EU blev taget på sengen af Ruslands reaktion på Ukraine

EU-landene var ikke bevidste om, hvor stærke de russiske følelser var i forhold til Ukraine- fordi man har manglet den analytiske kapacitet til at forudse den russiske reaktion, fastslåren rapport fra det britiske parlament

Tusinder af russere samlede sig den 18. marts 2014 på Den Røde Plads i Moskva for at fejre Rusland annektering af Krim.
Tusinder af russere samlede sig den 18. marts 2014 på Den Røde Plads i Moskva for at fejre Rusland annektering af Krim. Foto: Dimitrij Serebrijakov.

Vesten har været markant i sin kritik af Ruslands optræden over for Ukraine med først annekteringen af Krim og siden den slet skjulte støtte til de prorussiske oprørere i det østlige Ukraine. Men Vesten selv er ikke uden skyld. Efter Murens fald og et i begyndelsen svagt Rusland har såvel EU som medlemslandene skåret ned på deres diplomatiske og efterretningstjenstlige informationer og således ikke haft den analytiske kapacitet til forstå de følelser, der er i spil hos russerne.

Kritikken af egne fejl er således stærk i en nylig rapport fra den udenrigspolitiske komité under EU-udvalget i det britiske overhus, som skoser såvel EU som Storbritannien for at have ageret som søvngængere i hele forløbet op til krisen mellem Ukraine og Rusland.

Formanden for Udenrigsudvalget er Christopher Tugendhat, som blandt andet tidligere har været EU-kommissær. Nu sidder han i House of Lords på livstid, og Kristeligt Dagblad møder Baron Tugendhat, som er hans korrekte titel, dagen efter hans 78-årsfødselsdag.

”Det grundlæggende i vores rapport er, at EU ikke i sin tilgang til Ukraine tog tilstrækkeligt hensyn til eller var bevidst om den russiske følsomhed,” siger Christopher Tugendhat.

Bemærkningen bliver straks fulgt op af en af de pointer, han vender tilbage til gentagne gange under samtalen.

”Jeg vil ikke have, at det misforstås sådan, at jeg på nogen som helst måde vil retfærdiggøre hr. Putins handlinger. Hvad Rusland har gjort, kan absolut ikke tolereres, og vi må sige fra,” understreger han.

”Men det faktum, at Rusland har opført sig meget forkert, er ikke ensbetydende med, at vi ikke også har begået fejl fra begyndelsen.”

Christopher Tugendhat peger på, at de seneste 20 års tid har været præget af, at lande som de baltiske og andre gamle østbloklande har indledt et samarbejde med Vesten, som siden er blevet til medlemskab af først EU og derefter Nato.

”Det betød, at da vi begyndte at forhandle med Ukraine, anså Rusland det som første skridt mod medlemskab af EU og i sidste ende Nato. Og man er nødt til at skelne mellem de lande, der altid har været dele af zarens rige og Sovjetunionen, og som Rusland er særligt integreret med. Ukraine er i en særlig kategori, når vi taler om den russiske historie, psyke og kultur i forhold til eksempelvis Slovakiet,” siger baronen.

For ham er det magtpåliggende at understrege, at selvom han fordømmer Ruslands handlinger, har Rusland en legitim interesse for det russiske mindretal, som lever i Ukraine.

”For eksempel anerkender vi briter nu - hvilket vi ikke gjorde i lang tid - at irerne har en legitim interesse i, hvad der sker i Nordirland. Europa har ligeledes nogle uklare grænser. Nogle steder betyder det ikke så meget, som mellem Østrig og Italien. Men hvis du ser på de ungarske mindretal i Rumænien og Slovenien, har det en større betydning. Derfor nævner vi også i vor rapport, at Estland og Letland vil gøre klogt i at vise mere hensyn til de russisktalende dele af deres befolkning.”

Christopher Tugendhat drager videre paralleller til Danmark og forholdet til Slesvig-Holstein i det 19. århundrede.

”Det er naturligvis mere kompliceret i Ukraine, men jeg vil sige at der mangler en historisk bevidsthed.”

Det handler også om den nyere historie.

”Da de baltiske lande blev medlemmer af EU, var det et meget svagere Rusland end i dag, og det russiske lederskab var meget svagere. Antagelsen af, at Putin ville handle som sine svagere forgængere, var måske uklog. Det faktum, at de baltiske lande var i stand til at blive medlemmer af EU, uden at det skabte en eksplosion, betyder ikke, at det samme ville gælde for Ukraine,” siger han.

Christopher Tugendhat peger på, at selv da det nye Rusland var svagest, var landet fortsat medlem af FN's Sikkerhedsråd, det var en atommagt og en magt med indflydelse i Mellemøsten og andre steder.

”Vi plejede i skolen at synge en salme, hvor en af linjerne var, at 'riger rejser og falder som bølger'. Rusland er altid et stort land med et stort potentiale - herunder også et stort potentiale til at forvolde stor skade,” siger han.

Han fremhæver, at i den russiske selvforståelse ser man sig altid som en magtfaktor, og Vesten betaler nu prisen for at have afskrevet Rusland for tidligt og indgået aftaler med Ukraine uden at have tænkt over konsekvenserne.

”Vi i EU, franskmænd, briter, tyskere- og jeg er sikker på også Danmark - vi har alle ambassader i Rusland, og vi burde have været klar over, at det var noget, der kunne have et eksplosivt potentiale. Og ikke noget, vi skulle blive taget på sengen over.”

Den tidligere viceformand for EU-Kommissionen siger videre, at det russiske bureaukrati også har fejlet, fordi samhandel med Ukraine ikke er det samme som en invitation til at blive medlem af EU.

En anden fejl er, at EU og for den sags skyld Nato har givet Ukraine et falsk håb. I modsætning til de baltiske lande er de ikke medlem af Nato og derfor ikke omfattet af musketereden om, at et angreb på et Nato-land er et angreb på hele Nato.

”Derfor er det uansvarligt at skabe det håb blandt folk i Ukraine, at de kan søge mod os efter en støtte, som de ikke vil få. Ved at gøre det udsætter vi folk i Ukraine for fare,” mener Christopher Tugendhat.

Samtidig er en handelsaftale med EU langtfra det samme som, at Ukraine står næst i køen til et EU-medlemskab.

”Vi er nødt til at være ærlige omkring, at de er i en tilstand, hvor de ikke lever op til kriterierne for at blive medlem - og ikke vil være det i mange, mange år,” siger han.

Christopher Tugendhat roser den stærke enighed, som EU-landene har udvist i forhold til Rusland, ikke mindst den måde, den tyske kansler Angela Merkel har ført an på.

”Jeg har stor beundring for fru Merkel. Tyskland er i kraft af dyder, historie, geografi og økonomi det land, som du ville forvente tog lederrollen. Men jeg har været skuffet over, som mange andre her i landet, at Storbritannien ikke har spillet en større rolle,” lyder det fra den mangeårige britiske politiker.

Selvom krisen nu har udløst omfattende sanktioner mod Rusland, og kataloget af sanktioner ikke er udtømt, advarer Christopher Tugendhat mod at isolere Rusland.

”Vi skal fortsætte kulturelle udvekslinger og fejre 70-året for afslutningen af Anden Verdenskrig. Derfor skal de lande i EU og Nato, som har en fælles historie med Rusland fra Anden Verdenskrig, være fælles med dem i mindehøjtidelighederne og for de enorme ofre, som Rusland og Ukraine gav,” siger Christopher Tugendhat, der understreger, at det efter hans mening gælder om at finde den rette balancegang i forhold til Putins Rusland.