner euro, svarende til 4,36 milliarder kroner, som EU-Kommissionen har besluttet at udlodde til Syriens naboer, går til Tyrkiet, nemlig 3,6 milliarder kroner, mens resten fordeles mellem Jordan og Libyen.

Pengene kommer oven i de i alt seks milliarder euro, som EU har lovet præsident Recep Tayyip Erdogan til gengæld for at standse flygtningestrømmen til Europa i henhold til den aftale, som blev indgået i foråret 2016.

Siden har den tyrkiske præsident flere gange benyttet flygtningene som pressionsmiddel mod EU. I februar lod han tusindvis af flygtninge krydse grænsen til Grækenland og truede med at åbne sluserne endnu mere, medmindre EU pungede yderligere ud.

Coronakrisen satte en stopper for operationen, men i stedet har Erdogan fortsat provokationerne mod EU, især i det østlige Middelhav, hvor Tyrkiet gør klar til at bore efter olie og gas i 24 felter, hvoraf mindst en tredjedel ifølge regeringerne i Athen og Nicosia ligger i græsk og cypriotisk territorialfarvand.

Den græske udenrigsminister, Nikos Dendias, kaldte i sidste uge Tyrkiets planer for ”en provokation”. Og EU’s udenrigsministre har kaldt Tyrkiets olieaktivitet i det østlige Middelhav for ulovlig. Hvilket ikke imponerer Erdogan, for EU har sat sig selv skakmat med sin afhængighed af Tyrkiet til at håndtere flygtningestrømmen, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved institut for strategi ved Forsvarsakademiet.

”De ekstra penge, som EU nu punger ud med, viser, at Tyrkiet har fat i den lange ende. Tyrkiet ved godt, at så snart en flygtning sætter foden på EU’s jord, vil det udløse et internt slagsmål om, hvem der har ansvaret for flygtningen. Det eneste, man kan blive enig om, er at betale Tyrkiet for at holde flygtningene ude,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Oveni vifter Erdogan nu i stigende grad med den røde klud og gentagne trusler om at gøre den tidligere byzantinske katedral Hagia Sophia i Istanbul til en moské.

Under fejringen af årsdagen for osmannernes sejr over Det Byzantinske Rige og Konstantinopels fald i 1453 den 29. maj blev et vers af Koranen læst inde i Hagia Sophia af en imam under overværelse af et medlem af regeringen, turistminister Mehmet Nuri Ersoy.

Osmannerne gjorde alle kirker til moskéer efter sejren, men det var første gang siden 1934, at der blev læst op af Koranen i Hagia Sophia.

Det var det år, at grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk, gjorde den byzantinske ortodokse katedral til et museum.

Den tyrkiske præsident spiller i stigende grad en rolle som regional magt med militær intervention i både Syrien og senest i Libyen, hvor Tyrkiet støtter den internationalt anerkendte regering i borgerkrigen mod den russisk-støttede general Haftar, men også legitimerer sin indblanding med Det Osmanniske Riges historie.

Med koranoplæsningen i Hagia Sophia har præsidenten sendt et klart signal til landets konservative muslimske ledere og fyret op under spekulationer om Erdogans forsøg på at skabe en ny version af den osmanniske indflydelsessfære og genoplive den osmanniske sultans rolle som kalif, lederen af verdens muslimer.

”Erdogan har ikke nogen forkromet plan om at genskabe hverken kalifatet eller det osmanniske rige,” mener Peter Viggo Jakobsen.

”Men han profiterer af EU’s manglende handlekraft for eksempel i Libyen, hvor Tyrkiet især har økonomiske interesser. Det er lidt underligt, at det er Tyrkiet, der skal støtte den FN-anerkendte regering, mens EU nøjes med at indgå aftaler med Libyen om at standse flygtningene,” siger han.