Processen med britisk udmeldelse af EU er nu uigenkaldeligt i gang, efter det endelige resultat af torsdagens folkeafstemning har slået fast, at 51,9 procent af de britiske vælgere vil ud, mens 48,1 procent hellere ville være fortsat som medlemmer af Den Europæiske Union.
Dermed har premierminister David Cameron lidt et historisk nederlag, da det var ham, der udskrev folkeafstemningen efter sin valgsejr sidste år for at få sine landsmænd overbevist om at forblive i unionen på nye, forbedrede vilkår.
”Et nej er et nej. Det vil få stærke konsekvenser for Storbritannien og for Cameron. Det er er lige meget, om det er et lille eller stort nej,” siger danske Sara Hagemann, der er EU-ekspert ved universitetet London School of Economics.
Hun fik også ret i sin forudsigelse af, at et nej vil gøre det uholdbart for David Cameron at blive siddende som premierminister.
På et kort pressemøde fredag foran Downing Street 10 tog den konservative partileder konsekvensen af resultatet.
”Folkets vilje skal respekteres. Jeg skal ikke være kaptajnen,” sagde David Cameron, der var flankeret af sin hustru Samantha.
Han forventer, at en ny premierminister vil være valgt inden den konservative partikongres til oktober. Det bliver også hans efterfølger, som skal beslutte, hvornår Storbritannien formelt påberåber sig den såkaldte artikel 50 i EU-traktaten, som giver en ramme på to år til at forhandle en udmeldelse på plads.
Professor i statskundskab Matthew Goodwin fra den udenrigspolitiske tænketank Chatham House mener, at nejet er et meget højlydt budskab fra en stor del af briterne om, at EU ikke har noget at tilbyde dem, at de ingen fordele mærker, og at den politiske elite i Westminster ikke lytter til dem.
”Folkeafstemningen viser en meget ægte og skarp opdeling af det britiske samfund. Det er grupper, som har meget markant forskellige værdier. Det er et samfund delt på klasse, alder og geografi, og det vil ikke blive løst med afstemningen,” mener Matthew Goodwin.
Et stort flertal af de yngre vælgere stemte for at blive i EU, mens det til gengæld var de ældre, der ville ud. Og afstemningen blev i høj grad tabt i de nordlige dele af England, som ellers traditionelt stemmer Labour.
”Labour og partileder Jeremy Corbyn har ikke formået at sende et positivt budskab ud om EU,” lyder vurderingen fra Matthew Goodwin.
Jeremy Corbyn forklarer omvendt til BBC, at resultatet er en konsekvens af regeringens nedskæringer.
I England var det stort set kun London og nogle universitetsbyer som Oxford, der stemte for at blive i EU. Derimod var der i alle skotske valgkredse flertal for at blive i EU.
”Skotland har leveret en stærk og utvetydigt stemme for at blive i EU. Skotland ser sin fremtid som en del af EU,” sagde førsteminister Nicola Sturgeon ifølge BBC.
Det underliggende budskab er, at EU-splittelsen kan åbne for en ny folkeafstemning om et selvstændigt Skotland, som vil være en del af EU.
Valgnatten var i høj grad tegnet af uafhængighedspartiet Ukips leder Nigel Farage, som gik fra meget tidligt at indrømme sit nederlag, til at sige, det stod meget lige, før han triumferende erklærede sig som vinder.
”Det er en sejr for almindelige og ordentlige mennesker, og mod bankerne og den politiske elite,” sagde Nigel Farage.
Briternes beslutning vil sende chokbølger gennem EU, men Sara Hagemann tror ikke, at det vil lamme samarbejdet.
”Måske for briterne, men ikke for resten af Europa. Der er andre ting på dagsordenen. Men de resterende EU-medlemslande vil forsøge at sikre, at der ikke sker en dominoeffekt. Men briternes nej er et chok for systemet,” siger Sara Hagemann om den Brexit, som nu er en realitet.
