EU-fællesskabet styrer mod en eksistenskrise

EU-landene håber på et gennembrud med Tyrkiet ved topmødet i dag og i morgen. Men uanset om der kommer en flygtningeaftale, er det et markant anderledes EU, der vokser frem af de gentagne kriser. Det bliver et EU, hvor medlemslandene i højere grad agerer selvstændigt

Flygtningekrisen er ikke den eneste sky på den europæiske himmel. Advarslerne om, at Den Europæiske Union ganske enkelt kan bryde sammen, tager til i internationale medier og næres ikke mindst af risikoen for et nej ved den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab i juni.
Flygtningekrisen er ikke den eneste sky på den europæiske himmel. Advarslerne om, at Den Europæiske Union ganske enkelt kan bryde sammen, tager til i internationale medier og næres ikke mindst af risikoen for et nej ved den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab i juni. Foto: GERARD JULIEN/AFP.

De politiske skyer hænger lavt over Bruxelles, når de 28 stats- og regeringschefer i dag mødes for langt om længe at finde en løsning på flygtningekrisen.

EU-landene skal konkretisere den aftale, som blev skitseret med Tyrkiet tidligere på måneden, og som skal tage presset af Grækenland ved at samle asylansøgerne i Tyrkiet. Men adskillige tuer kan vælte læsset, inden en aftale når i hus.

Senest har Cypern truet med at nedlægge veto mod en aftale med den tyrkiske arvefjende, som siden 1974 har besat den nordlige halvdel af øen. Tyrkiets krav om visumfri indrejse i EU for tyrkiske borgere og optrapning i optagelsesforhandlingerne med EU generer også andre lande, og Tjekkiet og Frankrig har advaret mod at give efter for afpresning.

Alligevel hersker der mådeholden optimisme for at få en aftale i hus. For første gang i flere måneder møder stats- og regeringscheferne ifølge diplomatiske kilder op til topmødet med en vis tro på, at de kan enes om en politisk forhandlet løsning.

Med lukningen af Balkan-ruten er presset taget af de nordlige og centraleuropæiske lande, og tidligere på ugen enedes EU-landene om at yde humanitær støtte til Grækenland, hvor over 14.000 flygtninge er fanget i oversvømmede flygtningelejre i Idomeni på grænsen til Makedonien.

Men flygtningekrisen er ikke den eneste sky på den europæiske himmel. Advarslerne om, at Den Europæiske Union ganske enkelt kan bryde sammen, tager til i internationale medier og næres ikke mindst af risikoen for et nej ved den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab i juni.

”Den Europæiske Union er ved at bryde sammen, og næsten ingen europæiske ledere forsvarer den,” har belgieren Etienne Davignon, der i begyndelsen af 1980’erne var EU-Kommissionens næstformand, opgivende konstateret i flere europæiske medier.

Og denne frygt er ikke overdreven, mener flere EU-eksperter.

”Jeg tror ikke på et pludseligt sammenbrud, men snarere en glidende proces, som allerede er i gang,” siger professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind.

”EU vil ændre sig til noget andet end det, vi kender i dag. Vi vil få et à la carte-Europa, hvor nogle lande vil arbejde tættere sammen end i dag, for eksempel om et mini-Schengen. Vi vil få et forstærket samarbejde inden for eurozonen, måske med endnu mere integration end i dag, mens andre lande vil bevæge sig mod periferien. Juridisk set vil det blive et kaos at afgøre, hvilke EU-regler der gælder for hvem. Og politisk vil det blive meget mere uigennemskueligt,” forudser Marlene Wind.

Samtidig viser en ny rundspørge, at der i lande som Frankrig, Sverige, Spanien og Tyskland er flere mennesker, der ønsker en folkeafstemning om EU, end det modsatte.

”Det ville ikke undre mig, om der kommer krav om folkeafstemninger i andre lande, og især i Frankrig. Det kan være udtryk for, at folk vil ud af EU, men især, at de vil have noget at skulle have sagt om EU-medlemskabet,” siger Jan Eichhorn, doktor i politisk videnskab ved universitetet Edinburgh, der står bag den EU-finansierede undersøgelse.

For professor emeritus Bo Strådt fra universitetet i Helsinki er det europæiske projekt aldrig blevet ”borgernes Europa”.

”EU har altid været et økonomisk projekt, der har bygget på markedet, og derfor fungerede det, så længe der var økonomisk vækst. Men blandt andet udvidelsen mod øst har også skabt flere kulturelle forskelle, som ikke er blevet udlignet af penge og strukturfonde,” siger Bo Strådt.

”Fremtidens Europa vil se helt anderledes ud,” mener også Josef Janning fra tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

”Unionen mellem 28 lande, der samarbejder og har fælles regler, vil være slut. I stedet vil landene samarbejde på kryds og tværs med forskellige partnere på forskellige områder,” mener han.