Prøv avisen

Et hovedvidne til holocaust er død

At være meget tæt på døden er også en slags glæde, sagde ungarske holocaust-overlever og forfatter Imre Kertész, der overlevede og beskrev Auschwitz. Nobelprismodtageren døde torsdag, 86 år gammel. – Foto: Scanpix

Tidligere Auschwitz-fange og Nobelprismodtager Imre Kertész var med til at definere holocaust-litteraturen

”Hvem tilhører Auschwitz?”, spurgte den ungarske jøde Imre Kertész.

Han overlevede fangeskab i kz-lejren under Anden Verdenskrig og har kunnet betragte, hvordan nazisternes folkemord er blevet folkeligt eje med mindesmærker og Hollywood-film.

Udvurderlige hovedvidner til holocaust

Som andre overlevende fra udryddelseslejren skildrede Imre Kertész efter krigen sulten, døden og det nazistiske massemord, han så i lejrene, og gjorde holocaust-vidnesbyrdet til sin primære litterære genre.

Imre Kertész er død, 86 år, efter længere tids sygdom.

Han og den mere kendte og afdøde italienske forfatter Primo Levi var uvurderlige hovedvidner til holocaust og deres bøger afgørende for eftertidens forståelse af forbrydelserne under Anden Verdenskrig.

Levi tog livet af sig selv i 1987, mens Kertész nåede at modtage Nobelprisen i litteratur i 2002 for sit samlede forfatterskab, der ifølge priskomitéen “fremhæver den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”.

Skrev om nazismens maskineri i Aischwitz

I 1975 debuterede han med romanen ”De skæbneløse”, som er inspireret af egne oplevelser under holocaust og handler om en ung mands møde med nazismens effektive maskineri i Auschwitz.

Kertész skildrer, også som Levi, udfordringen med at vende hjem efter holocaust og skriver endda om en længsel efter at være tilbage i lejren.

”At være meget tæt på døden er også en slags glæde. Bare at overleve bliver den allerstørste frihed”, sagde Kertész i et interview i forbindelse med prismodtagelsen i 2002.

Hvem ejer Auschwitz?

Som svar på sit eget spørgsmål om, hvem der ejer Auschwitz, så han en fare for en slags ”holocaust-konformisme”, hvor en holocaust-industri reducerer det mørkeste kapitel i historien til et forudsigeligt skuespil med alt for enkle forklaringsmodeller.

Samtidig mente han, at vi som mennesker kun kan forstå holocaust gennem kunstens greb i form af en litterær tekst, fortæller cand.mag. i litteraturvidenskab Morten Lassen, der har skrevet bogen ”At skrive holocaust. En introduktion til vidnesbyrdlitteraturen”.

”Kertész hentede sin erkendelse i holocaust og mente blandt andet, at det handlede om europæisk kultur og ikke om en specifik jødisk historie eller en universel historie om godt og ondt.”

Deporteret til Auschwitz som 14-årig

Som 14-årig blev Kertész som de øvrige ungarske jøder deporteret til kz-lejrene Auschwitz og Buchenwald, men overlevede mirakuløst.

Efter befrielsen i 1945 vendte Kertész hjem og arbejdede som journalist i Budapest. Men med kommunismens indtog i Ungarn mistede han sit job og måtte i stedet leve af at oversætte tysk litteratur.

Mødet med forskellige totalitære systemer blev centralt for Kertész’ forfatterskab. Debutromanen rummer ifølge forfatteren også en kritik af det daværende ungarske styre. Det gjorde det svært at få bogen udgivet i hjemlandet, hvor der også var stor frustration over, at han som jødisk forfatter blev den første ungarske modtager af Nobelprisen i litteratur.

Kertész flyttede til Tyskland og erklærede, at han følte sig mere hjemme her end i Ungarn. Det var dog i fødebyen Budapest, han tilbragte sin sidste tid og døde torsdag i denne uge.