I middelalderen drog kristne krigere fra Europa til Mellemøsten med sværd i hånden for at jage muslimer ud af Jerusalem og andre hellige steder. Nu er Europa i færd med noget lignende, mener den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som dermed føjer nye udfald til de seneste ugers tyrkiske beskyldninger om, at Holland og Tyskland opfører sig som nazister og fascister. Senest rettede han i søndags et personligt angreb mod den tyske forbundskansler, Angela Merkel.
”Du anvender lige nu nazi-metoder,” sagde han under en tale i Tyrkiet i en direkte replik til den tyske kansler, mens han få dage forinden havde beskyldt europæerne for at føre religionskrig mod islam.
”Mine kære brødre, et slag er begyndt mellem korset og halvmånen. Der kan ikke være nogen anden forklaring,” sagde han under en tale til sine politiske støtter i torsdags.
Præsidentens tiltagende verbale angreb kommer, efter at Tyrkiets Nato-allierede Holland og flere tyske byer og to delstater af sikkerhedsgrunde har nægtet tyrkiske politikere adgang til at føre valgkamp blandt deres tyrkiske mindretal. Valgkampen sker forud for næste måneds folkeafstemning om en tyrkisk forfatningsreform, som i tilfælde af et ja vil styrke Erdogans magt drastisk. Præsidenten har i forvejen strammet grebet om det tyrkiske samfund efter et mislykket kupforsøg sidste sommer. Titusindvis af tyrkere sidder fængslet, og alene i den seneste uge er 2000 mennesker blevet arresteret.
Og tålmodigheden med Erdogan er ved at slippe op i Tyskland. Angela Merkel, som allerede har kritiseret Erdogans nazi-sammenligning for at være ”trist og deprimerende”, opfordrede i går præsidenten til at stoppe sine beskyldninger.
”Min sætning om, at nazi-sammenligninger fra Tyrkiets side må høre op, står ved magt. Og det gælder uden undtagelser,” sagde Merkel.
”Vi er ikke forsvarsløse. Og vi er heller ikke dumme. Og vi er heller ikke naive. Og når buen er overspændt, så er buen overspændt. Og så vil der også komme reaktioner fra forbundsregeringen,” advarede også det tyske udenrigsministeriums talsmand, Martin Schäfer, i går.
Men kritikken preller af på den tyrkiske præsident, som vil fortsætte med sine provokationer frem til folkeafstemningen den 16. april. Det mener Dietrich Jung, professor ved Center for Mellemøst- studier, Syddansk Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med Tyrkiet og forholdet mellem religion og politik.
Det er vanskeligt at bedømme, om Erdogan virkelig mener, at der er tale om en religionskrig, siger han.
”For Erdogan drejer det her sig udelukkende om den indenrigspolitiske agenda og om at få et ja ved folkeafstemningen, så hvorfor stoppe nu? Han går amok og bruger alle midler til at vinde de uafklarede vælgere for sig, for det er endnu ikke afgjort, at han får et ja. Derfor kan hans handlinger også tolkes som desperation,” siger han.
Selvom Erdogan opfører sig ekstremt, ligger hans handlinger historisk set i forlængelse af, hvad tyrkiske premierministre og i mindre grad præsidenter har gjort før ham, understreger Dietrich Jung.
”Nemlig at føre en nationalistisk retorik, som fremstiller Europa som en fjende af Tyrkiet. Der har altid været en vis mistanke blandt tyrkere om, at europæerne ønsker at undergrave den tyrkiske stat for eksempel med blik på menneskerettighedsdebatten om behandlingen af kurderne. Det er denne mistanke, han med sin skumle agenda leger med,” siger han.
I sin tale i Tyrkiet i torsdags hævdede den tyrkiske præsident også, at der var tale om begyndelsen på et europæisk ”korstog”, da EU-Domstolen i tirsdags sagde god for, at europæiske virksomheder med religionsneutrale regler gerne må forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde og fyre dem, hvis de ikke retter ind.
Trods Erdogans popularitet frygter mange tyrkere dog, at hans provokationer vil ramme økonomien, som er afhængig af samhandlen med Europa, og selvom de regeringskritiske aviser er blevet lukket, er der stadig kommentarer i tyrkiske medier, som advarer mod at gå for langt, påpeger Jung.
”Men jeg tror godt, man kan vende tilbage til en normaltilstand bagefter, for Europa har stor interesse i at bevare et godt forholdt til Natos næststørste militærmagt. Og der findes stadig kloge mennesker i det tyrkiske embedsværk, som har været aktive i Bruxelles i årtier og har god kontakt til Europa,” siger han.
Herhjemme var den tyrkiske chargé d’affaires i går til samtale i Udenrigsministeriet efter de seneste dages historier i medierne om, at borgere i Danmark angiveligt bliver meldt til de tyrkiske myndigheder af andre borgere, inklusive personer med tyrkisk oprindelse, på grund af deres offentlige udtalelser eller politiske holdninger til det tyrkiske regime.