Mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, måtte vende tomhændet hjem fra sit femte besøg i Tyrkiet på otte måneder og nu skal forklare sin regering, hvorfor EU fortsat skal forhandle med en autoritær leder, kan Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, foreløbig læne sig tilbage.
Merkel mødtes mandag eftermiddag med Erdogan i Istanbul i et desperat forsøg på at findes fælles fodslag i den vaklende flygtningeaftale, som blev indgået mellem EU og Tyrkiet i marts.
Ifølge aftalen skal Tyrkiet holde flygtninge ude af Europa ved at blokere søvejen til de græske øer – mod finansiel støtte på cirka 45 milliarder kroner og visumfri indrejse i EU til landets 75 millioner borgere.
Men aftalen trues af Erdogans modstand mod at efterleve i alt 72 krav fra EU om blandt andet at håndhæve menneskerettigheder, herunder at ændre en kontroversiel terrorlov, som ifølge iagttagere bruges til at fængsle systemkritikere. Og præsidenten har truet med at give millioner af flygtninge adgang til Europa, hvis ikke EU overholder sin del af aftalen.
”Hvis jeg skal summere op, kan jeg sige, at der stadig er nogle åbne spørgsmål,” lød kanslerens underspillede svar til pressen efter mødet.
Men flygtningeaftalen er så vigtig for Europa, at EU kan ende med at ignorere Tyrkiets tiltagende overgreb på demokratiske principper og frihedsrettigheder, mener Silvia von Steinsdorff, politolog og professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved Berlins Humboldt Universitet.
”Merkel er fanget. Fronterne er blevet tydeligere efter mødet, og Erdogan siger igen og igen, at han ikke vil overholde kravene fra EU. Merkel kan derfor ikke gøre andet end at håbe på, at Tyrkiet i det mindste på overfladen vil give indtryk af at leve op til kravene og nå frem til et kompromis om en mindre militant retorik. Men indholdsmæssigt vil intet forandre sig i tyrkisk politik, og forestillingen om, at Tyrkiet vil leve op til de 72 kriterier, er latterlig. Det er kynisk, men så længe Tyrkiet afholder flygtninge fra at komme til Europa, vil alle i sidste ende være tilfredse,” siger hun.
Flygtningesituationen er samtidig et kæmpestort problem for Tyrkiet, som efter eget udsagn huser næsten tre millioner syriske flygtninge, så den lovede støtte fra EU falder på et tørt sted, understreger Silvia von Steinsdorff.
”Det ville ikke være rationelt af Tyrkiet at afbryde aftalen. Men det er vanskeligt at lave nogen prognose af Erdogans politik, eftersom hans handlinger ikke altid er til at forudsige. Ruslands præsident Putin er ikke rimelig, men han handler i det mindste rationelt. Erdogan er hverken rimelig eller rationel,” siger hun.
Både partifæller og politikere fra andre EU-lande har kritiseret Angela Merkel for at lægge hele sit lod i den tyrkiske præsidents vægtskål.
Erdogans voksende despoti er ligefrem legitimeret af forbundskansleren, skriver Marc Pierini, gæsteforsker ved tænketanken Carnegie Europe, i et indlæg i Financial Times under overskriften ”Erdogans march mod absolut magt har Berlins velsignelse”.
Han mener, at Merkel har givet Erdogan det indtryk, at ”han var en velkommen autoritær partner med autoritet til at fritage sig selv for kerneprincipperne i den demokratiske gruppe (EU, red.), han ønsker at blive en del af.”
”Det er åbenlyst, at Erdogan vil udnytte aftalen til at lægge pres på EU også i fremtiden,” siger Gabriele Abels, professor ved Institut for Statskundskab, Eberhard Karls Universitet i Tübingen:
”Erdogan er en magtorienteret politiker. Hans topprioritet er at udvide sin magt på hjemmefronten og forvandle Tyrkiet til et autokratisk system med vide beføjelser til præsidenten. Udenrigspolitiske spørgsmål er kun vigtige, så længe de fremmer hans interesser.”
Hun understreger, at Merkel har brug for aftalen for at ”overleve politisk”, efter at den tyske kanslers kontroversielle flygtningepolitik sidste år resulterede i, at 1,1 millioner flygtninge og migranter fik adgang til Tyskland.
Men Gabriele Abels mener ikke, at Merkel og EU vil slække på deres principper i forhandlingen med Tyrkiet. EU har stadig et stærkt kort på hånden med aftalen om visumfri EU-indrejse for tyrkiske borgere, som skulle træde i kraft den 1. juli, men formentlig bliver udskudt:
”Jeg tror ikke, EU vil give efter og udvande sine standarder. Der er for meget pres fra Europa-Parlamentet og fra regeringer til at insistere på kravene. Spørgsmålet er snarere, hvor omfattende forandringerne i den tyrkiske antiterrorlov bliver nødt til at være, for at EU vil betragte dem som tilstrækkelige.”