Brændende flag, opfordringer til boykot og ophidsede menneskemængder, der kræver nådesløs straf til dem, der håner profeten. En ny slags Muhammed-krise er de seneste dage skyllet hen over de muslimske lande efter den samme drejebog, som for 15 år siden gjorde Danmark til hadeobjekt for verdens muslimer efter offentliggørelsen af Jyllands-Postens karikaturtegninger af deres profet.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, er blevet den nye skydeskive for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, efter at han har forsvaret satiretegninger af profeten. At det skete efter terrordrabet på historielæreren Samuel Paty, der havde undervist i ytringsfrihed ved at vise to af magasinet Charlie Hebdos satiretegninger, har ikke dæmpet vreden.
Spørgsmålet om ”bagvaskelse af religioner” er stadig den tændvæske, der mest effektivt opflammer sindene i den muslimske verden, vurderer Dominique Moïsi, fransk ekspert i internationale relationer og forsker emeritus ved tænketanken Institut Montaigne i Paris.
”Dette har dybe rødder i den følelse af kollektiv ydmygelse, som den muslimske verden har oplevet efter at være blevet overhalet af Vesten, men også af Asien i økonomisk og teknologisk forstand. Derfor oplever vi også nu et mønster, der ligner Muhammed-krisen. Men dette er ikke en gentagelse, og der er ikke noget, der tyder på, at vi står over for samme langvarige krise som i 2006,” mener Dominique Moïsi med henvisning til, at der gik flere måneder, fra de danske tegninger blev trykt, indtil danske ambassader stod i brand.
Det samme mener professor fra Brandeis University i Boston Jytte Klausen, som har skrevet en bog om den danske Muhammed-krise.
”En afgørende forskel er, at dette ikke er begyndt som gadens protest. Muslimerne bliver manipuleret ovenfra,” siger hun.
I avisen The Jerusalem Post skriver kommentator Seth J. Frantzman, at ”denne krise er opfundet af Recep Tayyip Erdogan i samarbejde med landets arabiske allierede Qatar. Men den måde, Erdogan fabrikerede krisen på, er den samme, som han har benyttet til at fabrikere alle mulige andre kriser.”
Og disse kriser og den tyrkiske præsidents forsøg på at genskabe den osmanniske indflydelsessfære på bekostning af de arabiske regeringer har ikke ligefrem gjort ham populær, mener Jean Marcou, professor og Mellemøst-ekspert ved institut for statskundskab, Sciences Po i Grenoble.
”Protesterne mod Frankrig og Macron er især kommet fra lande uden for den arabiske verden som for eksempel Pakistan og Bangladesh, hvor de store demonstrationer har fundet sted. Iran er et andet eksempel på et ikke-arabisk land, der har blæst til gløderne,” siger Jean Marcou.
Arabiske lande som Saudi-Arabien har ganske vist fordømt Macrons udtalelser om uforbeholden støtte til karikaturtegningerne. Og Al-Azhar-universitetet i Egypten, der er den sunnitiske verdens øverste teologiske autoritet, har bebudet, at man vil undersøge mulighederne for at sagsøge Charlie Hebdo. Marokko har via sin udenrigsminister fordømt alle barbariske handlinger, der begås i islams navn, men også alle injurierende provokationer af den muslimske religion.
”Der er tale om religiøse ledere, der forventes at reagere over for påstande om forhånelse af islam. Men de siger så lidt som overhovedet muligt. Erdogan vil få svært ved at samle den muslimske verden bag sig, for den er dybt splittet både internt i den arabiske verden og mellem arabiske og ikke-arabiske lande,” siger Jean Marcou, som ikke tror, at en Muhammed-krise kan samle muslimerne om en fælles fjende:
”Erdogan har set en anledning til at fremstille Macron som anti-muslim, ligesom han tidligere har beskyldt Tyskland og Holland for det samme. Men andre realiteter og især den økonomiske krise og coronakrisen vil snart overskygge polemikken.”
Dominique Moïsi er enig.
”Erdogan er en dreven populist, der forstår at oppiske en stemning i gaden. Men den muslimske verden er langt mere splittet i dag end for 15 år siden. Flere lande er i færd med at slutte fred med Israel, hvilket viser, at den fælles front smuldrer,” siger han.