Erdogan truer Europa med jihadister og flygtninge
Tyrkiet spiller med musklerne for at vise EU, hvem der har magten, lyder vurderingen, efter at Tyrkiet har meddelt, at landet vil sende europæiske fremmedkrigere tilbage
De europæiske landes afvisning af at tage imod statsborgere, som har ladet sig indrullere i Islamisk Stat (IS), er kommet under hidtil uset pres, efter at Tyrkiet har skærpet tonen og gjort spørgsmålet til en politisk mærkesag.
Tyrkiet vil tvinge de europæiske lande til at tage mod deres statsborgere, som nu sidder i enten tyrkiske fængsler eller i tyrkisk kontrollerede fangelejre i Syrien. Det kan ske allerede fra på mandag, sagde den tyrkiske indenrigsminister, Süleyman Soylu, i går ifølge det officielle tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu.
Meldingen kommer efter en uges retorisk optrapning over for de europæiske lande. 1200 IS-krigere af fremmed nationalitet, heraf flere hundrede europæere, sidder i de tyrkiske fængsler ifølge indenrigsministeren, som allerede i lørdags advarede om, at ”landet ikke vil beholde dem for evigt.”
”Tyrkiet er ikke et hotel for IS-krigere,” sagde Süleyman Soylu ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Torsdag øgede præsident Recep Tayyip Erdogan spændingerne endnu en tand ved at gentage tidligere trusler om, at Tyrkiet kan åbne sluserne for flygtningestrømmen mod EU og ikke længere vil forhindre flygtninge i at sejle ud fra Tyrkiet med kurs mod Grækenland, med mindre EU lægger flere penge på bordet oven i de seks milliarder euro, som de europæiske lande allerede har indvilget i til gengæld for aftalen i 2016 mellem EU og Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen til Europa.
Det er intet andet end en magtdemonstration, mener den franske specialist i Tyrkiet, Jean Marcou, fra institut for statskundskab i Grenoble i Frankrig.
”Tyrkiet vil vise Europa, hvem der er stærkest. Invasionen af Syrien og oprettelsen af sikkerhedszonen har givet Erdogan nye pressionsmidler, fordi en del af de europæiske statsborgere, som meget bekvemt var under kurdisk bevogtning, nu er kommet i tyrkernes hænder,” siger Jean Marcou.
Han peger på, at Tyrkiet ønsker at genforhandle flygtningeaftalen fra 2016. Aftalen indeholdt også bestemmelser om at opgive visumkravet til tyrkisk indrejse i EU, hvilket aldrig er blevet til virkelighed. Erdogan vil derfor presse EU til indrømmelser, mener Jean Marcou.
Tidligere på ugen krævede Tyrkiet, at Tyskland skal hente 20 tyske statsborgere hjem, hvoraf fire sad i kurdiske lejre, mens 16 befandt sig i tyrkiske fængsler.
Belgien har indvilget i at repatriere en 24-årig kvinde, som allerede er blevet dømt ved en belgisk domstol. Men andre lande, deriblandt Holland, Storbritannien og senest Danmark, har enten vedtaget eller bebudet love, der gør det muligt at fratage statsborgerskabet fra personer, der har et andet statsborgerskab.
”De har valgt den nemme løsning. De har sagt: ’Jeg har taget hans statsborgerskab. Nu er det dit problem’. Det er uacceptabelt. Det er totalt uansvarligt,” sagde Süleyman Soylu.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har forlængst rådet de europæiske lande til at hente deres fremmedkrigere hjem, og Anthony Dworkin, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, EFCR, har stillet spørgsmålstegn ved, om de europæiske landes modstand er holdbar.
”Sædvanligvis kræver de europæiske lande af tredjelande, at de skal tage deres statsborgere, herunder illegale migranter, tilbage. Så er det vanskeligt for EU ikke selv at gøre det samme,” skriver Anthony Dworkin i en analyse udgivet af EFCR.
Denne holdning spiller Tyrkiet et pressionsmiddel i hænde, påpeger Cecilie Felicia Stokholm Banke fra Dansk Institut for Internationale Studier.
”Flygtningene er blevet et indenrigspolitisk problem for Erdogan, som vi så, da han tabte lokalvalget i Istanbul for nylig. Der er derfor både et indenrigspolitisk og et udenrigspolitisk signal i retorikken, som også handler om, at EU ikke har noget at lade Tyrkiet høre,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.