Den polske forfatningsdomstol kunne næppe have valgt et mere dramatisk tidspunkt at smide bomben. Mens EU’s justitsministre fredag sad i møde i Bruxelles sammen med EU’s justitskommissær, udsendte forfatningsdommerne den afgørelse, som omgående fik temperaturen til at stige med adskillige grader i både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet.
Med afgørelsen om, at den polske forfatning står over EU-lovgivningen har de polske dommere nemlig rettet et slag mod hjørnestenen i hele EU’s juridiske fundament.
”EU-traktaternes forrang over anden lovgivning er selve kernen i unionen, og dette princip vil blive beskyttet med alle de midler, der står til rådighed,” sagde justitskommissær Didier Reynders ved det efterfølgende pressemøde, som måtte udskydes, så han kunne få tid til at sætte sig ind i den skelsættende polske afgørelse. De polske forfatningsdommere havde kort forinden sagt det stik modsatte.
”Som al anden lovgivning i Polen skal EU-traktaterne respektere den polske forfatning,” konkluderede dommer Bartlomiej Sochanski ifølge Reuters som svar på det spørgsmål, den polske premierminister Mateusz Morawiecki havde stillet i marts.
Dermed har de polske dommere optrappet den konflikt, som i flere år har raset mellem Polens regeringsparti PiS og EU-institutionerne.
Konflikten handler netop om det polske retssystem, herunder Forfatningsdomstolen selv, hvis dommere ifølge de europæiske myndigheder er politisk udpeget. Samme kritik er blevet rettet mod den polske højesteret, hvilket betyder, at disse øverste retsinstanser ikke længere betragtes som uafhængige af regeringen.
EU-Kommissionen har netop taget de første skridt til at få Polen idømt dagbøder, fordi regeringen ikke har nedlagt en ny disciplinærinstans, som ifølge EU-myndighederne kan lægge politisk pres på dommerne i landets retsinstanser. Og Kommissionen truer også med at tilbageholde de 264 milliarder kroner fra EU’s genopretningsfond efter coronakrisen, som skulle tilfalde Polen.
I denne magtkamp har de polske forfatningsdommere nu taget det absolut tungeste skyts i brug ved at underkende EU-lovgivningens forrang, og flere medlemmer af EU-Parlamentet har advaret om, at Polen nu er på vej mod at forlade EU.
”Det er svært at tro de polske myndigheder og regeringspartiet PiS, når de siger, at de ikke vil gøre en ende på Polens medlemsskab af EU. Deres handlinger peger i den modsatte retning,” skrev Jeroen Lenaers, talsmand for EU-Parlamentets største parti, centrumhøjregruppen Europæisk Folkeparti, som PiS-partiet tilhører, på Twitter.
Den franske europaminister, Clément Beaune, har på tv-stationen BFM erklæret, at den polske afgørelser er ”et angreb på EU som kan føre til, at Polen forlader unionen”.
Piotr Buras, der er leder af Warszawa-afdelingen af den europæiske tænketank ECFR (European Council of Foreign Relations), mener ikke, at EU kan lade den polske udlægning af forholdet mellem national og EU-lovgivning stå uimodsagt.
Blandt andet fordi andre lande, ikke mindst Ungarn, opmærksomt følger den polske magtkamp med EU.
”Det kan skabe præcedens og underminere hele det europæiske samarbejde. Hvis alle medlemslande selv kan bestemme, om de vil overholde fælles EU-lovgivning, findes der ikke længere noget EU. Det vil betyde, at for eksempel virksomheder kan blive behandlet vidt forskelligt i de enkelte medlemslande,” siger Piotr Buras.
Flertallet af polakker vil blive i EU
Konflikten mellem national og europæisk lovgivning er ikke enestående. Den tyske forfatningsdomstol har således kritiseret Den Europæiske Centralbank for at overskride sit mandat ved at optage lån til den genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene med at komme på ret køl efter coronakrisen. Men i den sag er der tale om et konkret spørgsmål om EU’s kompetence, som der til enhver tid kan findes en juridisk afklaring på – ikke en generel afvisning af EU-lovgivningens forrang, påpeger Signe Rehling Larsen, som er ekspert i EU- og forfatningsret ved Oxford Universitetet i Storbritannien.
”Når et land tiltræder en international traktat, afgiver det i princippet en vis suverænitet til organisationen. Men det forudsætter, at organisationen holder sig inden for sit kompetenceområde. Det er her, de juridiske spørgsmål kan dukke op. Når disse retstvister opstår, er det afgørende, at domstolene er uafhængige og alene handler ud fra juridiske og ikke politiske afgørelser,” siger Signe Rehling Larsen.
De polske forfatningsdommere har imidlertid anfægtet både EU-traktatens paragraf 1, som siger, at tiltrædelsen af traktaten indebærer, at visse kompetencer overdrages til EU, og paragraf 19, der præciserer EU-Domstolens beføjelser. Dermed er det hele EU’s overnationale karakter, der anfægtes.
Den polske opposition planlægger en massedemonstration mod Forfatningsdomstolens afgørelse søndag, og den polske dommerforening, Iustitia, har meddelt, at dens medlemmer fortsat vil respektere EU-lovgivningen.
Donald Tusk, leder af den polske opposition og tidligere formand for Det Europæiske Råd, kritiserer ifølge det franske dagblad Le Monde PiS-regeringen for at ville melde Polen ud af EU, til trods for at partiets leder, Jaroslaw Kaczinsky, i sommer erklærede, at det ikke var hensigten.
”Regeringen har ingen interesse i at tvinge Polen ud af EU, for 80 procent af polakkerne ønsker at blive i unionen, og Polen har brug for de europæiske tilskud. Men konflikten kan spidse så meget til, at spørgsmålet om et ’Polexit’ i hvert fald vil blive sat til debat,” siger Piotr Buras fra tænketanken ECFR.