Prøv avisen

EU er på vej med sit første grænsekorps

Det er meningen, at styrken i alt skal nå op på 10.000 mand, men kun 3000 af dem vil være et permanent korps. Foto: Yannis Behrakis/Reuters/Ritzau Scanpix

Frontex får en permanent stående og bevæbnet styrke med egne uniformer, som skal gøre EU’s grænseagentur mere fleksibelt trods kritik fra enkelte lande

Frontex, EU’s grænse- og kystvagt, er begyndt at ansætte folk til en ny permanent hær af grænsevagter, der skal kunne arbejde fra begyndelsen af 2021. Der er tale om unionens første stående styrke, som vil operere bevæbnet og i egne uniformer ved EU’s ydre grænser.

Mens der fra officielt hold er glæde og store forventninger til det nye korps, bliver udviklingen mødt med skepsis og kritik, især fra humanitære organisationer, som mener, at Frontex har for stor en rolle at spille i behandlingen af de migranter og asylansøgere, der ankommer til EU.

EU-Kommissionen vedtog udvidelsen af Frontex i starten af november. Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har lovet en bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser og sagde i en tale til Europa-Parlamentet i juli, at et styrket Frontex er et vigtigt led i at få ophævet de grænsekontroller, der har bredt sig indenfor unionen.

Det er meningen, at styrken i alt skal nå op på 10.000 mand, men kun 3000 af dem vil være et permanent korps.

”Vi vil have tre kategorier. En gruppe på 3000 faste, ansat af Frontex. En anden gruppe, udsendt fra de enkelte lande i en længere periode på omkring to år, og en tredje gruppe som i dag med udsendte til specielle opgaver,” forklarer Ewa Moncure, pressechef i Frontex.

Mens EU-ledelsen betegner oprettelsen af et permanent korps som et stort skridt fremad, har kritikere spurgt, hvor stor effekt det egentlig vil have. Teemu Tammikko, forsker ved det finske udenrigspolitiske institut, Fiia, skrev i en artikel i januar, at en styrke på 10.000 mand kan lyde af meget.

”Men når man ser nærmere efter, så ligner det mere en restrukturering af de eksisterende midler, så Frontex kan komme til at bruge dem mere effektivt og uafhængigt af den politiske stemning i medlemslandene,” vurderede han.

Det er netop, hvad Frontex selv understreger. Ifølge Ewa Moncure har agenturet ikke tidligere kunnet flytte folk, hvis der opstod en krise og et behov et andet sted.

”Vi vil kunne være mere fleksible, for når man har sine egne folk, så kan man bevæge dem. Vi vil kunne flytte personel for eksempel fra Sicilien til Grækenland,” forklarer pressechefen, der mener, at det vil give en større, mere effektiv organisation, som i højere grad vil kunne ”hjælpe medlemslandene med grænsekontrollen”.

Udvidelsen af Frontex har mødt kritik fra blandt andre Tjekkiet og Slovakiet Den slovakiske premierminister, Peter Pellegrini, sagde sidste år, at det ikke kan være rigtigt, at der skal ”opbygges en lille hær under Frontex,” når de enkelte lande i forvejen har kystvagter.

Andre har kritiseret, at de nye Frontex-ansatte skal bære våben. Men Ewa Moncure siger, at det gør de også i dag. De opererer altid sammen med nationale styrker og følger altid de nationale retningslinjer:

”Så hvis grænse-officerer bærer våben i det land, så gør udsendte fra Frontex det også. Men aldrig når de skal tale med migranter.”.

Netop spørgsmålet om behandlingen af migranter er et ofte kritiseret punkt. En ny rapport fra organisationen Transnational Institute, TNI, som arbejder for en retfærdig og bæredygtig planet, angriber EU for at bruge Frontex til at kreere et ”Fort Europa”.

”Frontex får en større rolle, og det er en dårlig ting, for vi har svært ved at kontrollere Frontex. Der er ingen åbenhed, så vi kan ikke se, om de humanitære rettigheder bliver overholdt, for eksempel når migranter bliver sendt tilbage til deres hjemlande,” påpeger rapportens forfatter, Ainhoa Ruiz Benedicto.

Frontex-personel skal også arbejde udenfor EU, i første omgang i Albanien og Nordmakedonien, som der lige er lavet aftaler med.