Prøv avisen

EU frygter flere flygtninge

Flygtningestrømmene vil i fremtiden hovedsagligt gå mod Europa og Nordamerika, og rapporten peger derfor på, at de risici, der er ved klimaforandringerne, skal tænkes ind i den europæiske forsvarspolitik. - Foto: Nordfoto

Klimaforandringer vil få store sikkerhedspolitiske konsekvenser, siger EUs udenrigspolitiske chef

Glem terrorister og andre fjendtligsindede elementer.

Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller al-Qaeda, men klimaforandringerne, som vi selv er de største bidragydere til. Og de kræver helt nye sikkerhedspolitiske overvejelser.

Den advarsel kommer fra EUs udenrigspolitiske chef, Javier Solana, og EU-kommissionens udenrigskommissær, Benita Ferrero-Waldner, til unionens stats- og regeringsledere, der i dag samles i Bruxelles.

Sammen har de to udenrigspolitiske repræsentanter udarbejdet en otte siders rapport om, hvordan for eksempel vandmangel vil skabe yderligere ustabilitet i Mellemøsten og blandt andet påvirke Europas forsyningssikkerhed, når det gælder olie og gas. Nedsmeltningen omkring Nordpolen vil betyde nye territorielle konflikter særligt med Rusland og tørke, oversvømmelser og dårligere høstudbytte vil få konflikter til at blusse op og forværre sociale og religiøse spændinger. Det vil ikke mindst betyde millioner af flygtninge.

Rapporten peger specielt på Afrika som et udsat kontinent. 75 procent af agerlandet i Nord- og Vestafrika kan være gået tabt i 2050 på grund af klimaforandringer.

Befolkninger, der allerede lider under dårlige sundhedsforhold, arbejdsløshed eller social udstødelse vil være ekstra udsatte i forhold til effekterne af klimaforandringerne, og det kan øge eller udløse migration i og mellem lande, står der i rapporten.

Flygtningestrømmene vil hovedsagligt gå mod Europa og Nordamerika, og rapporten peger derfor på, at de risici, der er ved klimaforandringerne, skal tænkes ind i den europæiske forsvarspolitik. Præcist hvad, det indebærer, er dog uvist.

Det er det interessante spørgsmål. Generelt mener jeg, det er uhensigtsmæssigt at gøre de her ting til et traditionelt sikkerhedspolitisk spørgsmål. Der er ingen tvivl om klimaforandringernes fysiske konsekvenser mere, men mange af de her samfundsrelaterede fremskrivninger er behæftet med enorme usikkerheder. De redskaber, man skal have fat i nu for at dæmme op for migrationen, er de nære ting som diplomati og økonomi. Vi skal have løst nogle af de konflikter, der er i udviklingslandene. Det er akutte problemer, der vil give langt større effekt end for eksempel at sætte grænsevagter ved EUs grænser, siger Steen Nordstrøm, ph.d.-studerende ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

Han bakkes op af katastrofechefen i Folkekirkens Nødhjælp, Lisa Henry.

Vi ser allerede de store bevægelser i Afrika i dag blandt fra Zimbabwe til Sydafrika og fra Darfur til omkringliggende regioner. Det skyldes til dels klimaforandringer, men i lige så høj grad politiske og religiøse forhold. Derfor skal indsatsen lægges på at løse dem og på at løse fødevaremanglen. Vores erfaring er, at folk helst vil blive, hvor de er, hvis de kan få anstændige forhold, så vi skal ikke opdyrke frygtscenarioer om, at vi bliver overrendt, men løse problemerne på stedet, siger Lisa Henry.

Hun peger på, at klima er blevet det nye modeord.

I og med der er så meget opmærksomhed omkring klimaforandringer, er det blevet et redskab til at skaffe ressourcer til forskellige områder, mener Lisa Henry.

På dagsordenen ved topmødet i Bruxelles er blandt andet EUs nye energi- og klimapolitik, hvor målet er at reducere CO2-udledningen med 20 procent inden 2020. En plan, mange europæiske industrier mener, er alt for ambitiøs.

Man kan fristes til at tro, at det her handler om, at klima er en kerneindsats for EU lige nu, og derfor vil al fokus på området være en hjælp. Samtidig er en kobling af sikkerhedspolitik og klimaforandringerne en måde at gøre USA og andre samarbejdspartnere mere interesseret i en aktiv miljøindsats inden klimatopmødet i 2009. Sikkerhedsspørgsmål taler langt bedre til dem end miljøkampen, mener Steen Nordstrøm.

wjensen@kristeligt-dagblad.dk