Prøv avisen

EU-lande foretrækker kristne flygtninge

Slovakiet er et blandt flere lande i Europa, som har ytret, at de kun ønsker at modtage kristne flygtninge. Lande kaldes fra flere sider diskriminerende, fordi beskyttelse principielt skal gælde alle. Foto: Angelos Tzortzinis/AFP

Slovakiet er det seneste af flere lande, der taler om fortrinsvis at modtage kristne flygtninge. En etisk glidebane, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp

Kan europæiske lande tillade sig at sortere i flygtningestrømmene og vælge kristne fremfor muslimske flygtninge? Spørgsmålet er aktuelt i flere europæiske lande. Det seneste eksempel er Slovakiet, som har fået en skarp irettesættelse fra Europarådet efter udtalelser fra indenrigsministeriet om, at Slovakiet kun vil tage mod kristne flygtninge.

”At vægre sig mod at tage imod flygtninge på grund af deres religion er helt åbenbart diskrimination,” sagde Europarådets generalsekretær, nordmanden Thorbjørn Jagland, i går.

Kommentaren kom, efter at en talsmand for det slovakiske indenrigsministerium i onsdags forklarede, at Slovakiet selv vil udvælge de 200 flygtninge, som EU har bedt landet taget imod.

”Vi har ingen moskéer, så muslimer ville ikke føle sig hjemme her hos os. Derfor vil vi kun tage imod kristne. Hvordan skal muslimer kunne integrere sig, hvis de ikke bryder sig om at være her,” sagde ministeriets talsmand Ivan Netik.

Men Slovakiet er langtfra det eneste land, som har udtrykt ønske om at sortere muslimerne fra, hvis de skal tage mod flere flygtninge som led i EU's forsøg på at lette flygtningepresset på Italien og Grækenland.

EU-Kommissionens forslag om at fordele i alt 40.000 flygtninge er blevet mødt med modstand, og allerede i juli sagde Litauens indenrigsminister, Saulius Skverneli, at Litauen selv vil udvælge flygtningene ud fra deres ”kulturelle nærhed” med landet.

Polen har taget imod 60 kristne familier, som af premierminister Ewa Kopacz blev fremstillet som Polens bidrag til den fælles europæiske indsats, inden Polen siden indvilgede i at tage imod 1200 flygtninge. Og også Tjekkiet og Bulgarien har udtrykt bekymring for, at muslimske flygtninge vil ændre landenes etniske og kulturelle balance.

I flere vesteuropæiske lande har beretningerne om forfølgelserne af kristne mindretal i Syrien og Irak også ført til særlige asylprogrammer for kristne. Frankrig har netop givet særligt asyl til 11 forfulgte kristne fra Irak, og Belgien har målrettet et asylprogram for 244 kristne, blandt andet efter et lignende, stærkt omdiskuteret initiativ i Tyskland.

FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR opfordrer EU-landene til at ”undlade diskrimination og forblive inklusive”, når de fordeler flygtningene mellem sig.

”De lande, som har underskrevet FN's Flygtningekonvention fra 1951, har forpligtet sig til at yde beskyttelse til enhver, der er udsat for forfølgelse, uanset religion. Vi hører medierne rapportere om, at nogle lande ønsker at sætte sig ud over dette princip, men vi har ingen officielle tilkendegivelser,” siger Babar Baloch, talsmand for UNHCR.

Det er nemlig tvivlsomt, om udvælgelsen af kristne flygtninge er i strid med Flygtningekonventionen. Forpligtelsen til at yde beskyttelse uden diskrimination gælder for flygtninge, der henvender sig til et land med en asylansøgning. Her er der tale om, at nogle EU-lande frivilligt vælger at tage imod ekstra flygtninge som led i en intern fordeling af flygtningene i EU, en situation, som ikke falder ind under konventionen.

”Eftersom det er frivilligt, føler landene åbenbart, at de kan sætte sig ud over det grundlæggende princip om, at beskyttelse til forfulgte skal gælde alle, uanset religion og hårfarve. Det er en etisk glidebane, og det er ikke særligt solidarisk med de øvrige EU-lande,” siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

Europarådet medgiver, at kristne er et af de forfulgte mindretal og derfor har et stærkt behov for beskyttelse og for at få asyl.

”Europarådet har gentagne gange peget på forfølgelserne af kristne i Syrien og Irak. Men det betyder ikke, at man kan fravige princippet om, at beskyttelse skal ydes til alle, uden diskrimination,” siger Thorbjørn Jaglands talsmand, Daniel Holtgen.