EU-lande nøler med penge til flygtningeaftaler

Frivillige går på en bunke af redningsveste, som er blevet efterladt af de flygtninge og migranter, der i ...

Frivillige går på en bunke af redningsveste, som er blevet efterladt af de flygtninge og migranter, der i løbet af året er ankommet til den græske ø Lesbos. Foto: Aris Messinis/AFP / Scanpix Denmark

Om tre måneder skal EU have fordelt 160.000 flygtninge og have indbetalt milliarder af euro til arbejdet i nærområderne og Afrika. Der er langt til målet

Et halvt år gav EU's medlemslande sig selv på deres uformelle topmøde den 23. september til at føre deres aftale om en fælles flygtningepolitik ud i livet. Men midtvejs må det konstateres, at løfterne brillerer mere i kraft af deres indhold end af praksis. EU-Kommissionen har i adskillige statusrapporter, senest umiddelbart før jul, måttet konstatere, at indsatsen på stort set alle områder går uhyre langsomt.

Blandt andet viste den seneste opgørelse fra den 18. december, at kun 238 flygtninge og migranter var sendt videre fra Italien og Grækenland, mens målet er at fordele 160.000 personer.

Og ud af samlede løfter om at donere 1,8 milliarder euro (13,5 milliarder kroner) til en Afrika-fond, der kan støtte udvikling i Afrika og forhindre migration til Europa, og 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner) til en fond for Syrien, har medlemslandene indtil videre kun indbetalt 10 procent af det lovede beløb.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, var heller ikke imponeret over medlemslandenes indsats, da hun besøgte København før jul. Om fordelingen af de 160.000 flygtninge, sagde hun:

”Den venlige version er, at det går meget langsomt.”

Ifølge Vestager har Kommissionen forsøgt at gå forrest ved at koncentrere sig om det praktiske, håndgribelige arbejde, og hun håber, at det nu vil smitte af på medlemslandene.

”Vi har ikke brugt tid på at diskutere skyld og skam. Vi diskuterer mere, hvordan vi kan få det til at fungere. Vi gør vores, og sådan som jeg oplever diskussionerne mellem medlemslandene, er vi nået til et sted, hvor man nu skal få det til at fungere,” sagde hun.

I FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR har man længe været bekymret for det europæiske asylsystems fremtid og igen og igen opfordret til en samlet, effektiv indsats. Den afgående flygtningehøjkommissær, António Guterres, mener, at der er behov for nye omfattende flygtningeprogrammer i Europa.

”De europæiske initiativer udretter altid for lidt, og de kommer altid for sent,” sagde han til nyhedsbureauet Reuters før jul.

Den katolske hjælpeorganisation Caritas, der har afdelinger i 46 europæiske lande, er dybt frustreret over EU's politik over for de mennesker, der søger beskyttelse i Europa. Ifølge Caritas har Europa pligt til at forblive et sikkert tilflugtssted for flygtninge og byde alle mennesker, der har brug for beskyttelse, velkommen, uanset deres tro og nationalitet.

”Globalt ser vi de største flygtningestrømme i næsten 70 år, og alle lande har et moralsk og juridisk medansvar for at hjælpe,” siger Shannon Pfohman, leder af Caritas' Europa-kontor for politisk strategi.

EU har ganske rigtigt været udfordret af flygtninge- og migrantstrømmene i en grad, ingen havde forestillet sig, og slog ikke til i 2015. Alligevel er der håb forude, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V), der beskriver sig selv som ”en forsigtig optimist”.

”Hver eneste gang, EU er blevet alvorligt udfordret, har samarbejdsorganisationen rejst sig igen, og jeg synes, at EU nu viser viljen og evnerne til at kunne løse problemerne i 2016,” siger han.