EU beder om FN-mandat mod menneskesmuglere

Der kommer både et nyt udspil til en fælles europæisk migrationspolitik og et forslag til FN-resolution i denne uge for at inddæmme flygtningekatastrofe i Middelhavet

I sidste uge ankom der i løbet af et par dage omkring 700 bådflygtninge til Italien. Nu beder EU FN om hjælp.
I sidste uge ankom der i løbet af et par dage omkring 700 bådflygtninge til Italien. Nu beder EU FN om hjælp. Foto: Bundeswehr / PAO Mittelmeer.

Efter hårdt pres fra Italien, der den seneste uge har modtaget en ny stor bølge af bådflygtninge, vil EU i dag forsøge at få opbakning i FN's Sikkerhedsråd til at sætte militært ind mod de menneskesmuglere, der har gjort den livsfarlige flugt over Middelhavet til en milliardforretning.

FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderer, at der foreløbig er ankommet omkring 70.000 bådflygtninge i år. Over 1700 menes at have mistet livet, omkring halvdelen af dem i et enkelt forlis for tre uger siden, hvor op mod 800 frygtes omkommet.

I sidste uge kom der på bare et par dage omkring 7000 bådflygtninge til Italien, der forudser en stigning på 30 procent i år i forhold til de 170.000, der kom sidste år. Også Grækenland ser ud til at få flere bådflygtninge i år. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration, IOM, skal der allerede være kommet over 21.000. Det bekræftes af Læger uden Grænser, der taler om en ”eksplosion”. Det er især syriske flygtninge, som nu ser ud til at tage til Grækenland i stedet for Italien for at undgå at skulle igennem Libyen.

Det er endnu et eksempel på, at flygtningestrømmen hele tiden finder nye veje. Menneskerettighedsgrupper advarer jævnligt om, at det nærmest er umuligt at stoppe den: ”Hvis man ødelægger en smuglerbåd, så finder folk bare andre veje,” som direktøren for Amnesty Internationals Europa kontor, Iverna McGowern, sagde forleden.

EU-Kommissionen kommer på onsdag med sit udspil til en ny europæisk migrationspolitik, som blandt andet vil indeholde fælles og mere solidariske regler om fordelingen af asylsøgere. Det er flere EU-lande stærkt imod, og der er derfor på forhånd stor interesse for, hvordan kommissionen forestiller sig at få det igennem.

Udspillet vil også åbne for en form for større legal adgang til at søge om asyl og ophold i EU-lande. Der har været tale om at indføre en slags greencard-ordning, som man kender det fra USA. Kommissionen vil også gradvist lade den ydre grænsekontrol overgå til i højere grad at blive et fælles EU-anliggende, i første omgang især, hvis der opstår et akut pres på et enkelt medlemsland.

Og så vil kommissionen sætte hårdt ind for at stoppe menneskesmuglere, og det er især den del af udspillet, der er fokus på lige nu. I dag skal EU's udenrigschef, Federica Mogherini, briefe FN's Sikkerhedsråd om situationen og vil her bede om mandat til at gøre noget ved menneskesmuglerne.

Den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, forklarede forleden i parlamentets udenrigsudvalg, at unionen nu har ”forpligtet sig til at stoppe flygtningetrafikken ved at identificere, beslaglægge og ødelægge bådene, inden de bliver brugt af menneskesmuglerne”. Efter et nyligt EU-topmøde har Mogherini har fået et mandat fra medlemslandene til at gå i gang, men det er ifølge udenrigsministeren ”fundamentalt at få en resolution fra Sikkerhedsrådet først for at kunne agere inden for lovgivningens rammer”.

Italien har sammen med de EU-lande, der enten permanent eller for tiden er medlemmer af Sikkerhedsrådet - nemlig Storbritannien, Frankrig, Spanien og Litauen - om et forslag til en resolution med udgangspunkt i kapitel 7 i FN's charter, som taler om aktioner i forbindelse med aggressioner og trusler mod freden.

Det springende punkt bliver, om Sikkerhedsrådet vil godkende, at EU-styrker går ind i Libyen for at finde og stoppe smuglerbådene. Ifølge det forslag til resolution, som EU-landene fremlægger i dag, vil de have lov til at ødelægge bådene, også på libysk område, men det forventes Rusland og måske også Kina at vende sig mod.

”At stoppe og tilbageholde menneskesmuglere og både er én ting. At ødelægge dem vil nok være at gå for vidt,” sagde Ruslands EU-ambassadør, Vladimir Tjisjov, i torsdags. ”Det kan vi ikke støtte,” sagde han, men lod forstå, at Rusland vil være parat til at stemme for en mindre omfattende plan.

EU's planlagte aktion mod menneskesmuglerne blev vedtaget på det ekstraordinære topmøde for 14 dage siden, da det stod klart, at den hidtil værste katastrofe i historien om bådflygtninge i Middelhavet var en kendsgerning.

Den italienske flåde mener nu at have lokaliseret vraget af fiskerbåden, og sonar-billeder bekræfter, at det er en ret stor båd, omkring 25 meter, med flere dæk og et stort lastrum, som godt kan have rummet de 900 mennesker, som overlevende har talt om. Alt tyder derfor på, at forliset kostede op mod 800 mennesker livet. Kaptajnen på båden, som menes at have været med til at forårsage forliset ved at støde ind i det fragtskib, der kom til undsætning, er tiltalt for flerdobbelt manddrab.