Prøv avisen

EU-kritiske partiers fremgang vil skabe en ny situation i europæisk politik

Marine Le Pen fra franske Front National på besøg hos Geert Wilders fra det hollandske Frihedsparti i det hollandske parlament i Haag. De to lægger an til at danne en ny EU-kritisk alliance op til valget til Europa-Parlamentet i maj. – Foto: Toussaint Kluiters/Reuters/.

Politikere, der ønsker et mindre EU, står til fremgang ved valget til Europa-Parlamentet til maj. Det skaber ny dynamik i EU

Først Tyskland. Dernæst Østrig. I efteråret har EU-kritikere fået gode resultater ved valgene til de nationale parlamenter, og i Storbritannien og Frankrig spås de rekordvalg ved de næste parlamentsvalg.

Så når europæerne skal sætte kryds ved valget til Europa-Parlamentet til maj, tyder meget derfor på, at flere vil sætte kryds ved et EU-kritisk parti.

Krisen hvor banker er blevet reddet med skatteborgernes penge, og de sociale ydelser beskæres får europæerne til at vende sig mod politikerne, lyder en vurdering.

LÆS OGSÅ:
DF giver kold skulder til Wilders og Le Pen

Vælgerne står med en fornemmelse af, at regeringerne har mistet evnen til at beskytte dem, siger André Krou-wel, lektor ved Universitetet i Leiden og forsker i EU-skeptiske holdninger.

Selvom EU-skeptikerne vokser i antal, vil de ikke få held til at ændre den daglige politik i Europa-Parlamentet.

Socialisterne og kristendemokraterne får flertal og kan fortsætte den store koalition, som de har haft siden tidernes morgen, spår Jens Peter Bonde, der i mange år var JuniBevægelsens stemmesluger ved valgene til Europa-Parlamentet og blandt de mest anerkendte og indflydelsesrige EU-kritikere i Parlamentet.

Det er ikke, hvad jeg ønsker, men det er, hvad jeg tror vil ske, siger han.

Han henviser til, at den socialistiske/socialdemokratiske PES-gruppe og den kri-stendemokratiske/konservative EPP-gruppe stemmer sammen i tre ud af fire afstemninger. Det gør, at de kan stå stærkere i forhand-linger med EUs medlemslande.

Når de to grupper er uenige, er afstemningerne ofte tætte og uforudsigelige. Et nyligt eksempel var, da Europa-Parlamentet i foråret skulle stemme om en reform af EUs CO2-kvoteregister. Dengang faldt forslaget fra EUs danske klimakomissær, Connie Hedegaard, for senere at blive stemt igennem.

I EU-Kommissionen har mange en fornemmelse af, at det kan blive sværere at få kontroversielle forslag igennem efter næste EU-valg.

Der vil komme mange flere tætte afstemninger om alt mellem himmel og jord. Det er også derfor, at mange mener, man er nødt til at reagere nu. Man antager, at det bliver meget mere bøvlet efter valget, siger en højtstående kilde i Kommissionen.

Resultatet kan også blive omvendt: Traditionen, hvor de to største grupper finder fælles fodslag, kan blive endnu stærkere. Det påpeger Göran von Sydow, der er seniorforsker ved Swedish Institute for European Policy Studies og har specialiseret sig i blandt andet EU-integration. Det vil skade EU-tilhængerne, mener han.

Han påpeger, at EU-tilhængerne arbejder på at dreje EU-debattens fokus væk fra spørgsmålet om for eller imod EU til at handle om holdninger til konkrete politikker som miljøbeskyttelse, forbrugersikkerhed, forhold for erhvervslivet og lignende.

Seneste tendens i den retning er, at de største partier i EU i forbindelse med parlamentetsvalget vælger kandidater til posten som formand for Kommissionen, som i øjeblikket besiddes af portugiseren José Manuel Barroso. Det skal give vælgerne en fornemmelse af præsidentvalg, akkurat som i USA, og dermed højne interessen.

Når de to store grupper i Parlamentet, som det ofte ses, går sammen, er det svært at få øje på de politiske forskelle.

Hvis der er en tendens til, at der dannes flere, større koalitioner, vil det skade de EU-positive partiers mulighed for at indfri deres løfter, siger forskeren.

Uanset om EU-kritikerne sætter fingeraftryk på den daglige lovgivning eller ej, giver et godt valgresultat dem magt, mener Göran von Sydow. På langt sigt.

Hvis partierne kan påvirke dagsordenen, så har det også en effekt, siger den svenske forsker.

Jens Peter Bonde ærgrer sig over, at EU-kritikerne har svært ved at finde sammen.

Vi hader hinanden indbyrdes, så vi har svært ved at danne en fælles front, siger den tidligere formand for JuniBevægelsen.

Han efterspørger mere konstruktivt modspil til de store EU-grupper.

Der mangler dét, som vores bevægelse stod for i Europa. Det, som jeg kalder den konstruktive EU-kritik, hvor man har forslag til alternativer. De, der går frem nu, siger nej, men kommer ikke med forslag. Det er blevet en mere hardliner-modstand. Dét i midten, som jeg stod for, dét er væk, og det, synes jeg, er frygtelig trist, mener Jens Peter Bonde.