Kristeligt Dagblad har – efter denne artikel blev bragt – kortlagt, hvad der er op og ned i den tyrkiske voldtægtsdebat. Artiklen kan læses her.
Hvis der er noget, der bekymrer Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoan, så er det befolkningskurven. Landets kvinder føder i dag langt færre børn end nogensinde før. De sidste ti år er kurven, der i næsten 100 år er gået stejlt op, begyndt at flade ude, og om 20-30 år vil den begynde at styrtdykke. I 2016 fik Erdogan de tyrkiske kvindeorganisationer helt op i det røde felt, da han opfordrede alle tyrkiske kvinder til at få mindst tre børn, og kaldte kvinder, der ikke valgte at være mødre for ”ufuldstændige”:
”Hvis man afviser moderskabet, opgiver man alt menneskelighed,” fastslog Erdogan.
I 1960 viste statistikkerne, at en tyrkisk kvinde i gennemsnit fødte flere end seks børn. I dag er det faldet til lige omkring to børn. Så med mindre der gøres noget drastisk, vil Tyrkiet omkring 2050 komme til at ligne andre vestlige lande, hvor der ikke er arbejdskraft nok til at forsørge den stadigt større aldrende del af befolkningen.
Det skal man vide, for at forstå, hvorfor Erdogan opfordrer alle tyrkiske kvinder til at blive gift og føde børn, forklarer den tyrkiske advokat Fulya Dagli, fra organisationen We Will Stop Femicide (Vi vil standse kvindedrab). Hun ser en lige linje mellem Erdogans frygt for den sygnende befolkningstilvækst og en lang stribe lovforslag fra regeringspartiet AKP, Erdogans Retfærdighed og Udvikingsparti. Lovforslag, der umiddelbart ikke er forbundet med hinanden, men som alle har et og samme mål, at styrke de traditionelle familieværdier og dermed svække kvindernes rettigheder, siger advokaten:
”I flere år har der været talt om, at man helt skulle fjerne hustrubidrag ved skilsmisse. Argumenterne er både religiøse og moralske, som for eksempel at kvinder, der får hustrubidrag, undlader at gifte sig igen og gør sig skyldige i sex uden for ægteskabet. Desuden er der mænd, der er ikke kan stifte familie, fordi de er tyngede af hustrubidrag. Og nu tales der om en lovændring, der vil give mænd straffrihed, hvis de gifter sig med deres voldtægtsoffer. Der er reelt er tale om at legitimere børnemishandling og om en regering, der helst ser kvinder blive hjemme, føde børn og arbejde tre-fire timer om dagen, hvilket ikke giver dem nogen sociale rettigheder.”
Det er en helt almindelig regeringstaktik i Tyrkiet at lade planen om en lovændring sive ud til offentligheden, for at vænne befolkningen til tanken, siger Fulya Dagli.
”Vi hører dem sige, at en sådan lovændring vil være godt for familieværdierne, at hvis, der er tale om en aldersforskel mellem voldtægtsforbryderen og ofret på under 10 eller 15 år, så vil det være i orden at straffritage manden, hvis de to gifter sig. Men vi betragter barnebrude som børnemishandling. I forvejen er det ofte familierne, der gennemtvinger et bryllup, både for piger under og over det lovlige 18. år. Det betyder, at rigtig mange kvinder får et ulykkeligt liv. Vold imod kvinder og drab på kvinder er et voksende problem,” siger Fulya Dagli.
Befolkningskurven udfordrer de traditionelle familieværdier, og desuden opfatter Erdogan sit lands styrke udfra befolkningens størrelse, siger Gallia Lindenstrauss, seniorforsker i tyrkisk forhold ved Institut for Nationale Sikkerhedsstudier i Tel Aviv. Men problemet er også et andet, for selvom alle bryllupper i Tyrkiet er civile, er det siden 2017 tilladt at blive gift hos særlige statsautoriserede mufti’er, der ikke er forpligtet til at tjekke parrets alder, hvis parterne påstår, at de er fyldt 18. Lindenstrauss mener, at forslaget om at straffritage voldtægtsforbrydere, er et forsøg på at legitimere det høje antal barnebrude:
”Tyrkiet har et uforholdsmæssigt højt antal barnebrude. Op til 15 procent af alle piger bliver gift før de fylder 18. Lovforslaget om straffrihed postulerer, at det er i orden, hvis parterne er enige. For så har manden haft sex med en mindreårig pige, men ikke gjort noget ulovligt og behøver derfor ikke sidde i fængsel. Bekymringen er selvfølgelig, at det i et konservativt samfund er svært at vide, om pigen virkelig har givet samtykke ikke mindst set i lyset af, at vold over for kvinder i hjemmet er et alvorligt problem i Tyrkiet. Selvom det ved lov er forbudt at være voldelig overfor kvinder, så påbyder traditionen kvinder lydighed, og både samfundet og domstolene synes stadig, at kvinder bør undlade at klage over deres ægtemænd.”
Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen er ikke i tvivl om, at en lov der straffritager voldtægtsforbrydere vil være et udtryk for Erdogans ønske om at indføre tilstande som dem, der fandtes på sultanens tid – uden rettigheder for kvinder:
”Den lovgivning den tyrkiske regering nu vil indføre, hvor man straffrit kan voldtage en mindreårig, hvis bare man gifter sig med sit offer, er reelt statsautoriseret pædofili. Erdogan er islamist, og det engang så sekulære Tyrkiet er endegyldigt dødt med denne her lovgivning, som reelt ligeså godt kunne have været indført i IS’ drømme Kalifat.”
Foreløbig har den Tyrkiske regering ikke fremlagt en endelig lovtekst, der ændrer strafudmålingen for voldtægtsforbrydelser. Men både Fulya Dagli og andre kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, frygter, at ændringen vil være at finde skjult et sted i en større strafferetsreform-pakke som regeringen har bebudet.
”Det er op til regeringen at vælge, hvornår loven bliver fremlagt,” skriver oppositionspartiet det Republikanske folkeparti, CHP, til Kristeligt Dagblad.
CHP er imod en lovændring, der giver voldtægtsforbrydere straffrihed ved ægteskab med ofret.
Rettelse:
Kristeligt Dagblad bragte den 29. januar 2020 nederst på side 5 en artikel med overskriften ”Tyrkiet vil legitimere voldtægt af piger – hvis gerningsmanden gifter sig med offeret”. Artiklen fortalte, at Tyrkiets regerende AKP-parti ”vil genindføre en lov, der blev fjernet i Tyrkiet i 2005, og som giver en mand frihed fra at blive dømt for voldtægt af en mindreårig, hvis han gifter sig med sit offer”. Artiklen var baseret på oplysninger, der dagene forinden var bragt i blandt andet de britiske medier The Guardian og The Independent. Det burde være fremgået af artiklen, at disse medier var kilde til oplysningerne, men de var ikke nævnt, hvilket er i strid med Kristeligt Dagblads retningslinjer for journalistikken.
Artiklen er blevet genstand for et spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) fra Peter Skaarup (DF), og ifølge Justitsministeriets svar, der nu foreligger, kender Danmarks ambassade i Tyrkiet ikke til et tyrkisk lovforslag om, at en gerningsmand kan opnå straffrihed for voldtægt af en mindreårig, hvis gerningsmanden gifter sig med ofret.
Mens det ligger fast, at Tyrkiet tidligere har haft en lov som den beskrevne, og at en lignende lov i 2016 blev forsøgt genindført uden held, må Kristeligt Dagblad konstatere, at der, da artiklen blev bragt den 29. januar, ikke var belæg for at skrive, at der på det tidspunkt igen forelå noget forslag om at indføre loven. Men som det fremgik af en opfølgende artikel om emnet, som Kristeligt Dagblad bragte den 6. februar, var der blandt andet hos tyrkiske kvindesagsforkæmpere frygt for, at et lovforslag som det nævnte var på vej. I denne artikel hed det med en tyrkisk advokat fra organisationen ”We Will Stop Femicide” (”Vi vil standse kvindedrab”) som kilde, at ”det er en helt almindelig regeringstaktik i Tyrkiet at lade planen om en lovændring sive ud til offentligheden for at vænne befolkningen til tanken.” Kristeligt Dagblad havde imidlertid ikke belæg for at skrive, som det var sket i den foregående artikel den 29. januar, at der forelå et egentligt lovforslag på dette tidspunkt, og denne fejl beklager Kristeligt Dagblad. Artiklen den 29. januar bragte derudover et ukrediteret citat af en tyrkisk justitsminister, Bekir Bozdag, der ikke længere var justitsminister på tidspunktet for artiklen. Denne fejl beklager Kristeligt Dagblad også.