Prøv avisen
Portræt

Et julemarked ved Gedächtniskirche er ikke et hvilket som helst sted

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, som blev bombet af briterne under Anden Verdenskrig, har siden 1943 stået som en halvvejs ruin som et minde over krigens rædsler og meningsløshed, men også Berlins og tyskernes vilje og evne til overlevelse på trods af ondskaben. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO

Den delvist udbombede Gedächtniskirche ved Kurfürstendamm i Berlin har siden Anden Verdenskrig mindet de forbipasserende om krigens meningsløshed. Mandag aften blev stedet ramt igen

Af alle Berlins julemarkeder var julemarkedet ved Gedächtniskirche et af de mest symbolske steder, gårsdagens formodede angreb kunne finde sted.

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, som blev bombet af briterne under Anden Verdenskrig, har siden 1943 stået som en halvvejs ruin som et minde over krigens rædsler og meningsløshed, men også Berlins og tyskernes vilje og evne til overlevelse på trods af ondskaben.

I den forstand var det selve hjertet af Berlin, der blev ramt mandag aften, da en lastbil kørte ind mellem berlinere og turister, unge og gamle, mens de hyggede sig ved de mange juleboder med glühwein og småindkøb. Foreløbig meldes 12 mennesker dræbt på det sted, som berlinerne ellers gennem generationer har lært at forbinde med fred og fremgang.

Mindekirken blev bygget i årene 1891-95 af kejser Wilhelm II til ære for hans bedstefar, kejser Wilhelm I, af den tyske arkitekt Franz Schwechten. Det var en stor kirke i nyromantisk stil med fem klokketårne, hvoraf det højeste var 113 meter højt – tre gange så højt som Rundetårn – og dengang det højeste i Berlin. Indvendig var kirken overdådigt udsmykket med forfinede mosaikker og vægmalerier.

En del af den oprindelige udsmykning kan ses i den mindehal, der er i den resterende kirkebygning. Her findes blandt andet også et maleri af jomfru Maria, Stalingrad Madonna, der blev malet i Stalingrad i 1942 af den tyske soldat Kurt Reuber.

Kirkens fem bronzeklokker var så store og massive, at de på byggetidspunktet kun blev overgået af klokkerne i Kölns Domkirke. Vægten – de vejede omkring 25.000 kilo tilsammen – kom senere til at betyde, at de fire største blev taget ned den 7. januar 1943 for at blive smeltet om i krigsindustrien. Den sidste og mindste femte klokke fortsatte med at ringe over kirken indtil natten den 23. november samme år, da et britisk bombetogt over Berlin ramte kirken og blandt andet knækkede det højeste tårn midt over. Kirken blev yderligere beskadiget i krigens sidste dage inden Nazitysklands kapitulation i maj 1945.

Da Anden Verdenskrig sluttede, blev det overvejet at genopbygge Gedächtniskirche, men det var ikke muligt for kirkens bagland at blive enige med myndighederne om vilkårene. Berlins myndigheder var stærke modstandere af at genopføre kirken på et af de efterhånden mest trafikerede steder i det vestlige og nu delte Berlin og skrev blandt andet i 1949 i en indstilling fra magistraten: ”En genopbygning af kirken på det gamle, fuldstændige ø-agtige sted (kirken lå midt i en stærk trafikstrøm, red.) og i den hidtidige arkitektur kommer under ingen omstændigheder på tale”.

Over for denne afvisning stod kirkens brugere og kirkelige organisationer lige så stejlt på, at kirken burde genopføres.

Striden og diskussionerne fortsatte frem til 1956, hvor kirken og myndighederne blev enige om at udskrive en begrænset konkurrence mellem ni tyske arkitekter om en genopbygning på det gamle byggested. Vinderen af konkurrencen blev professor Egon Eiermann, der endte med at foreslå to nybygninger, et kirkerum og et klokketårn, på hver sin side af resterne af Gedächtniskirche.

Eierman forklarede senere om sit valg, at ”uden det gamle tårn kunne de nye bygninger ligge i Brasilia (hovedstaden i Brasilien, red.) eller Caracas (hovedstaden i Venezuela, red.) eller hvor som helst, hvor byer er opstået ud af det blå. Med det gamle tårn kan de kun ligge i Berlin.”

De nye bygninger stod færdige den 25 maj 1962. Samme dag som den engelske katedral i Coventry, der blev bombet af nazisterne den 14. november 1940, også stod færdig, skriver berlin-guide.dk. I den ny kirke er der et kors lavet af søm fra den gamle katedral i Coventry. På den måde er den engelske katedral i Coventry og den tyske kirke i Berlin forbundne med et fælles budskab om forsoning og tilgivelse efter den forfærdelige krig.

Tirsdag aften klokken 18 samles berlinerne til mindegudstjeneste i Eiermanns kirkerum med de flere end 20.000 blå glasmosaikker. Berlins delstatsregering har desuden lagt en kondolencebog i kirken.

Tirsdag aften klokken 18 samles berlinerne til mindegudstjeneste i Eiermanns kirkerum med de flere end 20.000 blå glasmosaikker. Berlins delstatsregering har desuden lagt en kondolencebog i kirken. Foto: AP Photo/Michael Sohn