Prøv avisen

Et Gaza i chok begraver sine døde

Flere unge palæstinensere fortsatte i går protesterne ved grænsen til Israel, hvor der dog ikke blev meldt om døde. – Foto: Mohamad Torokman/Reuters/Ritzau Scanpix

Årsdagen for den palæstinensiske landflygtighed skulle have været kulminationen på demonstrationerne i Gaza, men blev i stedet en begravelsernes dag. Den blodige mandag sætter fokus på problemet: Befolkningen har intet håb

Tusinder af mennesker deltog i går i 60 begravelser i Gaza-striben, hvor stemningen var præget af chok. Øjenvidner beskrev en trykkende stilhed i gaderne, da mandagens ofre for israelske kugler og tåregas under demonstrationerne langs grænsehegnet blev stedt til hvile i den sandede jord.

Mellem 40-45.000 mennesker konfronterede mandag israelske soldater 10-12 forskellige steder langs grænsehegnet. Blandt de dræbte var otte børn og en otte måneder gammel baby. Og det palæstinensiske center for menneskerettigheder, PHRC, meddelte, at 1697 mennesker var blevet behandlet af samaritterne og på Gazas hospitaler for skudsår fra Israels skarpskytter og for åndedrætsbesvær forårsaget af tåregas. De israelske soldater anvendte store mængder tåregas, men soldaterne har ordrer om at skyde med skarpt, hvis nogen forsøger at forcere eller på anden måde beskadige grænsehegnet.

FN’s Sikkerhedsråd afholdt i går en hastedebat om situationen i Gaza, hvor FN’s særlige udsending til fredsprocessen, Nikolaj Mladenov, opfordrede til at standse volden og i stedet forsøge at afhjælpe situationen for Gazas befolkning med fokus på energi og sundheds- sektoren.

I Gaza mødtes Hamas-bevægelsen og de øvrige palæstinensiske organisationer, der har stået bag snart otte ugers demonstrationer ved grænsehegnet, og der var mange, der var rystede over de store antal ofre. Flere organisationer kritiserede, at hundredvis af unge mennesker i mandags var blevet kørt i busser og på lastbiler helt ned til grænsen og opfordret til at storme imod hegnet direkte ind i de israelske skarpskytters ild. Washing-ton Post rapporterede i går fra Gaza, at de opfordringer kom over højttalerne:

”De fik at vide, at de israelske soldater var stukket af fra deres positioner, til trods for, at det modsatte var tilfældet, for israelerne forstærkede deres positioner,” skrev avisen.

I går kom det også frem, at Hamas tilsyneladende har betalt op til 600 kroner pr. familie og omkring 150 kroner til hver af de yngre ugifte mænd for at deltage i demonstrationerne.

”Der kommer langt flere døde. For vi bliver ved, indtil vi får vores rettigheder,” sagde en demonstrant, der mandag befandt sig helt nede ved grænsehegnet med et kefiya-tørklæde bundet om næse og mund for at beskytte sig imod tåregas, til tv-stationen Al-Jazeera.

I mellemtiden har Qatar mæglet mellem Hamas, Israel og Egypten for at dæmpe volden. Hamas opfordrede i går ikke til demonstrationer, Egypten åbnede grænsen for sårede, og Israel genåbnede grænsen for forsyninger.

I et interview med britiske BBC, der blev optaget inden mandages voldsomme tab, forklarede en af Hamas-bevægelsens grundlæggere, Mahmoud al-Zahar, formålet med de foreløbig otte uger lange såkaldte hjemvendelsesmarcher, som efter planen skulle kulminere i går, på 70-årsdagen for den palæstinensiske landflygtighed, nakba-dagen:

”Det er en symbolsk handling, som vil eskalere frem til 15. maj. Formålet er at få verden til at tænke over, hvordan man overtaler Israel og de, der støtter Israel, til at se vores behov. De unge vil forsøge at bryde igennem grænsehegnet til det, der var vores land frem til 1948. Vort folk bliver konstant myrdet. Det er ikke nyt. Alle ved det og er villige til at ofre deres liv for det. Vi er ikke glade for deres offer, men ingen kan standse dem. Alt, hvad der sker langs grænsen, er et personligt valg.”

Man kan ikke betragte disse demonstrationer uden at se på det samlede billede, og det strækker sig over 70 år, forklarer Shai Grinberg, der er talskvinde for organisationen Gisha, retscenteret for fri bevægelighed. Det er en israelsk hjælpeorganisation, der fokuserer på at hjælpe palæstinensere med at manøvrere over for de restriktioner, Israel har lagt på palæstinensernes frie bevægelighed især i Gaza:

”Det er 70 år siden, at Israel blev oprettet, besættelsen har varet over 50 år, og i mere end 10 år er Gaza blevet kvalt af lukninger, både fra Israels og Egyptens side. Arbejdsløsheden er tårnhøj, infrastrukturen smuldrer, og hospitalerne er ved at bryde sammen af mangel på materiel og medicin,” siger hun og fortsætter:

”Israel bærer ansvaret, for det er Israel, der kontrollerer alt, hvad der kommer ind og ud af Gaza, både mennesker og varer. Det gælder også reservedele og andet, der skal til for at vedligeholde for eksempel hospitalerne. Kun få særligt definerede befolkningsgrupper har overhovedet mulighed for at søge om at komme ud af Gaza: syge, der skal til behandling, forretningsfolk og særlige humanitære tilfælde.”

Men organisationen oplever meget ofte, at selv alvorligt syge bliver afvist på grund af ”sikkerhedshensyn”. En anden gruppe, Gisha forsøger at hjælpe, er de unge studerende. Siden 2000 har Gazas unge ikke haft lov til at studere på universiteterne på Vestbredden. I stedet søger de ind på universiteter rundt om i verden, men selv hvis de får en studieplads, er det ikke altid, de får lov at rejse ud.

”Det er blandt andet det, de unge i Gaza demonstrerer imod. De ser ingen fremtid,” siger Shai Grinberg.