EU tilbyder afrikanske lande penge for at holde på bådflygtninge

EU-chefer mødes i dag med afrikanske ledere for at prøve at finde løsninger på flygtningekrisen

EUs stats- og regeringschefer mødes i dag med en række afrikanske ledere for at samarbejde om, at sende bådflygtninge, som flygter for at opnå bedre levevilkår, tilbage til deres hjemlande. Arkivfoto fra Lampedusa.
EUs stats- og regeringschefer mødes i dag med en række afrikanske ledere for at samarbejde om, at sende bådflygtninge, som flygter for at opnå bedre levevilkår, tilbage til deres hjemlande. Arkivfoto fra Lampedusa. Foto: EPA/DARRIN ZAMMIT LUPI/MOAS.EU.

På et møde, der begynder i dag i Malta, vil EU forsøge at få en aftale med en række afrikanske lande, så de bådflygtninge, der udelukkende rejser til Europa, fordi de søger bedre levevilkår, de økonomiske migranter, nemmere kan sendes tilbage til deres hjemlande.

EU's stats- og regeringschefer mødes i to dage i Malta med en række afrikanske ledere, og ifølge nyhedsbureauet AP, der har set et udkast til topmødeerklæringen, vil EU prøve at få de afrikanske lande til at hjælpe med at stoppe migranterne og acceptere, at EU returnerer specielt de vestafrikanske bådflygtninge, som kommer til Italien, mod et løfte om større økonomisk hjælp via en milliardfond. Der skal også gives større mulighed for, at afrikanske borgere kan få opholdstilladelse legalt i Europa.

Direktøren for Amnesty International i Italien, Gianni Rufini, giver ikke meget for den slags løfter.

”Der er givet mange løfter før, og ingen af dem er blevet holdt, og generelt bliver der skåret ned på bistanden. Vi ved, at den bedste måde at hjælpe på er at lade folk komme til Europa. Migranter sender mange flere penge hjem og hjælper meget bedre end den officielle bistand,” siger han.

På et møde i mandags lovede EU's indenrigs- og justitsministre at sørge for, at der vil være husly for vinterkulden til de tusinder af flygtninge, som kommer til Grækenland hver dag. De blev også enige om, at det skal gå stærkere med at etablere de såkaldte hot spots, modtagecentre i Grækenland og især Italien, hvor de økonomiske migranter skal sorteres fra flygtninge og asylsøgere.

Men den aktuelle situation i Italien viser, hvor svært det er i praksis.

Italien har indtil nu oprettet et modtagecenter på øen Lampedusa, mens andre steder som Pozzallo på Sicilien skal følge efter. For tiden er mange humanitære organisationer og menneskerettighedsgrupper stærkt bekymrede over, hvad der foregår, når bådflygtningene kommer i land i Italien.

Advokat Salvatore Fachile, ekspert i immigrationsjura, har for eksempel sagt, at det ser ud, som om myndighederne uden lovligt retsgrundlag vil eller allerede bruger tvang for at registrere de nyankomne.

Mange af bådflygtningene vil ikke have taget deres fingeraftryk, fordi de ikke vil blive i Italien. Sidste år blev kun omkring 70.000 af de 170.000, der kom, registreret af de italienske myndigheder. Resten af EU har derfor i lang tid lagt pres på Italien for at få en registrering af alle - og en hurtigere hjemsendelse af dem, der ikke har krav på beskyttelse. Den italienske indenrigsminister, Angelino Alfano, sagde i september, at Italien indtil i år havde sendt 9376 retur ud af over 130.000 ankomne.

Italien har lovet at begynde at registrere dem, der kommer, mod til gengæld at få lov til at sende en del af asylsøgerne og flygtningene videre til andre EU-lande. Indtil nu er under 100, alle fra Eritrea, blevet sendt videre, ”fordi aftalen mellem landene om at tage flygtninge fra Grækenland og Italien ikke fungerer. Flere lande har trukket sig fra den,” siger Gianni Rufini fra Amnesty.

Samtidig bekyldes den italienske registrering og sortering af bådflygtningene for at krænke deres rettigheder. Francesca Rita fra Læger uden Grænser, der arbejder ved modtagecentret i Pozzallo, har sagt, at myndighederne dér kan finde på at narre bådflygtningene til at give deres fingeraftryk.

Hun siger også, at de nyankomne bliver spurgt, om de vil søge asyl i Italien. Og hvis de svarer nej, for eksempel fordi de gerne vil videre til Tyskland, ”så bliver de anset for økonomiske flygtninge og får besked om at forlade landet. For egne midler.”

Men da ingen af dem har penge, "så begynder de at gå rundt på vejene og ender i sort arbejde," fortæller Francesca Rita.

Nogle unge vestafrikanere, der kom til Sicilien via Lampedusa, har fortalt til webmagasinet MeridioNews, at de med det samme fik stukket et stykke papir i hånden af en betjent og fik at vide, at de skulle forlade landet. De blev sat af ved stationen med besked på, at de havde syv dage til at komme til Fiumicino-lufthavnen i Rom og flyve tilbage for egen regning. Én af dem er kun 16 år. Ingen af dem har nogen penge, så de hutler sig nu frem på Sicilien.

"Hvis de ikke kommer fra Syrien, Sudan, Eritrea eller Somalia, så får de bare at vide, at de skal rejse hjem. Punktum," siger Gianni Ruffini fra Amnesty, som kalder det en "automatisk afvisning, uden den korrekte proces."