Prøv avisen

Erdogan vil styrke sin magt med nazi-provokation

”Hvis I ikke lukker mig ind eller ikke lader mig tale, vil jeg sørge for, at hele verden rejser sig,” lød det ifølge nyhedsbureauet Anatolian fra præsident Erdogan. Arkivfoto. Foto: AP

Den tyrkiske præsident har udløst en diplomatisk krise mellem Ankara og Berlin med beskyldninger om nazisme, efter at flere tyske byer har afvist kampagner for tyrkisk folkeafstemning. Erdogan bruger kriser til at cementere sin magt, siger eksperter

Tyske politikere har allerede en del øvelse i at håndtere krasbørstige udfald fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som siden et mislykket kupforsøg sidste sommer har strammet grebet gevaldigt om Tyrkiet. Alligevel er forholdet mellem de to lande eskaleret dramatisk, efter at Erdogan søndag sammenlignede tyske myndigheder med det nazistiske regime.

Tyskland er ”ikke engang tæt på at være et demokrati”, sagde Erdogan under et stævne for kvinder i Istanbul og hævdede, at det største EU-lands praksis ”ikke er forskelligt fra fortidens nazistiske praksis”.

Erdogans anklager kommer, efter at myndighederne i to tyske delstater har nægtet tyrkiske politikere at føre valgkamp forud for en tyrkisk folkeafstemning den 16. april om ændringer af forfatningen, der vil styrke Erdogans beføjelser som præsident. Knap halvdelen af de i alt tre millioner tyrker bosat i Tyskland har stemmeret i Tyrkiet, og de kan ifølge eksperter blive tungen på vægtskålen ved folkeafstemningen. Få timer efter nazisammenligningen truede Erdogan selv med at rejse til Tyskland.

”Hvis I ikke lukker mig ind eller ikke lader mig tale, vil jeg sørge for, at hele verden rejser sig,” lød det ifølge nyhedsbureauet Anatolian fra præsidenten.

Tyske politikere har svaret igen med hård kritik af Erdogan. Præsidenten ”trivialiserer forbrydelserne mod menneskeheden begået af nazisterne” med sin ”absurde” nazi-sammenligning, fastslår forbundskansler Angela Merkels talsmand Steffen Seibert. Han understreger dog samtidig, at forbundsregeringen ikke har i sinde at indføre et generelt forbud mod at lade Erdogan eller hans ministre tale i Tyskland, sådan som nogle tyske politikere har opfordret til.

Den socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas siger ligeledes til tv-stationen ARD, at Erdogans kommentarer er ”absurde, skammelige og aparte” og kun har til formål at fremprovokere reaktioner fra Berlin.

Den vurdering er rigtig, mener politolog Ludwig Schulz, som forsker i tyrkisk politik ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München. Erdogan har brug for anti-tyrkiske reaktioner for at pleje forestillingen om, at Tyrkiet er truet udefra af fjendtlige kræfter, som kræver en stærk handlekraftig leder, mener han.

”Erdogan er mindre optaget af substansen i reaktionerne om, at hans påstande er det rene vrøvl, eller at hans bemærkninger skader tysk-tyrkiske relationer, hvilket de gør. Han har brug for anti-tyrkiske reaktioner og dermed yderligere eskalering for at høste gevinst af sine kommentarer. Hans ord understreger forestillingen om, at Tyrkiet er i færd med at rejse sig som leder af de lande og folk i denne muslimske del af verden, som er undertrykt af Vesten,” siger han.

Trods stor opbakning til Erdogan på hjemmefronten vokser mange tyrkeres frygt for, at prisen for stabilitet er for stor og sker på bekostning af frihed. Erdogans hovedstrategi er derfor at ride videre på den nationalistiske bølge, som er rullet over landet siden det afværgede kupforsøg i juli sidste år, tilføjer Ludwig Schulz:

”Erdogan genopliver de antivestlige følelser, som findes i dele af befolkningen, og som især er rettet mod Tyskland, der betragtes som en vestlig leder, der forsøger at blande sig i Tyrkiets anliggender.”

Forholdet mellem de to lande er i forvejen spidset til, efter at Tyrkiet for nylig varetægtsfængslede den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel fra avisen Die Welt efter anklager om terroristisk propaganda. Erdogan selv har kaldt korrespondenten for en tysk agent.

Gülistan Gürbey, som blandt andet forsker i Tyrkiet og landets forhold til EU ved Det Frie Universitet i Berlin, peger på, at Erdogan og hans regering længe har dyrket en aggressiv tone over for Tyskland og EU for at oparbejde et fjendebillede af Vesten i den tyrkiske befolkning.

Trods fordømmelserne fra tyske politikere vil Erdogan formentlig kunne fortsætte med sine udfald og sin øgede kontrol med det tyrkiske samfund, mener hun. EU vil ikke sætte flygtningeaftalen med Tyrkiet, som har nedbragt antallet af flygtninge til Europa dramatisk, over styr.

”Tyskland og EU har hidtil reageret temmelig forsigtigt for ikke at bringe flygtningeaftalen i fare. Samtidig vokser presset på Tyskland med det kommende parlamentsvalg, fordi flygtningespørgsmålet er et eksplosivt indenrigspolitisk valgtema, og forbundsregeringen forsøger derfor at sikre, at flygtningeaftalen fortsat vil fungere. Det er Tysklands prioritet. Jeg tror, aftalen vil overleve, for begge parter har en interesse i den, og Tyrkiet ønsker ikke at skade de tætte økonomiske forbindelser med Tyskland og EU,” siger hun.