Mandag aften er EU-landenes regeringer blevet enige om et såkaldt strategisk kompas for sikkerheds- og forsvarspolitik. Et element i aftalen bliver en udrykningsstyrke på op til 5000 soldater.
Det oplyser EU's ministerråd i en pressemeddelelse.
Blandt andet står der i strategien, at "for at være i stand til at handle hurtigt og robust, når en krise opstår, vil EU", hvorefter der oplistes en række elementer. Et af dem lyder:
- Etablere en stærk EU-udrykningskapacitet på op til 5000 soldater til forskellige typer af kriser.
Aftalen er blevet indgået mandag på et møde i Bruxelles mellem landenes udenrigs- og forsvarsministre. Den skal blåstemples sidst på ugen af EU-landenes regeringsledere, fremgår det af pressemeddelelsen.
Forud for mødet har Tyskland oplyst, at landet er villig til at levere kernen af det militære bidrag. Den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters på vej ind til mødet:
- Jeg vil tilbyde, at Tyskland kan bidrage med den militære kerne for år 2025.
Idéen om kampstyrker i EU-regi er ikke helt originalt. Hidtil har de været kaldt kampgrupper, og de kunne være på 1500 soldater. Det har dog krævet enstemmighed blandt EU-landene at udsende kampgrupperne.
Danmark har et forbehold for EU's forsvarssamarbejde. Dermed deltager Danmark ikke i militære operationer, ligesom Danmark ikke bidrager med penge til dem.
Det forbehold har regeringen og et flertal i Folketinget dog aftalt, at der skal være en folkeafstemning om. Den skal afholdes 1. juni.
Samme flertal, der inkluderer Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale anbefaler, at forbeholdet afskaffes.
På vej ind til mødet i EU's ministerråd forklarede forsvarsminister Morten Bødskov (S), at det er regeringens opfattelse, at det danske forsvar har nogle relevante erfaringer at bidrage med.
En måling fra Voxmeter viser mandag, at 38 procent af de adspurgte ville stemme ja til at afskaffe forbeholdet. 31 procent vil stemme imod. Samme andel ved ikke, hvad de vil stemme.
Ifølge EU selv skal udrykningsstyrken også kunne være et bidrag til samarbejde med andre partnere såsom militæralliancen Nato og FN. Modsat Danmark er det ikke alle EU-lande, der er medlemmer af Nato.
/ritzau/