Prøv avisen

Fire EU-politikere: Sådan oplever vi EU's reaktion på coronakrisen

Arkivfoto af møde mellem de europæiske regeringschefer i EU. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Kristeligt Dagblad har spurgt fire medlemmer af Europa-Parlamentet, hvordan de opfatter EU's reaktion på coronakrisen

Bernard Guetta, Frankrig, regeringspartiet Fremad (En Marche)

En del af kritikken mod EU er uretfærdig, især når den kommer fra EU-skeptiske partier, der plejer at kritisere EU for at blande sig for meget. Nu siger de pludselig, at EU burde have blandet sig meget mere. Sandheden er, at ingen, heller ikke medlemslandene, var parate. Og faktisk kom EU op i gear efter et par uger.

Som følge af coronakrisen er EU nu ved at tage et stort spring fremad. Unionen er ved at blive en aktør på det socialpolitiske område, hvor den ellers ifølge traktaterne har meget få beføjelser. EU støtter for eksempel landenes finansiering af arbejdsløshedsunderstøttelsen under krisen, og det ville have været helt utænkeligt for få måneder siden. Det er intet mindre end en revolution.

Dertil kommer diskussionen om fælles gæld eller ej. Her har medlemslandene indvilget i at undersøge en helt ny mulighed for, at kommissionen optager lån, der garanteres af medlemslandene og bruges via EU’s budget til projekter, der vedtages i fællesskab til at sætte gang i økonomien igen. Det er en helt ny måde at tænke på. Tabuerne falder.

Men når det er sagt, er EU også i krise. Enten finder unionen en måde at skabe solidaritet på, især mellem landene i Nord- og Sydeuropa. Eller også står vi over for en kæmpemæssig trussel om opløsning.

Stefan Heinrich Berger, Tyskland, det kristeligt demokratiske parti CDU

Medlemslandene bør i langt højere grad koordinere deres beslutninger. Tag for eksempel lukningen af grænserne under coronakrisen. De blev indført i spredt orden uden hensyntagen til, om det indre marked stadig kunne fungere, og det skader kriseløsningerne. Her er Europa-Parlamentets anbefaling af en koordineret genåbning et skridt i den rigtige retning.

Krisen har også vist, hvor vigtigt det er, at vi får en europæisk produktion for eksempel af medicinalvarer og udstyr. Vi er sårbare, når vi er afhængige af Kina, og det må høre op.

Set fra et økonomisk synspunkt er det klart, at EU kun er så stærkt som sit svageste medlemsland. Derfor er det vigtigt, at eurogruppen er blevet enig om et stærkt solidaritetsbaseret krisesvar med en foreløbig hjælpepakke, som til dels består af eksisterende instrumenter, men også af kommissionens nye Sure-program, som støtter medlemslandenes udgifter til dagpenge. Og vi kan også arbejde hen imod en form for genopbygningsobligationer, hvor pengene bruges til at investere i fremtiden.

Til gengæld er jeg stærk modstander af fælles gæld. Jeg er meget enig i den tyske centralbanks formulering om, at ”man låner ikke sit kreditkort ud til en, der ikke kan kontrollere sine udgifter”.

Zdzislaw Krasnodebski, Polen, regeringspartiet PiS

Efter coronachokket har vi brug for et politisk chok i EU. Coronakrisen har vist, at de europæiske institutioner ikke er i stand til at beskytte os mod globale trusler. EU bruger sine kræfter på at trække en fælles identitet ned over hovedet på alle lande. Vi har brug for et mere effektivt, men et mindre ideologisk EU, der respekterer de enkelte landes politiske kulturer.

Vi skal også se mindre ideologisk på den frie bevægelighed. Det er vigtigt for lande som Polen og Rumænien at have adgang til andre landes arbejdsmarkeder, men udvandringen har også negative konsekvenser, når for mange forlader deres hjemland.

Omvendt skal EU styrkes på andre områder. EU skal beskytte medlemslandene mod ydre strategiske trusler, herunder også militære trusler, og stå sammen om en fælles handels-politik over for omverdenen. EU skal også gøre meget mere for at beskytte traditionelle vestlige værdier.

Men alle skal ikke nødvendigvis være med i alt. Visegradlandene (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, red.) har meget tilfælles, og jeg tror, at vi i fremtiden vil se mere regionalt samarbejde mellem lande, der deler fælles værdier.

Jeg tror ikke, vi kan afskaffe samarbejdet, dertil er vore økonomier slynget for tæt sammen. Men vi skal gøre os klart, hvad vi virkelig ønsker at være fælles om.

Herbert Dorfmann, Italien, Sydtyrols Folkeparti

Krisen har undermineret EU. Denne gang er vi meget tæt på, at EU’s overlevelse står på spil. De italienske borgere ønsker, at EU skal kunne handle, når det brænder på, og set fra et italiensk synspunkt skete det ikke. Det har skærpet i anti-europæiske holdninger og styrket partier, der forventer, at EU falder fra hinanden.

Mit håb er, at EU i stedet bliver mere politisk handlekraftig. EU-Kommissionen agerer som en centraladministration, men vi har brug for, at den agerer som en regering, så den kan løse de problemer, befolkningerne forventer at få løst.

Når krisen er overstået, skal vi have en debat om EU’s fremtid. Vi har brug for et mere klart og gennemskueligt EU, hvor det er tydeligt, hvilke kompetencer EU har. Nogle opgaver skal overlades til nationalstaterne uden EU’s indblanding, og til gengæld kan staterne så heller ikke skyde skylden på EU i tide og utide. De opgaver, der overlades til EU, skal til gengæld varetages af en kommission, der handler som et politisk organ. Jeg tror ikke, at utilfredsheden med EU skyldes, at unionen har for stor politisk magt, men snarere at den betragtes som en administrativ kolos, der ikke løser problemerne.

Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Foto: ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix.