EU-lederne er klar til at åbne døren på klem for Ukraine, mens spændingerne om Kaliningrad vokser

EU-topmødet torsdag og fredag forventes at give Ukraine, Moldova og Georgien status som kandidater til EU som svar på russiske trusler om at brede konflikten ud til flere lande

Begejstringen for at inkludere Ukraine i EU-fællesskabet har hidtil været begejstret. Men i sidste uge lukkede fire stats- og regeringschefer fra Tyskland, Frankrig, Italien og Rumænien døren op igen under et fælles besøg i Kiyv.
Begejstringen for at inkludere Ukraine i EU-fællesskabet har hidtil været begejstret. Men i sidste uge lukkede fire stats- og regeringschefer fra Tyskland, Frankrig, Italien og Rumænien døren op igen under et fælles besøg i Kiyv. Foto: Ludovic Marin/Reuters/Ritzau Scanpix.

Spændingerne mellem de europæiske lande og Rusland vokser op til EU-topmødet i dag og i morgen, hvor de 27 stats- og regeringsledere forventes at sige ja til Ukraine og give landet officiel status som kandidat til optagelse i EU.

Moldova og Georgien, som også er under pres fra Rusland, vil ligeledes få et ”europæisk perspektiv” med udsigt til optagelse, hvis EU-lederne træffer en historisk beslutning om at åbne den dør til EU-medlemskab, som de ellers lukkede for tre måneder siden.

”Tiden er inde til at erkende, at Ukraines, Moldovas og Georgiens fremtid ligger i EU,” skriver EU-præsident Charles Michel i det brev, hvor han som formand for Det Europæiske Råd indkalder til topmødet.

Den historiske afstemning på topmødet finder sted på baggrund af en ny nervekrig med Rusland, som nu udspiller sig omkring den russiske Østersø-eksklave, Kaliningrad, der er klemt inde mellem EU-landene Litauen og Polen uden direkte landforbindelse til Rusland.

Litauen begyndte lørdag standse transport af olie og andre produkter, som er omfattet af de seks sanktionspakker, som EU har vedtaget som svar på den russiske invasion af Ukraine.

Blandt andet fødevaretransport fortsætter uhindret, men Rusland betragter dette delvise transportstop til Kaliningrad via Nato-landet Litauen som ”en fjendtlig handling” og advarer om, at det kan få konsekvenser for de europæiske befolkninger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Europæisk kursændring

Spændingerne kommer, netop som frygten for krigens konsekvenser begynder at overskygge befolkningernes støtte til stærke europæiske svar på krigen i Ukraine. Og kun få uger efter den franske præsident, Emmanuel Macrons, kontroversielle advarsel om ikke at ydmyge den russiske præsident, Vladimir Putin.

”Putin trykker på alle knapper, og han har også Nato-topmødet i næste uge i kiggerten,” siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

Hun peger på, at det netop er den geopolitiske situation, som har fået alle 27 EU-lande med på at imødekomme den anmodning om optagelse i EU, som Ukraines statsleder, Volodymyr Zelenskyj, bad om straks efter den russiske invasion den 24. februar. 

Dengang svarede EU nej. Især var Holland, men også Danmark stærkt skeptiske over for Ukraines evne til at leve op til EU’s standarder om især retsstat og bekæmpelse af korruption. Men i sidste uge lukkede de fire stats- og regeringschefer fra Tyskland, Frankrig, Italien og Rumænien døren op igen under et fælles besøg i Kiyv.

Og blandt andet statsminister Mette Frederiksens (S) følelsesladede tale til Ukraines parlament i tirsdags illustrerer, at vejen nu er glattet ud for den enstemmige beslutning, som er nødvendig for, at Ukraine kan sætte sig i EU’s venteværelse som kandidat til medlemskab.

”Europæerne har erkendt, at det ville være historieløst at afvise Ukraine. Men de har også hørt Vladimir Putins retorik om, at Ukraine ikke nødvendigvis er den eneste del at det tidligere Sovjetunionen, der kan blive angrebet, men også Moldova og Georgien. Enigheden blandt EU-landene hviler dog også på et kompromis om, at Ukraines optagelse i EU ikke vil ske inden for de næste mange år,” påpeger Lykke Friis.

Men det gør ikke afstemningen ved topmødet mindre historisk, mener Antoaneta Dimitrova, der er professor i EU-politik ved universitetet i hollandske Leiden og en af underskriverne af en appel om at give Ukraine kandidatstatus, som tidligere på ugen blev udsendt af 270 internationale universitetsfolk og kunstnere.  

”Det giver Ukraine det europæiske fremtidsperspektiv, som ikke var der før,” siger Antoaneta Dimitrova.

Bliver der ro i venteværelset

Dette perspektiv skal realiseres inden for det, som Emmanuel Macron har kaldt et ”europæisk politisk fællesskab”. Det findes endnu ikke, men den franske præsident formulerede denne nye kongstanke som led i den netop afsluttede Konference om Europas Fremtid. Som EU-formand rejser han til topmødet stærkt svækket efter nederlaget ved det franske parlamentsvalg. Resultatet af denne konference, som i vid udstrækning blev opfattet som en tom skal i mange medlemslande, er alligevel med på EU-topmødets dagsorden.

Det kan vise sig som et startskud til nye diskussioner om EU’s opbygning, vurderer Florent Parmentier, ekspert i EU’s udvidelsespolitik ved Institut for Statskundskab, Sciences-Po, i Paris.

”Der er i stigende grad en modsætning mellem sikkerhedspolitiske og andre grunde til at udvide EU med stadig flere lande og så bekymringen for, at EU’s institutioner ikke kan fungere med så mange medlemslande. Det, der lægges op til nu, er en mellemstation mellem fuldt medlemskab og ikke noget medlemskab,” siger Florent Parmentier.

Dette perspektiv skal også, med Lykke Friis’s ord, "skabe ro i venteværelset” til EU, hvor fire Balkan-lande samt Tyrkiet har ventet i årtier. Topmødet skal i princippet indledes med en konference med Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien, som frygter at se Ukraine og Moldova overhale dem i køen.

”For eksempel Albanien begynder at spørge, om man skal invaderes af Rusland for at komme ind i EU," siger Florent Parmentier, der også forventer, at uenigheden om optagelse af nye medlemslande langt fra er slut trods den forventede historiske og enstemmige invitation fra topmødet i Bruxelles.

”Nu og her taler man om et princip. Det vil blive langt vanskeligere for de 27 EU-lande at blive enige om, hvornår Ukraine konkret er klar til at blive medlem,” siger Florent Parmentier.