”Den skyldige er stadig på fri fod.”
Det erklærer Charlie Hebdo på forsiden af det nummer, som i morgen markerer årsdagen for skudattentatet mod det satiriske ugeblads redaktion den 7. januar 2015.
Som forsidetegningen af en Gud-lignende, langskægget figur med maskingevær på ryggen og bloddryppende hænder indikerer, er den skyldige i Charlie Hebdos øjne religiøs fanatisme, uanset trosretning.
”Mange har ønsket, at vi blev dræbt. Blandt dem var der fanatikere, som er blevet fordummet af Koranen, men også hellige fra andre religioner, der ønskede os ned i det helvede, de tror på, fordi vi vovede at gøre grin med religion,” skriver bladets nye ejer, tegneren Laurent Sourisseau, også kaldet Riss, i lederen i særnummeret, der udgives i et ekstraordinært stort oplag på en million eksemplarer.
Riss var blandt de få overlevende, da brødrene Chérif og Sad Kouachi den 7. januar sidste år trængte ind på Charlie Hebdos redaktion, hvorefter de dræbte i alt 12 mennesker.
Bladets tegnere havde været under politibeskyttelse siden 2011, da redaktionen blev udsat for et brandattentat efter at have bragt karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed.
Ugen efter terrorangrebet sidste år udgav Charlie Hebdo ”De overlevendes særnummer” med forsidebilledet af en Muhammed-figur ledsaget af den tvetydige tekst ”Alt er tilgivet” og et skilt med påskriften ”Jeg er Charlie”, som i timerne efter attentatet blev det verdensomspændende udtryk for kampen for ytringsfriheden og fordømmelsen af terror.
Dette første nummer efter terrorangrebet blev trykt i 7,5 millioner eksemplarer mod et normalt oplagt på 60.000 og revet væk i 25 lande, mens der var protestdemonstrationer i en række muslimske lande.
Et år derpå er det verdslig-heden snarere end ytrings-friheden, som Charlie Hebdo er fanebærer for.
”Vi føler os meget alene. Ingen har som vi forsvaret verdsligheden. I USA er Muhammed-tegningen fra særnummeret sidste år altid blevet gjort utydelig,” siger bladets anden medejer Eric Portheault til fransk presse.
Og Riss slutter sin leder i dagens fødselsdagsnummer med forventningen om, at ”Ateister og verdslige kan flytte flere bjerge end de troende.”
Foruden de menneskelige tab har attentatet kastet Charlie Hebdo ud i en intern krise. De 200.000 nye abonnenter efter ”De overlevendes særnummer” og støttebidrag på 15 millioner kroner oven i salgsindtægterne gjorde det ellers lukningstruede satiriske blad til en overskudsforretning. Men samtidig opstod der intern uenighed om, hvordan den nye formue skulle forvaltes.
To fremtrædende medlemmer af redaktionen har forladt bladet, deriblandt tegneren Luz, der erklærede, at ”Muhammed interesserer mig ikke længere. Jeg er blevet træt af ham”. I et interview med det tyske magasin Stern sidste sommer såede også Laurent Sourisseau tvivl om viljen til fortsat at tegne den kontroversielle Muhammed-figur.
”Vi har tegnet Muhammed for at forsvare princippet om, at man må tegne det, man vil. Vi har forsvaret retten til karikatur. Nu må andre tage over,” sagde Riss til Stern.
Præsident Franois Hollande indvier i dag en minde-plade for ofrene ved Charlie Hebdos daværende redaktionslokaler. Mindeplader vil også blive indviet for den kvindelige betjent, som blev dræbt den 8. januar, og for de fire ofre fra en anden terrorists gidseltagning i et jødisk supermarked i Paris den 9. januar. Der finder også en mindehøjtidelighed sted ved det jødiske supermarked på fredag.
