Prøv avisen

Et år efter erobringen: Ingen har lyst til at fordrive Islamisk Stat fra Mosul

Kurdiske soldater ved fronten i det nordlige Irak. Islamisk Stats stillinger er et par kilometer længere fremme (ved ilden) og Mosul knap 20 kilometer derfra. Foto: Nikolaj Krak

For et år siden indtog Islamisk Stat Iraks næststørste by, Mosul, og fordrev en halv million mennesker, deriblandt over 150.000 kristne

Det er blot få måneder siden, at indbyggerne i den irakiske by Mosul kunne se millioner af flyvesedler dale ned fra himlen med besked fra den irakiske hær om at gøre sig klar. Slaget om at fordrive Islamisk Stat (IS) fra byen ville begynde snart.

Både irakiske og amerikanske politikere har gang på gang sagt, at kampen om at generobre Mosul, Iraks næststørste by, er lige op over. Men i dag, præcis et år efter at ekstremisterne i IS fik fuld kontrol over byen, ryster den tætbyggede, kurdiske general Tariq Harni på hovedet til spørgsmålet, om hans soldater er på vej mod Mosul.

Han står i en militærbase ved frontlinjen i det nordlige kurdiske Irak under 20 kilometer fra Mosul, hvor han har ansvaret for godt 3000 kurdiske peshmerga-soldater.

”På skrivebordet er kampen om at generobre Mosul tæt på. Men her på slagmarken er der ingen tegn på, at den nærmer sig,” siger han.

Der er blot en velvoksen kornmark hen til de blafrende sorte flag ved IS' stillinger, og der er næsten daglige skudvekslinger mellem de to fronter. Alligevel har grænsen ikke flyttet sig en meter siden sidste sommer.

”Mosul er et problem, fordi IS vokser sig stærk derinde. Men vores hovedinteresse er de kurdiske områder, og Mosul er en arabisk by,” siger generalen.

Dermed udtrykker han også det, der er blevet hovedproblemet i spørgsmålet om, hvordan IS' vigtigste magtbase i Irak skal knækkes: Der er ingen oplagte kandidater til at føre kampen mod IS.

Mosuls fald har haft omfattende konsekvenser ikke blot for byen selv, men for hele Nordirak.

Over en halv million mennesker er fordrevet fra Mosul og omegn til de kurdiske områder i Irak. De store menneskemængder har det seneste år presset det kurdiske selvstyreområde til det yderste både socialt, økonomisk og politisk.

Samtidig har IS fået demonstreret, at den har stor opbakning blandt befolkningen i sunnimuslimske byer som Mosul, hvor indbyggerne i årevis har følt sig terroriseret af et shiadomineret styre i hovedstaden, Bagdad.

”Det var strategisk og symbolsk vigtigt for IS at erobre byen,” siger Victoria Fontan, leder af afdelingen for politiske studier ved Det Amerikanske Universitet i Dohuk i det kurdiske selvstyreområde i Irak.

”Man bliver nødt til at anerkende, at hvis folk i Mosul skulle vælge mellem regeringen i Bagdad og IS, ville de bestemt vælge det sidste. Det er et valg mellem to onder. Men det ændrer ikke ved, at det er langt mere sikkert at være sunnimuslim i Mosul i dag,” siger hun.

Den store opbakning blandt den sunnimuslimske del af lokalbefolkningen er en af hovedårsagerne til, at det militært er en vanskelig opgave at genindtage Mosul. Mens kurderne ikke har den store interesse i at sætte soldaters liv på spil for at indtage en arabisk by, hvor mange indbyggere muligvis slet ikke ønsker at blive befriet, har den irakiske hær ikke modet. Gang på gang har den taget flugten, når krigerne fra Islamisk Stat nærmer sig.

Senest skete det i Ramadi, der er provinshovedstad i Anbar-området vest for Bagdad.

”Ramadi er et stort tilbageslag og har forsinket kampen om Mosul meget,” siger viceguvernøren over Mosul, Abdulkader Shingali, der det seneste år har holdt til i den kurdiske by Dohuk.

Heller ikke han tror på, at kampen om Mosul er tæt på. Det vil kræve, at der kommer et bedre og mere koordineret samarbejde mellem de kurdiske, sunnimuslimske og irakiske tropper og den amerikansk ledede koalition, der udfører luftangreb mod Islamisk Stat.

Ved Ramadi er der i øjeblikket ved at samle sig store shia-muslimske militser støttet af Iran for at tage del i kampen om at genindtage byen. Men et lignende scenarie vil være utænkeligt ved Mosul, siger både viceguvernøren og den kurdiske general. De udtrykker begge stor bekymring for, hvilke interesser de iransk-støttede soldater vil komme med til deres område.

”Vi kommer aldrig til at kæmpe side om side med shia-militser,” siger Tariq Harni.

Mens kampen om Mosul lader vente på sig, melder spørgsmålet sig om, hvad man overhovedet vil få ud af at forsøge at indtage byen med militær magt. Victoria Fontan stiller sig kritisk over for et militærangreb.

”Det er urealistisk at indtage byen uden massive luft-angreb. Dermed vil man smadre hele byen, uden der er nogen bagefter, der har lyst til at betale for genopbygningen. Ødelæggelserne vil skabe stor modstand mod regeringen i Bagdad og mod koalitionen. Det bliver Davids kamp mod Goliat. Og den kamp vinder David altid,” siger hun.

Hvis man vil forsøge at afradikalisere byen, kræver det i stedet politiske løsninger. Victoria Fontan mener, at vejen frem er at love de sunnimuslimske områder større autonomi.

”Hvis sunnimuslimerne får anerkendt deres selvstændighed fra Bagdad, virker det oplagt, at de selv vil skille sig af med Islamisk Stat,” siger hun.

Viceguvernøren over Mosul, Abdulkader Shingali, tror ikke, at kampen om Mosul er tæt på. Foto: Nikolaj Krak
Den kurdiske general Tariq Harnis fokus er først og fremmest de kurdiske områder og ikke en arabisk by som Mosul. Foto: Nikolaj Krak
Den kurdiske frontlinje med Islamisk Stat blot et par kilometer længere fremme (ved røgen) har ikke rokket sig siden sidste sommer. Foto: Nikolaj Krak