Et fælles had til USA nærer det komplicerede venskab mellem Iran og Rusland

Krigen i Ukraine har bragt Iran og Rusland tættere. Der er dog stadig knaster i forholdet, og spørgsmålet er, hvor langt præstestyret vil gå i sin støtte til Putin

Ayatollah Ali Khamenei opfordrede ved sit møde med Vladimir Putin tidligere på ugen Rusland til et "langvarigt samarbejde" og sagde, at både Rusland og Iran bør være vagtsomme over for "vestligt fupmageri".
Ayatollah Ali Khamenei opfordrede ved sit møde med Vladimir Putin tidligere på ugen Rusland til et "langvarigt samarbejde" og sagde, at både Rusland og Iran bør være vagtsomme over for "vestligt fupmageri". . Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.

Umiddelbart lignede det et umage par, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, i denne uge smilende trykkede hånd i den iranske hovedstad, Teheran. På den ene side stod en leder af et præstestyre i et shia-muslimsk land med strenge, religiøse love. Og på den anden side stod en autokratisk ortodoks-kristen leder rundet af det ateistiske sovjet-imperium.

På trods af, at de to statsoverhoveder kommer fra to forskellige verdener, er billedet af håndtrykket et tegn på, at de to stormagter er ved at knytte tættere bånd. Begge lande er ramt af hårde sanktioner fra Vesten og har brug for at finde nye både økonomiske og militære alliancer. Og krigen i Ukraine kan være anledningen til, at det lykkes landene at udbygge deres lange, men også komplicerede forhold, vurderer iransk-fødte Alex Vatanka, stifter og leder af Iran Program ved den amerikanske tænketank Middle East Institute.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

”Khamenei og Putin har plejet deres personlige forhold i over 20 år. Forholdet har haft sine op- og nedture, men det er hele tiden blevet holdt ved lige af en fælles anti-amerikansk holdning. Modstanden mod USA er limen, der binder de to lande sammen. Krigen i Ukraine har uden tvivl været med til at bringe landene tættere. Spørgsmålet er, hvor meget tættere. Indtil videre har der været mange løfter og meget snak, men meget lidt handling,” siger han.

Iran har været tilbageholdende med entydigt at vælge side i Ukraine-krigen, men i sidste uge advarede den amerikanske regering om, at Iran muligvis er ved at sælge et stort antal krigsdroner til Rusland. I så fald vil det være en vigtig hjælp for Rusland, der på grund af handelssanktioner kæmper med at få nok avancerede våben til slagmarken i Ukraine. Iran har dog afvist rygterne om en sådan handel.

Selvom det stadig er uklart, om og i så fald hvor direkte Iran kommer til at blande sig i Ukraine-konflikten, har de seneste fem måneders krig allerede ændret ved balancen i forholdet mellem Iran og Rusland. Det vurderer Ali Alfoneh, Iran-ekspert ved det amerikanske Arab Gulf States Institute i Washington. Han forklarer, at hvor Rusland før har brugt Iran som en taktisk brik i sit skakspil med USA og ofte solgt ud af Irans interesser for selv små gevinster, er situationen nu en anden. Det diplomatisk isolerede Rusland har brug for Iran ikke mindst i forhold til våbenleverancer.

”Spørgsmålet er, hvorvidt iranerne kaster sig uforbeholden i armene på Rusland, eller klog af skade spiller Rusland og USA ud mod hinanden for derved at tvinge indrømmelser ud af begge. Jeg formoder det første på grund af de iranske aktører, ikke mindst Revolutionsgarden, som alt andet lige har et tættere forhold til sine russiske modparter end til USA, som har sat garden på listen over terrororganisationer,” siger Ali Alfoneh.

Der er dog stadig store knaster og modstridende interesser i forholdet mellem Iran og Rusland. Blandt andet står Israel som et benspænd. Mens Rusland på flere punkter støtter Israel, mener Iran slet ikke, at landet bør eksistere.

Derudover har krigen i Ukraine gjort, at Rusland og Iran er blevet hårde konkurrenter på oliemarkedet. Efter at Vesten har sat handelsbarrierer op for russisk olie, har Rusland i stedet måttet tilbyde sin olie til discountpris til det asiatiske marked, ikke mindst til Kina. Det er sket på bekostning af Iran, der ifølge flere internationale medier har oplevet et stort fald i olieeksporten til Kina det seneste halve år.

”Økonomisk set er Rusland og Iran rivaler og kæmper om samme marked i Kina og Indien. Forholdet er af ren politisk karakter og handler om at ødelægge den amerikanske verdensorden,” siger Alex Vatanka.

Han tilføjer, at Iran og Rusland derudover har en vigtig fælles interesse i Syrien, hvor begge lande sørger for at holde præsident Bashar al-Assad ved magten.

Putins besøg i Teheran foregik knap en uge efter, at den amerikanske præsident, Joe Biden, var på rundrejse i Mellemøsten. Her besøgte han regionens anden stormagt, Saudi-Arabien, samt Israel, hvor forhandlingerne om en ny international atomaftale med Iran var et af punkterne på dagsordenen.

Spørgsmålet om atomaftalen, der blev skrinlagt af Trump-regeringen, ligger også og lurer i kulissen ved Ruslands tilnærmelser til Iran. Rusland var del af den oprindelige aftale, men er på ingen måde interesseret i, at der kommer en atomaftale, hvis den fører til, at Irans forhold til Vesten bliver forbedret, understreger Alex Vatanka:

”Det er vigtigt for Rusland, at Iran forbliver isoleret og svag. Det er ikke i Ruslands interesse, at Iran får atomvåben, men det vigtigste er, at landet forbliver afhængig af Rusland. Iran er formentlig det mest indflydelsesrige land i Mellemøsten, og russerne vil sikre, at landet bliver ved med at være på deres side."