Prøv avisen
Serie: Folkets Europa

For Estiske Jüri Türkei betyder den frie bevægelighed alt

Jüri Türkei mener, at EU skal være et modsvar til de nationalkonservative og EU-skeptiske strømninger i Europa. Derfor mener den estiske tjener, at det er ekstremt vigtigt at stemme til europa-parlamentsvalget. – Foto: Johanne Faigh Larsen

Estland er både blevet medlem af EU og Nato, siden landet fik selvstændighed i 1991, men sovjettiden og Rusland spøger stadig i det baltiske land. For den 27- årige tjener Jüri Türkei spiller EU’s frie bevægelighed lige så stor en rolle som fortidens sovjetiske besættelse

Stedet, hvor Jüri Türkei vil interviewes, virker velvalgt i forhold til Estlands historie. Den 27-årige tjener har valgt indkøbscentret, fordi hans træningscenter ligger i samme bygning, og han vil gerne træne, når interviewet er forbi. Men centret ligger også et stenkast fra hotel Viru, hvor den 23. uofficielle etage fungerede som hovedkvarter for den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB. Etagen huser i dag et museum om KGB.

Jüri Türkei er vokset op med fortællinger om kontrol og dårlige levevilkår under Sovjetunionen, på trods af at han kom til verden næsten samtidig med, at Estland forlod Sovjetunionen. Han har faktisk også stiftet bekendtskab med levn fra den tid, da han for et par år siden købte lejlighed.

”På papiret er min lejlighed 26 kvadratmeter, men den er faktisk lidt større. Den ukrainske kvinde og hendes familie, der boede i den i sovjettiden, havde brug for en større lejlighed. Men alt var reguleret af staten, og den betragtede lejligheden som stor nok til en familie. Derfor bestak hun myndighederne til at skrive, at lejligheden var lidt mindre, end den egentlig var. Så derfor er min lejlighed i dag større, end hvad jeg har papir på,” siger Jüri Türkei.

Selvom det er næsten 28 år siden, Estland frigjorde sig fra sovjetisk styre, er russerne stadig en kilde til bekymring for esterne. Siden Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, har både den estiske befolkning og det internationale samfund skævet til russerne for at se, om de også ville annektere dele af Estland. Bekymringen næres også af, at omtrent en fjerdedel af Estlands befolkning er etniske russere. Jüri Türkei har et helt personligt forhold til denne konflikt, da hans far er russer, og hans mor er ester.

”Min far er velintegreret og betragter i den grad sig selv som ester på trods af sit ophav, og der er også flere etniske russere som ham. Men jeg oplever også, at der er estere, som aldrig har tilgivet russerne for Sovjetunionens besættelse af Estland, og der er russere, som ikke anser Estland for at være et selvstændigt land og kun taler russisk. Så konflikten mellem russere og estere eksisterer, men i dagligdagen fylder den ikke specielt meget. Det er mere på et politisk plan,” siger den unge tjener, som har læst kulturarv og bevaring på det estiske universitet Estonian Academy of Arts.

Estland løsrev sig officielt fra Sovjetunionen i 1991 og blev i 2004 medlem af både Nato og EU. I dag føler 81 procent af den estiske befolkning sig som EU-borgere ifølge en undersøgelse lavet af Eurobarometer sidste år. Gennemsnittet for alle EU’s 28 medlemslande er på 71 procent. Jüri Türkei er en af dem, der ser sig selv som EU-borger. Og han skal ikke bruge meget betænkningstid, da han skal forklare hvorfor.

”Jeg støtter idéen om et forenet Europa, hvor grænserne mellem landene ikke har den store betydning. Selvfølgelig har vi forskellige kulturer, men jeg kan godt lide, at vi har let adgang til dem, så vi kan få en forståelse for dem og se, at vi måske ikke er så forskellige,” siger han.

