Medborgere eller fremmede.
Alt efter hvilke øjne, der ser, er dette de modsatrettede opfattelser af de flere end tre millioner EU-borgere, der i dag bor i Storbritannien. Det blev i høj grad udstillet, da Overhuset i det britiske parlament i denne uge behandlede det lovforslag, som skal sætte gang i briternes udmeldelse af EU.
Her stemte et flertal på 358 mod 256 sent onsdag aften for et ændringsforslag til regeringens Brexit-lov. Ændringen skal give de mange borgere fra de resterende 27 EU-lande, som allerede bor og arbejder i Storbritannien, retten til at blive, når briternes historiske farvel til EU engang er en realitet.
Lord Norman Tebbit, der bestred flere ministerposter under Margaret Thatcher, talte imod ændringsforslaget med ord som ”fremmede”, og at britiske borgere skal have ”forrang”. Omvendt advarede ærkebiskoppen af York, John Sentamu, imod, at mennesker bruges som en ”handelsvare”. Ærkebiskoppen trak på sine egne erfaringer som en flygtning fra Idi Amins diktatur i Uganda i 1974.
Resultatet af afstemningen i Overhuset er et slag i ansigtet på premierminister Theresa May. Afstemningen i Overhuset hverken forsinker eller stopper udmeldelsesforhandlingerne. Men det svier, at flere af hendes egne konservative brød med partidisciplinen og stemte for ændringsforslaget sammen med blandt andre Labour, De Liberale Demokrater, politisk uafhængige og biskopper fra Church of England, som også har plads i Overhuset.
Afstemningen om EU-borgerne er kun en del af Overhuset behandling af Brexit-loven. Den behandling slutter på tirsdag, hvor Overhuset forventes give sin støtte til udmeldelsen af EU. Det skal så endeligt godkendes ved tredjebehandlingen i Underhuset, hvor De Konservative har absolut flertal.
Men ændringsforslaget fra Overhuset har nu givet kritikere et rigtig godt ben at gnave i. Ved førstebehandlingen i Underhuset var det netop de britisk bosatte EU-borgeres status efter udmeldelsen, der gav anledning til bekymring – også blandt nogle konservative parlamentsmedlemmer.
Men her blev regeringens tæskehold, i form af de såkaldte whips (gruppeformænd), sendt på banen for at sikre fuld opbakning til regeringen. De vil også komme på arbejde, når Underhuset tager fat på den sidste behandling.
Signalerne fra regeringen er helt entydige. De vil afvise ændringsforslaget fra Overhuset, og så længe de kan opretholde partidisciplinen, vil det lykkedes.
Når EU-borgeres fremtidige status er så vigtig, hænger det sammen med fortolkningen af Brexit-folkeafstemningen den 23. juni sidste år, hvor 51,9 procent af vælgerne stemte for at forlade EU.
Theresa Mays regering har valgt at fokusere på at forlade det indre marked og dermed stoppe borgernes frie bevægelighed, og et frit lejde til alle vil fratage Theresa May et vigtigt kort i udmeldelsesforhandlingerne. Ifølge det britiske statistiske kontor bor der nu 3,3 millioner EU-borgere i Storbritannien, hvor de fleste er i jobs. Omvendt bor omkring 1,2 millioner briter i de andre EU-lande. Over 300.000 bor i Spanien, hvor mange briter nyder deres otium. Og premierministeren vil ikke låses fast i en forhandlingsposition, hvor EU-borgere uden videre kan blive i Storbritannien.
Hvad Theresa May konkret vil opnå i forhandlingerne med de andre EU-lande, vil stå klart, når hun formelt aktiverer artikel 50 i Lissabon-traktaten, som sætter gang i udmeldelsen. Hun har lovet, at det vil ske inden udgangen af marts, men konservativt orienterede aviser som Daily Mail og Daily Telegraph vurderer nu, at det kan ske allerede den 15. marts.