Prøv avisen

EU-landene kludrer i familiesammenføringer

EU-landene opfinder deres helt egne barrierer for at forhindre familiesammenføringer, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen

EU-landene har formået på hver deres vis at sætte snubletråde op for, at udlændinge kan få forældre, børn og koner med sig til deres adoptivland.

Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, der har gennemgået situationen i de EU-lande, som er med i EUs familiesammenføringsdirektiv, hvilket er hele banden undtagen Danmark, Irland og Storbritannien, der har forbehold på området. Det gælder altså ikke det regelsæt om familiesammenføring uden for hjemlandet, som har skabt så stor furore i Danmark, men derimod det, der regulerer lovlige indvandreres ret til at få deres nærmeste til landet.

Med gennemgangen af landenes håndtering af loven kortlægger EU-Kommissionen et antal fejl hos snart sagt alle de implicerede lande. Landene bliver kritiseret for ikke at sikre børns rettigheder, for at sætte kravene til for eksempel formue, bolig eller beskæftigelse for højt, for at kræve at folk skal have været gift i for lang tid, og for et enkelt land Cyperns vedkommende at have sat barren så højt, at Kommissionen finder, at man principielt umuliggør familiesammenføring.

Derudover har man et horn i siden på de integrationsprøver og sprogkrav, som flere lande har sat op. Blandt andet stiller både Tyskland, Frankrig og Holland krav om, at dem, som vil familiesammenføres, skal kunne tale eller være i gang med at lære det lokale sprog. Og Holland kræver, at der tages en integrationstest på et konsulat i det hjemland, man vil familiesammenføres fra. Det er der i princippet ikke noget galt med, medmindre det bliver gjort for at sætte forhindringer op, så det bliver uproportionalt dyrt og besværligt for den enkelte at gøre det, hvilket Kommissionen nu er i gang med at se nærmere på.

Reglerne om familiesammenføring er EUs første rigtige forsøg på at skabe fælles regler på integrationsområdet og kom allerede skidt fra start. EU-Kommissionen måtte således lægge ud med at sende vrede breve til 19 af landene for overhovedet at få dem til at gøre brug af reglerne, og flere lande har allerede været sendt på besøg hos EF-dommerne i Luxembourg for ikke at overholde direktivet.

Derfor har Kommissionen set sig nødsaget til at påminde dem om, at de faktisk har en forpligtelse til at give familiesammenføring.

Første skridt er at skabe klarhed om implementeringen og identificere problemerne, næste fase er så at få dem løst på en eller anden måde, lyder det fra justitskommissær Jacques Barrots talsmand Michele Cercone, der ikke udelukker, at det kan komme til at betyde en tur rundt om EF-Domstolen for nogle lande.

Men samtidig lægger EU-Kommissionen op til, at man i nær fremtid vil forsøge at styrke reglerne yderligere på området, og på den måde tage konsekvensen af, at familiesammenføringer i dag er en af de største kilder til lovlig indvandring i EU. Derfor vil man prøve at lægge grunden til et nyt direktiv snarest muligt.

udland@kristeligt-dagblad.dk