Prøv avisen

Et åbent sår: Mindesmærke for Utøya møder skarp kritik

Et modelfoto af den svenske kunstner Jonas Dahlbergs mindesmærke ”Arret”, som betyder, at der skal laves en flække i klippen på fastlandet ved Sørbråten, hvorfra der er udsigt til Utøya. – Foto: AFP/NTB/.

Et mindesmærke med titlen Arret skal symbolisere det blødende sår, som massakren på Utøya altid vil være for nordmændene. Det kritiseres fra flere sider

Som et åbent sår skal der laves en flække i klippen på fastlandet ved Sørbråten ved Utøya. Her skal besøgende gennem en glasrude kunne se over på en mindetavle med navnene på de 69 mennesker, som Anders Behring Breivik skød og dræbte på øen den 22. juli 2011.

Det er den svenske kunstner Jonas Dahlberg, der står bag mindesmærket, som han kalder Arret for at symbolisere det blødende sår, som massakren altid vil være for nordmændene. Hans forslag blev valgt ud blandt cirka 300 andre og endte med at vinde mod otte andre i en konkurrence, som det norske stats fagudvalg Kunst i offentlige rum Koro har sat i gang. Mindesmærket er planlagt til at stå færdig inden sommeren 2015.

Men selvom monumentet var populært til at begynde med og er blevet rost for sit design, møder det nu modstand fra flere sider. Naboer har kaldt det en voldtægt af naturen og har startet Facebook-gruppen Nei til vedtatte minnesmerke på Sørbråten i Hole, som på nuværende tidspunkt har 932 medlemmer. Til den norske avis VG har en af naboerne, Jørn Overby, som kun bor 100 meter fra det planlagte mindesmærke, sagt, at det ikke giver ham og naboerne mulighed for at komme videre. Han har i et brev til Miljødepartementet bedt om at gribe ind mod opførelsen af mindesmærket, men de henviser til Kommunal- og moderniseringsdepartementet, som igen henviser til Koro om at svare på spørgsmålene.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Klippekløft skal minde nordmændene om ofrene på Utøya

Det bliver en turistattraktion, hvor vi ikke kommer til at få fred. Busser til Geilo vil hele tiden stoppe her, og jeg mener, at et så stort mindesmærke er et overgreb på dem, som forsøger at lægge det bag sig, siger Jørn Overby.

Derudover har forældrene til ofrene sendt en mail til Kulturministeriet, hvor de klager over, at de ikke er blevet spurgt til, hvorvidt det også er deres ønske at få deres børns navne på monumentet. En af de utilfredse forældre er Vanessa Svebakk, som mistede sin 14-årige datter under terrorangrebet.

Vi er aldrig blevet spurgt, om det er i orden at bruge vores datters navn på endnu et mindesmærke. Vi oplever det som statslig overkøring og synes, det er udemokratisk. Vi synes, det er meget dårligt gjort, siger Vanessa Svebakk til den nationale tv- og radiostation NRK.

Direktør for Koro, Svein Bjørkås, er ikke overrasket over, at de pårørende reagerer, men synes ikke, at man har opført sig afvisende eller arrogant over for ofrenes forældre.

De, som har fravalgt, at deres barns navn skulle være på monumentet, har haft gode grunde, og vi har intet ønske om at forværre deres situation. Vi har haft et klart ønske om at lytte til de pårørende.

Men det slutter ikke her, for senest har også geolog Hans Erik Foss Amundsen meldt sig ind i koret af kritiske røster. For hvis man laver en flække i klippen, vil det på sigt smuldre, og derfor er projektet urealistisk, siger han til nrk.no.

Stenene i området er fyldt af sprækker, som vandet trænger ind i. De fryser om vinteren, udvider sig, og så smuldrer stenen op. Denne sten egner sig ikke engang til grus.

Han tvivler derfor på, at Arret kan blive et varigt monument:

Man kan prøve at stabilisere fjeldet ved at fylde alle sprækkerne med et syntetisk stof og lime det hele sammen. Men det må eventuelt gøres over et stort område, ned til flere meters dybde. Hvis det ikke bliver hundrede procent effektivt, så vil frostsprængning stadig få fat.

At følge med i projektet, som det bliver fremstillet nu, er som at se en ulykke i slow motion, siger han.

På grund af de mange protester har Koro i dag inviteret til et åbent møde for at høre, hvad kritikpunkterne helt konkret går på.