Prøv avisen

EU-lande undsiger FN’s nye migrationspagt: ”Der må ikke skabes en menneskeret til migration”

Nu vokser kritikken i Europa, hvor flere lande vil stemme nej til FN's migrationspagt. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, var den første til at skifte standspunkt med den begrundelse, at pagten griber ind i Østrigs suverænitet. Foto: Visar Kryeziu/Ritzau Scanpix

FN’s globale pagt om migration møder voksende politisk modstand i Europa, hvor den beskyldes for at skabe en menneskeret til migration

Flere og flere europæiske lande vil trykke på reset-knappen til FN’s nye globale pagt om sikker, velordnet og legal migration. Den blev ellers godkendt af alle regerings- repræsentanter i FN’s Generalforsamling i juli med undtagelse af USA og Ungarn. Men nu vokser kritikken i Europa, hvor flere lande vil stemme nej til pagten ved en regeringskonference i Marokko, hvor den skal vedtages den 10. december.

Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, var den første til at skifte standspunkt med den begrundelse, at pagten griber ind i Østrigs suverænitet.

”Der kan ikke og må ikke skabes en menneskeret til migration,” sagde Sebastian Kurz ved et pressemøde i sidste uge.

Denne melding har fået det ene land efter det andet i især Østeuropa til at melde fra. Polen vil sandsynligvis bakke ud, og samme melding lyder fra Kroatien og Tjekkiet. Og også i lande, hvor regeringspartierne støtter FN-udspillet, har oppositionen på højrefløjen gjort pagten til det nye stridspunkt i migrationsdebatten. Presset vokser på regeringen i Schweiz, og i går kom det i Tyskland til skarpe meningsudvekslinger under en debat i Forbundsdagen i hovedstaden, Berlin.

”Pagten forvandler Tyskland fra en nation til en bosættelsesområde,” hævdede Alexander Gauland, leder af partiet Alternativ for Tyskland (AfD).

Han medgav dog, at FN-pagten ikke er bindende, hvortil socialdemokraten Christoph Matschie svarede, at ”AfD udspreder løgne”.

Forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU bakker overvejende op omkring pagten, som partiet betragter som en styrkelse af den internationale kamp mod menneskesmuglere. Men modstanden ulmer også i Merkels regering. Sundhedsminister Jens Spahn, som er en af kandidaterne til at afløse Merkel som CDU-formand i næste måned, har til avisen Welt am Sonntag udtalt, at ”Tyskland skal bevare sin suverænitet og retten til at kontrollere, styre og begrænse indvandringen”.

FN’s globale migrationspagt skal styrke det internationale samarbejde om migration mellem oprindelses-, transit- og destinationslande. Den vil sikre respekt for migranternes menneskerettigheder. Men den lægger også op til mere effektivt samarbejde om hjemsendelse af migranter og anerkender landenes ret til at beskytte deres grænser.

FN’s særlige rapportør for international migration, Louise Arbour, har gentagne gange understreget, at pagten hverken er bindende eller gør migration til en menneskeret.

”Pagten siger hverken, at migration er godt eller skidt, men at migration er en realitet, og at det er i alles interesse, at denne migration bliver mere sikker og mindre kaotisk. Problemerne opstår, når det sker illegalt, og folk arbejder sort, og pagten indeholder tiltag, der kan forhindre dette. Og dertil hører flere muligheder for legal indvandring. Men hvis et land ikke ønsker indvandring, skaber pagten ingen forpligtelse til at åbne grænserne,” siger hun til den tyske ugeavis Die Zeit.

Og pagten vil ikke falde til jorden, selvom nogle lande holder sig uden udenfor.

”Men hvis så mange europæiske lande trækker sig ud, svækker det pagtens moralske vægt. Og det sender et helt forkert signal til de lande i for eksempel Nordafrika, som man forsøger at overtale til at tage imod de såkaldte landgangsplatforme, som EU-landene enedes om tid- ligere i år,” siger Yves Pascouau, specialist i europæisk migrationspolitik ved Universitetet i Nantes.

Både Marokko og Tunesien har afvist at lægge jord til sådanne lejre, men diskussionerne fortsætter, bekræftede den marokkanske udenrigsminister, Nasser Bourita, under et officielt besøg i Frankrig i sidste uge.

”Det eneste, EU-landene kan blive enige om, er at lægge pres på transitlandene. Men alle, både oprindelses, transit- og destinationslande, skal deles om ansvaret,” sagde Nasser Bourita i et interview med dagbladet Le Monde.