EU er den usynlige mægler i Mellemøsten

Europa kan ikke stille meget op i den tilspidsede konflikt mellem Iran og USA. Men EU spiller en overset, fredsskabende rolle i Mellemøsten, som den militære stormagt USA er afhængig af, mener forsker

Titusindvis af mennesker var i går mødt frem til begravelsesprocessionen for den iranske generalmajor Qassem Solei-mani i byen Kerman, men der gik panik i folk og mindst 50 personer blev trampet ihjel. Selve begravelsen af Soleimani er nu udskudt. – Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.
Titusindvis af mennesker var i går mødt frem til begravelsesprocessionen for den iranske generalmajor Qassem Solei-mani i byen Kerman, men der gik panik i folk og mindst 50 personer blev trampet ihjel. Selve begravelsen af Soleimani er nu udskudt. – Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Da amerikanske missiler i fredags styrtede ned over Bagdad og dræbte en af Irans vigtigste militære ledere, gik det europæiske håb om fred i Mellemøsten i nogenlunde samme retning. USA’s drab på den iranske generalmajor Qassem Soleimani i den irakiske hovedstad har tilspidset konflikten mellem USA og Iran og ført de to fjender tættere på en direkte konfrontation, som kan sætte Mellemøsten i brand. Situationen i regionen har ikke været så anspændt i mere end et årti. Alt imens står det europæiske diplomati på sidelinjen og forsøger at mægle mellem de stridende parter.

”Det er nu afgørende at deeskalere. Vi opfordrer alle involverede aktører til at vise den største tilbageholdenhed og det største ansvar. Den nuværende voldsspiral i Irak må bringes til ende,” siger Tysklands forbundskansler Angela Merkel, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den britiske premierminister, Boris Johnson, i en fælles udtalelse.

EU’s udenrigsministre samles fredag til hastemøde i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan redde resterne af den atomaftale, som Iran i 2015 indgik med seks stormagter. Aftalen betragtes som en af nøglekomponenterne til global stabilitet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, trak imidlertid USA ud af aftalen i 2018, og efter drabet på den iranske militærleder har Iran meddelt, at landet vil opgive aftalens begrænsninger for berigelsen af uran.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland står dermed tilbage som mæglere og skal på den ene side overbevise Iran om at holde sig til aftalen og på den anden side vise USA, at Europa stadig er en stålsat allieret, som ikke lader sig trække rundt i manegen af Iran, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. I sidste ende kan det føre til genindførelsen af FN-sanktioner mod Iran.

”Aftalen er stort set død, men vi vil gøre alt for at bremse og begrænse den glidebane, som den nukleare spredning er ude for, og forsøge at redde det, der kan reddes,” siger en europæisk diplomat ifølge Reuters.

De diplomatiske kraftanstrengelser til trods er det meget begrænset, hvad EU kan stille op, når konflikter i Mellemøsten eskalerer, som tilfældet er nu. Det understreger Peter Seeberg, lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, hvor han forsker i udviklingen i relationerne mellem EU og Mellemøsten.

”EU tæller 28 stater, som skal blive enige, og der er betydelig splittelse i forhold til, hvad man skal stille op over for udfordringerne i Mellemøsten. Man har ikke udviklet det forsvarspolitiske samarbejde, og EU er derfor ikke i stand til militært at sætte hårdt mod hårdt. Så det er klart, at det i konflikten med Iran er amerikanerne, der har bukserne på og er i stand til at lægge markant pres på landet, og det gør man i form af genoplivede sanktioner og aktuelt med drabet på generalmajoren i Bagdad,” siger han.

EU er ofte blevet kritiseret for ikke at kunne blive enige og træde i udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk karakter, når konflikter i verden brænder på. Men mange er tilbøjelige til at overse, at EU faktisk spiller en fredsskabende rolle på en lang række områder i Mellemøsten, understreger Peter Seeberg.

”Hvis man rejser rundt i Mellemøsten, støder man på tusindvis af EU-projekter, som hjælper landene, og som har en positiv indvirkning på forholdet mellem Europa og Mellemøsten. Det trækker ikke de store overskrifter, men det er noget, EU er god til,” siger han.

Peter Seeberg peger på, at det er en ofte overset pointe, at USA også har brug for EU i forhold til Mellemøsten, fordi USA lukrerer på den betydning, EU har for den relative stabilitet i regionen.

Han henviser til, at EU for eksempel spillede en væsentlig rolle i indgåelsen af atomaftalen med Iran i 2015 og en opblødning af sanktionerne mod landet i 2015. EU har også spillet en rolle i forhandlinger med lande, som tager sig af syriske flygtninge, herunder Tyrkiet, Libanon og Jordan. Og i 2011 iværksatte EU et omfattende sanktionsprogram mod det syriske regime i Damaskus, som ifølge eksperter viste sig effektivt, indtil terrorbevægelsen Islamisk Stat ændrede dynamikken i regionen.

Men i takt med at USA under Trump er begyndt at slække på den historiske alliance med Europa, vil europæerne formentlig se sig nødsaget til at etablere et fælles militær, sådan som blandt andre den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har slået til lyd for.

”På længere sigt vil EU formentlig udvikle et stærkere forsvarspolitisk samarbejde. Bekymringen over at have en så utilregnelig præsident siddende i Washington, som tilfældet er nu, har betydet, at EU er begyndt at fokusere mere på, hvad EU på egen hånd kan gøre sikkerheds-politisk. Men det er et projekt, som blot er i sin vorden, og det vil tage lang tid, før sådan et initiativ har slagkraft nok til, at man kan træde ind på den storpolitiske scene,” siger Peter Seeberg.