Etiopien går til valg, mens FN advarer om hungersnød

Mandagens parlamentsvalg i Etiopien bliver den første indikator på, hvor stor den folkelige opbakning er til premierminister Abiy Ahmed. Valget vil ikke være frit og fair i en vestlig forstand, men det vil være langt bedre end tidligere valg, vurderer ekspert

Den etiopiske valgkamp bragte i denne uge premierminister Abiy Ahmed forbi byen Jimma i den vestlige del af landet, hvor en mand her står foran et banner med premierministerens portræt.
Den etiopiske valgkamp bragte i denne uge premierminister Abiy Ahmed forbi byen Jimma i den vestlige del af landet, hvor en mand her står foran et banner med premierministerens portræt. . Foto: Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix.

350.000 mennesker oplever hungersnød, mens broderparten af de cirka seks millioner indbyggere i den krigshærgede Tigray-region i det nordlige Etiopien har brug for fødevarehjælp. Og hvis verdenssamfundet ikke agerer nu, vil situationen blive langt værre.

Således lød den alarmerende melding i sidste uge fra FN’s nødhjælpschef Mark Lowcock, der slog fast, at ”antallet af mennesker, der kæmper med hungersnød, er det højeste i verden, siden en kvart million somaliere mistede livet i 2011”.

Set på den baggrund er det måske ikke det mest oplagte at gennemføre et valg, men det er ikke desto mindre, hvad Etiopien gør på mandag. Dog ikke i Tigray, selvom en talsmand for den etiopiske regering over for det nationale nyhedsbureau, ENA, hurtigt var ude at afvise FN’s tal og udsagn om situationen i regionen som ”grundløse”.

Det er selvsamme valg – eller rettere aflysningen af det – der indirekte har ført til den nuværende humanitære krise i Tigray. For da centralregeringen sidste år med corona-pandemien som begrundelse udsatte Etiopiens parlamentsvalg, gennemførte det regerende parti i Tigray-regionen, TPLF, i protest deres eget valg, som partiet ifølge det officielle resultat vandt med hele 98,2 procent af stemmerne. Den spændte situation eskalerede i november til en decideret krig, da TPLF-tropper angreb en af forbundshærens kaserner. Og selvom premierminister Abiy Ahmed allerede tre uger senere erklærede krigen for overstået, er der stadig sporadiske kampe i Tigray. Derfor er der fortsat restriktioner på adgangen for både hjælpearbejdere og journalister til området, hvor op mod to millioner mennesker ifølge FN lever som internt fordrevne, og hvor soldater fra både Etiopien og nabolandet Eritrea er blevet beskyldt for massive menneskerettighedskrænkelser.

”Der er ingen tvivl om, at den humanitære situation i Tigray er meget alvorlig, men det skyldes langt hen ad vejen, at de tidligere magthavere i TPLF nu fører en guerillakrig, hvor de blandt andet går målrettet efter at ramme nødhjælpsindsatsen,” siger Redie Bereketeab, der er konfliktforsker ved Nordisk Afrikainstitut i Uppsala med speciale i situationen på Afrikas Horn.

Han kalder beslutningen om at holde valg eller ej for en catch 22 -situation – altså et valg mellem to beslutninger, der på ingen måde er optimale:

”For hvis man atter udsætter valget, vil det blive kritiseret. Ligesom det nu kritiseres, at valget finder sted, mens der er udbredt uro i landet. Imidlertid er et valg nok den bedste måde at komme videre på.”

Den vurdering er Jon Abbink, der er professor ved African Studies Centre på universitetet i Leiden i Holland, enig i.

”Det er rigtigt, at betingelserne for at gennemføre et valg ikke er ideelle, men jo længere tid, der går, inden valget finder sted, desto mere vil Abiy Ahmeds legitimitet blive draget i tvivl. Mit indtryk er, at det store flertal af etioperne går ind for, at valget afvikles nu, og Abiy Ahmed har også selv insisteret på, at der skal holdes valg,” siger han om den etiopiske leder, der blev premierminister i 2018 efter en magtkamp i landets regerende parti.

Siden har Abiy Ahmed reformeret partiet med det erklærede mål at gøre Etiopien til en føderal og demokratisk stat under sloganet ”enhed i mangfoldighed”. Og mens han ifølge Jon Abbink især har støtte til det arbejde blandt de unge og befolkningen i de større byer og i bestemte regioner, så stritter de ”gamle” etniske partier og eliter ikke kun i Tigray, men også i andre af landets 10 regioner imod, fordi de frygter at miste magt og indflydelse.

”På landsplan er det sandsynligt, at Abiy Ahmeds parti vinder, men andre partier vil også få mange stemmer. Valget vil ikke være frit og fair i en vestlig forstand, men det vil være langt bedre end tidligere valg,” vurderer Jon Abbink, der kalder det ”et skridt på vejen mod demokrati”.

Andre iagttagere frygter imidlertid, at Abiy Ahmed er ved at udvikle sig i en mere autoritær retning og peger blandt andet på, at flere oppositionspolitikere lige nu sidder fængslet.

”Hvis ikke valgprocessen følges op med et forsøg på at komme tilbage til en inkluderende politik, så vil valget blot forværre Etiopiens politiske splittelse yderligere,” vurderer William Davison, der er Etiopien-analytiker ved International Crisis Group, over for nyhedsmediet Deutsche Welle.

Også Nic Cheeseman, professor ved Birmingham Universitet med speciale i demokrati og afrikanske forhold, er bekymret.

”Valg, der opleves som ikke-demokratiske, udløser vrede i befolkningen. Det kender vi allerede i Etiopien, hvor manipulerede valg under det tidligere regime er noget af det, der nu bruges til at fordømme de tidligere magthavere i Tigray. Hvis Abiy Ahmed fortsætter ad samme vej, vil det skabe en tilsvarende vrede og frustration,” siger han til nyhedsmediet Al Jazeera.

Ifølge Etiopiens valgkommission ventes et foreløbigt resultat af valget at blive offentliggjort fem dage efter valget, mens det endelige resultat først foreligger om godt tre uger.