I Zimbabwes supermarkeder står mange hylder gabende tomme, og når zimbabwerne går på indkøb, bestemmer de ikke altid selv, hvad og hvor meget de gerne vil lægge ned i indkøbskurven. Så hårdt bider landets økonomiske krise.
Det fortæller en 29-årig zimbabwer fra hovedstaden, Harare. Af frygt for sin egen og sin families sikkerhed ønsker han at forblive anonym, men Kristeligt Dagblad er bekendt med hans identitet.
”Basale dagligvarer som brød og madolie er blevet rationeret. Hvis supermarkederne overhovedet har varerne, får vi lov til at købe ét brød og én dunk madolie pr. kunde. Og i forrige uge stod vi over fire timer i kø for at fylde benzin på bilen,” siger han.
For præcis et år siden blussede håbet om en lysere og bedre fremtid ellers kraftigt op i det sydøstafrikanske land. Dengang gennemførte hæren et såkaldt blødt statskup, der tvang landets daværende præsident, den nu 94-årige Robert Mugabe, til at træde tilbage. Mugabe og regeringspartiet Zanu-PF havde da siddet tungt på magten i 37 år.
Men skiftet blev ikke skelsættende. I stedet for Robert Mugabe indsatte hæren og regeringspartiet Zanu-PF den politiske veteran Emmerson Mnangagwa som landets midlertidige præsident. Den 76-årige Emmerson Mnan-gagwa har i årtier tilhørt Robert Mugabes inderkreds, og i juli i år blev han officielt valgt til landets præsident ved et valg, som oppositionen længe anfægtede for værende baseret på fusk.
Lige siden Mugabes efterretningschef og forsvarsminister med øgenavnet Krokodillen kom til magten, har han lovet zimbabwerne et opgør med den massive korruption i landet, et åbent og velfungerende demokrati og en forbedret økonomi.
Men ”løftet om en ny dagsorden har vist sig at være ren retorik”, konkluderer direktør for det sydlige Afrika i den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, Dewa Mavhinga, over for den sydafrikanske internetavis News24.
Umiddelbart er der ikke udsigt til nogen forbedring af den økonomiske og politiske situation i det dybt forgældede land. Tværtimod, vurderer Zimbabwe-ekspert ved det nordiske Afrika-institut, Henning Melber, der har fulgt landets udvikling i årtier.
”I oktober nåede inflationen op på 20 procent. Det er den højeste inflation i 10 år, og det rammer de fattigste hårdest,” siger han.
Til dels kan zimbabwerne dog også takke sig selv for de manglende fremskridt siden Mugabes afgang, for de holdt alt for hurtigt op med at demonstrere og protestere i de afgørende novemberdage under statskuppet sidste år, hvor de for alvor havde en chance for at påvirke landets fremtid. Det mener den zimbabwiske kolumnist Siphosami Malunga, der i den zimbabwiske avis The Independent konkluderer, at zimbabwerne ”lod en mulighed gå tabt”.
For muligheden gik til spilde, mener også den unge zimbabwer i Harare.
”Vi ved ikke, hvad løsningen er,” siger han.
Selvom der hverken er protester i gaderne eller åbenlys politisk uro, vil den fortsatte ”elendighed” i landet dog stille og roligt tære på Zanu-PF’s troværdighed, vurderer Henning Melber.
”Ingen zimbabwere forventede, at slutningen på Mugabe-æraen ville blive begyndelsen på paradisiske tilstande i landet, men selv håbet om en vis forbedring af situationen er blevet knust. Zimbabwernes nuværende overbærenhed med Emmerson Mnangagwa vil ikke vare uendeligt,” siger han.