Han planlægger at rive teltpælene op til efteråret og flytte til Barcelona. Ønsket om at lære en anden kultur at kende trækker i ham, selvom han er enormt glad for sit arbejde som tjener i en restaurant i Tallinn. For Jüri Türkei er beslutningen blevet lettere på grund af EU.

”Jeg tænkte, at det var en god idé at få styr på, hvad jeg skulle gøre i forhold til flytningen, for eksempel i forhold til skat. Men jeg har fundet ud af, at jeg grundlæggende ikke skal gøre det store: Jeg skal bare flytte dertil og begynde at arbejde.”

Hans begejstring for nemt at kunne flytte til et andet EU-land er typisk for esterne. Af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2018 fremgår det også, at 74 procent af esterne ser den frie bevægelighed som den mest positive følgevirkning af medlemskabet af EU. For hele EU var tallet noget lavere: 59 procent anså det for at være det bedste aspekt.

Det er dog ikke alt ved EU, der vækker begejstring hos den estiske tjener. Han udtrykker skepsis over for det, som han kalder ”mærkelige love”, der i hans øjne ikke tager hensyn til medlemslandenes forskellige vilkår.

”Nogle gange blander EU sig i ting, som jeg mener, kun bør håndteres på et nationalt, lokalt niveau og ikke langvejs fra Bruxelles,” siger Jüri Türkei.

Selvom det ikke er alt ved EU, som Jüri Türkei synes fungerer, ser han EU som et vigtigt værn mod en nationalistisk udvikling i Europa og i sit eget land. Ved det estiske parlamentsvalg i marts fik landets nationalkonservative parti, Ekre, 17,8 procent af stemmerne. Det var mere end en fordobling i opbakningen, og i slutningen af april stod det klart, at partiet ville komme i regering. Men Jüri Türkei håber, at der er tale om en enlig svale, og at den udvikling kan vendes gennem EU-samarbejdet:

”Vi lever i en mærkelig tid, hvor jeg føler, at historien gentager sig, og i mange lande er nationalistiske tanker ved at vinde frem, også her i Estland. Og jeg mener ikke, at de idéer hører hjemme i det 21. århundrede. Det skal EU være et modsvar til.”

Jüri Türkei: Europa og mig

Føler du dig selv som europæer og hvorfor?

Jeg føler mig i den grad som europæer. Vi skal selvfølgelig værne om de forskellige kulturer, men det er fantastisk at have mulighed for at lære hinandens kulturer at kende og se, at vi ikke er så forskellige.

Hvad er det bedste ved EU?

Det er den frie bevægelighed.

Hvad er det værste ved EU?

Det er, at der er nogle love, som ikke er lavet med blik for nationale eller lokale hensyn, som er meningsløse.

Hvilken forskel gør EU i din hverdag?

EU har været med til at støtte bedre infrastruktur i Estland, så på den måde mærker jeg det. Jeg synes også, at EU har gjort en forskel for mig i forhold til mine planer om at flytte til Barcelona, da der grundlæggende ikke er nogle indviklede regler i forhold til min flytning.

Hvad er EU’s vigtigste opgave?

Det er at modvirke den bølge af nationalisme og racisme, som jeg ser i Europa. Jeg tror, at EU kan kæmpe imod og være et modsvar til de tanker, som jeg ikke synes hører hjemme i det 21. århundrede.

Hvorfor stemmer du ved dette valg?

Jeg stemmer ved hvert valg. Det gør jeg, fordi de værste ting altid sker, når folk ikke møder op og stemmer, og ikke går nok op i, hvad konsekvenserne bliver. Du kan ikke stemme imod en person eller et parti. Det eneste, der er at gøre, er at stemme på nogle andre, som du kan stå inde for. Og det kan være med til at forhindre, at der er en uheldig udvikling i landet.

Den russiske ambassade ligger i dag i Tallinns historiske centrum, og er et stort emne på politisk plan, fortæller Jüri Türkei, der har en russisk far og estisk mor. Foto: Raigo Pajula/AFP/ Ritzau Scanpix