Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

EU ændrer kurs: Kamp mod jødehad handler om mere end racisme

Som noget nyt har EU-Kommissionens ene viceformand, Margaritis Schinas, der også har titel af ”kommissær for europæisk levevis”, fået et særligt ansvar for indsatsen mod antisemitisme. Arkivfoto. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge EU-Kommissionen skal kampen mod antisemitisme styrkes. Det er først for nylig, at EU er begyndt at bekæmpe antisemitisme selvstændigt og ikke kun som en kamp mod racisme

EU optrapper kampen mod antisemitisme. Det har været signalet, siden den nye EU-Kommission trådte til den 1. december sidste år med tyske Ursula von der Leyen ved roret.

Som noget nyt har EU-Kommissionens ene viceformand, Margaritis Schinas, der også har titel af ”kommissær for europæisk levevis”, fået et særligt ansvar for indsatsen mod antisemitisme, og han vil få et udvidet team stillet til rådighed for EU’s indsats mod antisemitisme. Det meddelte Ursula von der Leyen blandt andet ved en international konference om antisemitisme i Bruxelles før jul.

Kommissionsformandens melding er blevet positivt modtaget af de europæiske jødiske organisationer som en bekræftelse af, at de europæiske institutioner er ved at komme op i gear i kampen mod antisemitisme.

”Det er særdeles opløftende, at kommissionsformanden vil styrke det momentum, som har været synligt gennem de seneste fire-fem år, og som blandt andet anerkender, at antisemitisme ikke kun er en form for racisme eller undertrykkelse af religionsfriheden. Strategier møntet på generel bekæmpelse af racisme resulterer i en blind vinkel i forhold til det, som gør antisemitisme til noget særligt,” siger Johanan Seynave fra netværket af europæiske jødiske organi-sationer, European Jewish Congress.

EU’s vigtigste instrument mod antisemtisme er en rammebeslutning fra 2008 om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Det er også den, der danner grundlag for det mandat, som blev givet til den højniveaugruppe vedrørende bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance, som blev udpeget i 2016.

I december sidste år vedtog de europæiske stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd for første gang en deklaration mod antisemitisme. Deklarationen kom i kølvandet på en rapport fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, der viste, at flere end én ud af fire jøder var blevet udsat for antijødisk chikane eller overgreb i de foregående 12 måneder.

”Undersøgelsen er en øjenåbner. Den bekræfter, at antisemitismen trods alle tiltag er blevet værre,” siger FRA’s ekspert i antisemitisme, Henri Nickels.

Han peger på, at der stadig er huller i medlemslandenes indsats mod antisemitisme.

”Mange overgreb rapporteres ikke, og dataindsamlingen er forskellig i de enkelte lande, så vi ikke kan sammenligne omfanget. Og ikke alle medlemslande har indført forbud mod holocaust-benægtelse, som EU’s rammebeslutning fra 2008 kræver, blandt andet af hensyn til ytringsfriheden. Medlemslandene bør være mere opmærksomme på at gribe ind mod hadefuld tale,” mener Henri Nickels.

Marina Chernivsky, sociolog og leder af videnscentret om antisemitisme i Frankfurt i Tyskland og en af Europas førende specialister, peger på, at Europa har været alt for længe om at se i øjnene, at antisemitismen har overlevet i brede befolkningslag.

”Vi troede, at antisemitismen i Europa forsvandt i 1945, og derfor mente man, at man kunne nøjes med at bekæmpe den som en form for racisme. Men den var der hele tiden i de europæiske befolkninger. Både på venstrefløjen og på højrefløjen og derefter også i politisk islam. Selvfølgelig er der lighedstræk mellem racisme og antisemitisme. Men hvor racismen er farvet af kolonitidens billede af de koloniserede som racemæssigt underlegne, er jødehadet omvendt præget af komplotteorier om de rige, pengegriske jøder, der styrer verden,” siger Marina Chernivsky.

Disse stereotyper bekæmper man ikke ved at tale om holocaust som et historisk, men overstået fænomen, påpeger hun.

”I dag er man blevet bedre til at inddrage jøderne selv og deres organisationer i bekæmpelsen af jødehadet. Og man taler med og om nutidens jøder som indbyggere i Europa og ikke kun om dem, der døde i gaskamrene. Der er klart sket fremskridt, men det vil tage tid, før de nye initiativer giver resultater og for alvor får antisemitismen til at vige,” advarer den tyske ekspert.