EU-domstolen har valgt at klippe lunten over til det, der lignede en bombe under asyllovgivningen i EU.
De 28 EU-lande har ikke pligt til at give humanitært visum til alle, der befinder sig i en katastrofal situation og ønsker at søge asyl i et af medlemslandene, afgjorde domstolen i går i en principiel sag fra Belgien.
Det var ellers det, domstolens generaladvokat havde lagt op til i sin analyse af sagen, der udspringer af en kristen-ortodoks syrisk families ønske om at få indrejsetilladelse til Belgien for at kunne søge om asyl. Generaladvokaten, der fungerer som rådgiver for dommerne, vurderede i sidste måned, at familien havde krav på visum, fordi sagen i hans øjne hørte under EU-retten og ikke kun under belgisk lovgivning.
Hvis dommerne havde fulgt generaladvokat Paolo Mengozzis anbefaling, sådan som domstolen ofte gør, ville EU-retten og dermed også EU’s charter om grundlæggende rettigheder kunne påkaldes af alle, der er udsat for forfølgelse, og som beder om et visum med såkaldt begrænset territorial gyldighed.
”Det ville have åbnet EU’s døre på vid gab via ambassaderne,” siger den belgiske asyl- og migrationsminister, , som udtryk for at denne debat er langt fra er afsluttet med dommen.
”Domstolens afgørelse er klokkeklar. Man kan ikke tvinge medlemslandene til at udstede humanitære visa. Det er landenes egen afgørelse,” siger han ifølge det belgiske dagblad Le Soir.
”EU-domstolen har genoprettet retssikkerheden i asylpolitikken,” siger også Monika Hohlmeier, talskvinde for den tyske konservative CDU/CSU-gruppe i Europa-Parlamentet ifølge nyhedsbureauet dpa.
Den tyske hjælpeorganisationen Pro Asyls europamedarbejder, Karl Kopp, taler derimod over for dpa om ”en trist dag for asylretten og en festdag for menneskesmuglerne”. EU-domstolen mente dog, at det ville skade hele EU’s asylsystem, hvis man kunne søge humanitært visum med henblik på at søge asyl i et EU-land efter eget valg.
”Dommerne har svaret på det juridiske spørgsmål og vurderet, at EU-landene ikke har pligt til at udstede visum til forfulgte, der ønsker at søge asyl. Men det politiske spørgsmål, som generaladvokaten stillede om EU-landenes respekt for deres internationale forpligtelser, er stadig åbent,” mener Yves Pascouau, leder af afdelingen for migrationspolitik ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.
Familien, et forældrepar fra Aleppo og deres tre mindreårige børn, havde i oktober sidste år på den belgiske ambassade i Libanon søgt om et visum med såkaldt begrænset territorial gyldighed. Denne type visa, der blandt andet kan gives til personer på gennemrejse og gælder i maksimalt 90 dage, er underlagt EU-reglerne i den såkaldte fælles visumkodeks. Familien understregede i sin ansøgning, at forældrene på grund af deres kristne-ortodokse tro risikerede tortur i hjemlandet og allerede havde været udsat for overgreb og derfor ønskede at søge asyl i Belgien.
Men Belgiens udlændingemyndigheder vurderede, at behandlingen af en asylansøgning varer mere end 90 dage, og at familien derfor klart havde til hensigt at blive i en længere periode. Dermed var Belgien berettiget til at give afslag, mente myndighederne, der også understregede, at et EU-land ikke er forpligtet til at give ophold til enhver, der befinder sig i en katastrofal situation.
”EU-domstolen giver Belgien medhold på det juridiske plan. Men det bredere spørgsmål, generaladvokaten har rejst, handler om den selvmodsigende måde, EU-landene håndterer spørgsmålet om asyl og international migration på,” siger Yves Pascouau.
”De internationale konventioner indeholder en klar forpligtelse til at beskytte mennesker mod tortur og forfølgelse. Men forpligtelsen træder kun i kraft, når de forfulgte har krydset en grænse og sat foden på europæisk jord. Og der eksisterer ingen ret til at krydse en grænse. Tværtimod skærper EU-landene deres grænsekontrol for at forhindre migranter i at krydse grænserne og søge asyl, officielt for at bekæmpe menneskesmuglere. Det, generaladvokaten peger på, er, at denne restriktive politik mod menneskesmuglere bør modvejes af legale muligheder for at krydse grænserne og søge asyl. Og denne debat er langtfra afsluttet,” siger Yves Pascouau.
Den kristne-ortodokse syriske familie rejste sidste efterår tilbage til Aleppo. Hvordan familien har modtaget EU-afgørelsen, var i går ikke kendt.