Når EU's justits- og indenrigsministre mødes på fredag for at diskutere, hvilke yderligere muligheder de har for at gribe ind over for terrorisme, er det vigtigt, at de nøje overvejer konsekvenserne i forhold til borgernes rettigheder. EU kan udmærket skærpe kampen mod terror, det skal bare ske på de rigtige punkter og med de rigtige midler, pointerer flere menneskerettighedsorganisationer.
- Som udgangspunkt er der ingen konflikt mellem at bekæmpe terror og beskytte menneskerettighederne. Ethvert menneske har krav på at undgå at blive dræbt af terrorister. Derfor er der en række områder, hvor vi som borgere må acceptere, at staten griber ind, hvis det sker for at værne om vores sikkerhed, siger Morten Kjærum, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.
Han peger på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennem 40 år med terror i Europa - De Røde Brigader, Rote Armee Fraktion, IRA, ETA med flere - har skullet vægte hensynet mellem statens samlede sikkerhed over for den enkelte borgers privatliv. Resultatet er en lang række domme, EU med fordel kan bruge som strømpil for, hvad der kan anses for rimelige indgreb over det enkelte individ i forhold til ønsket om at bekæmpe terrorisme.
- Grænsen går ved de absolutte rettigheder som f.eks. forbuddet mod tortur og retten til en retfærdig rettergang. Hvis man begynder at pille ved dem, kommer man for langt ud. Men bortset fra det er konventionerne egentlig meget fleksible og rummelige, siger Morten Kjærum.
Efter hans mening er det ret lige til, hvornår en stat begynder at krænke grundlæggende menneskerettig-heder.
- Vi kan mærke efter hos os selv. De fleste vil nok sige, at de kan leve med at opdage, at de er blevet overvåget, hvis det er sket som et led i at hindre terrorisme.
- Derimod vil de færreste nok kunne leve med, at de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - blev arresteret, måske tortureret lidt og i øvrigt ikke kom for en dommer i månedsvis, siger Morten Kjærum.
Overvågning i orden
Den danske afdeling af Amnesty International advarer i lighed med Institut for Menneskerettigheder imod egentlige krænkelser af menneskerettighedskonventionerne, men peger også på, at det ikke i sig selv forhindrer en stramning af kampen mod terror.
- Umiddelbart er der ikke noget til hinder for at styrke efterretningsvæsenet. Det kommer helt an på, med hvilke metoder man gør det. De røde lamper begynder at blinke, hvis regeringerne ikke overholder de internationale konventioner, siger pressechef Stig Nielsen.
- Overvågning er f.eks. ikke et problem i sig selv. Spørgsmålet er, hvordan man gør det, siger han.
Stig Nielsen peger på, at organisationen f.eks. i forhold til den danske Guantanamo-fange ikke så nogen problemer i, at han efter hjemkomsten til Danmark blev overvåget af efterretningstjenesten. Det kritisable var, at man åbenlyst fortalte, at det var sådan, det forholdt sig, hvilket automatisk stemplede manden som forbryder uanset, at han ikke kunne sigtes endsige dømmes for noget.
- Efterretningsvæsenet har pligt til at overvåge, men ikke til at hænge folk ud, siger han.
På den årlige samling i FN's Kommission for Menneskerettigheder, som blev åbnet i mandags, understregede Irlands udenrigsminister, Brian Cowen, på vegne af EU's formandsskab også, at de globale anstrengelser for at knægte terrorismen ikke må ske på bekostning af menneskerettighederne.
- Kommissionen mødes i skyggen af den forfærdelige barbariske begivenhed, som terrorister udførte i Madrid sidste torsdag. Men selv om alle regeringer har pligt til at beskytte deres borgere mod terrorangreb og slå ned på enhver form for terrorisme, må det ikke ske ved at træde menneskerettighederne under fode, sagde han.