Den ene tabte en krig. Den anden en fløjlsrevolution.
Både Nikol Pashinyan og Robert Kocharyan, Armeniens spidskandidater ved morgendagens valg, er plaget af tidligere nederlag. Og i en tid, hvor Armenien står overfor udfordringer som Ruslands fremtidige indflydelse, heling af sårene fra nederlaget i Nagorno-Karabakh samt debatten om, hvorvidt landets fremtidige retning er demokratisk eller autokratisk, anser mange vælgere det som et valg mellem to onder.
Ifølge en undersøgelse foretaget af det amerikanske International Republican Institute ventes mere end 40 procent af de stemmeberettigede at blive hjemme på valgdagen. Et fænomen, der sættes i direkte forbindelse med spidskandidaternes baggrund og status.
”Ønsker borgerne i Armenien en fortsættelse af 2018-revolutionen og demokratiseringsprocessen, eller anser de denne fase af historien som en fiasko? Foretrækker vælgerne de tidligere autoritære ledere,” spørger Narek Minasyan, der er senioranalytiker ved den armenske tænketank Orbeli, i en udtalelse til al-Jazeera.
Nikol Pashinyan er symbolet på fortsættelsen af fløjlsrevolutionen i 2018. Dengang banede han sig vej til premierministerposten ved at stå i spidsen for folkelige protester mod den siddende regering og det, der i dag omtales som Armeniens gamle styre. Med vægt på demokratisering og kamp mod korruption og autoritarisme blev han hurtigt en populær premierminister. Men Armeniens nederlag og kapitulation til Aserbajdsjan i den 44 dage lange krig i 2020 blev – og er stadig – en sort plet på hans karriere.
Overfor Nikol Pashinyan står Robert Kocharyan, tidligere premierminister og præsident. En politiker fra den såkaldt gamle, armenske garde, der selv blev retsforfulgt for korruption som resultat af fløjlsrevolutionen.
Men selvom Robert Kocharyan blev skubbet ud i den politiske kulde i 2018, har krigen med Aserbajdsjan bragt ham ind i varmen igen. Årsagen er, at armenierne først og fremmest tænker på sikkerhed.
”Da Pashinyan kom til magten for tre år siden, handlede spørgsmålene om lighed, formuefordeling og magtkoncentration i eliten. Men nu kræver folk sikkerhed, så Kocharyans popularitet er stigende,” siger Hrant Mikaelian, politisk analytiker i hovedstaden Jerevan, til mediet Eurasianet.
Som en del af valgkampen har Robert Kocharyan lovet at kæmpe for at vinde nogle af de tabte områder i Nagorno-Karabakh tilbage. Et populært standpunkt blandt mange armeniere, der anser nederlaget til Aserbajdsjan som et nationalt traume.
Ifølge nogle meningsmålinger har Robert Kocharyan, der selv stammer fra Nagorno-Karabakhs hovedby Stepanakert, en svag føring forud for søndagens valg. Men samtidig anses Nikol Pashinyans støtter som dem, der er mest tilbøjelige til at stemme.
”Kocharyan er armensk politiks Jurassic Park – dinosaurernes hævn,” siger Richard Giragosian, direktør for den armenske tænketank Regional Studies, til al-Jazeera.
Han hentyder til, at Robert Kocharyan er et politisk fortidslevn, som nu er tilbage og har en reel chance for at vinde valget.
Men ifølge Richard Giragosian handler valget ikke kun om nederlaget til Aserbajdsjan og den følelsesladede debat om sikkerhed her og nu. Han ser Armeniens forhold til Rusland som et af valgets nøgleemner. For mens Rusland har en forsvarsalliance med Armenien, afstod Moskva fra at blande sig afgørende i krigen i Nagorno-Karabakh. I stedet mæglede Rusland en våbenhvile og har udstationeret en fredsbevarende styrke i grænseområdet.
Det er ifølge Richard Giragosian er tegn på, at Armenien står højt på den russiske dagsorden som et land, hvor man kan styrke sin indflydelse. En indflydelse, der først og fremmest skal være en bremseklods på eventuelle armenske tilnærmelser til Vesten.
”Moskva har udnyttet muligheden for at maksimere presset på den armenske premierminister Nikol Pashinyan og hans regering. Denne forbedrede russiske position begrænser Armeniens muligheder for at søge tættere forbindelser med Vesten. I denne sammenhæng kan Moskva fortsætte med at dyrke en stadig dybere armensk afhængighed, hvorved Armenien kommer i fare for at afstå dele af sin suverænitet til Rusland,” vurderer Richard Giragosian i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
Derfor, mener Richard Giragosian, er Nikol Pashinyan Ruslands foretrukne kandidat ved det armenske valg. Han er en mand, man allerede har indflydelse på.
“Et nyttigt trofæ,” kalder Richard Giragosian Armeniens måske kommende premierminister og hentyder til, at Nikol Pashinyan er en legitim demokratisk valgt politiker i modsætning til eksempelvis Aleksandr Lukasjenko i Belarus.
I det tilfælde, at ingen af partierne opnår 50 procents støtte, vil en anden runde mellem de to største partier blive afholdt.