Prøv avisen

EU-modstanden blomstrer i Englands have

”Det, vi hører fra folk på gaden, er, at de er bekymrede over immigrationen,” siger Andy Wall, der støtter det EU-kritiske uafhængighedsparti UKIP og står for at koordinere de frivillige i Folkestone i kampagnen for at forlade EU.

Hvor Storbritannien er nærmest Europa, er der en udtalt modstand mod EU. Brexit-fløjen står stærkt i det velstående og konservative Kent

Fra byen Folkestone i Kent er det på en klar dag muligt at se over til Frankrig på den anden side af Den Engelske Kanal.

Men udsigten tiltaler ikke alle. Kent, som også kaldes for The Garden of England – Englands have, er et af de steder, hvor EU-modstanderne står stærkt forud for folkeafstemningen på torsdag.

Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet blev det EU-kritiske uafhængighedsparti Ukip det største parti med 32 procent – en fremgang på 13 procentpoint. Ved parlamentsvalget sidste år blev den konservative Da- mian Collins genvalgt med 48 procent af stemmerne, men Ukip fik med 23 procent næstflest stemmer.

56-årge Andy Wall er en de traditionelle konservative vælgere, som nu støtter Ukip. For første gang nogensinde er han politisk engageret og har påtaget sig rollen med at koordinere de omkring 70 frivillige, som bruger deres tid på at kæmpe for at komme ud af EU.

”Jeg er så vred. Mange føler sig narret ind i EU, og vi har mistet vores selvbestemmelse,” siger Andy Wall.

Han understreger, at det er EU, han er imod – og ikke Europa, før han fortæller om sidste sommers tur i autocamperen, som bragte ham og hustruen til Danmark og videre til Sverige.

”Krisen i eurozonen påvirker også os. Folk kommer her for at få arbejde, og det presser folk i arbejderklassen til at tage jobs til lav løn, og hvor de ikke er garanteret en minimumsarbejdstid,” siger Andy Wall, som også kalder de mange migranter på den anden side af kanalen i Calais for ”en provokation mod alle kystbyerne her”.

Blandt de frivillige er pensionisten Elizabeth Halstead. Hun mener, at briterne i 1970’erne nærmest blev presset ind i fællesmarkedet, for det var en krisetid, hvor store dele af industrien var tvunget til at indføre en arbejdsuge på tre dage, samtidig med at der var bølger af strejker.

Nu er det indvandringen, der bekymrer hende.

”Vi kan ikke forhindre dem i at komme ind fra Polen og Rumænien. Vi har ikke noget at skulle have sagt. Der er nu tre ugers ventetid for at se en læge, pres på skolerne, og da jeg for nylig var på sygehuset for at få taget en blodprøve, var der også fyldt med fremmede,” siger Elizabeth Halsted.

Hun nævner også båden med 18 immigranter, som for et par uger siden blev opbragt ikke langt fra Folkestone. Hun afviser, at det gør nogen forskel, at de mennesker var Albanien, som ikke er medlem af EU, og derfor ikke er omfattet af den frie bevægelighed i EU.

”De kommer fra Europa,” fastslår hun.

Andy Wall har været ansat i sundhedsvæsenet og arbejdet med psykisk syge, men er som resten af de frivillige på denne lørdag pensioneret, hvilket står i skarp kontrast til de unge smilende mennesker på deres brochurer. Her på gågaden i Folkestone har de også svært ved at få yngre personer i tale.

Men 24-årige Emily Daly tager imod en brochure, og hun indrømmer, at hun har prøvet at finde hoved og hale i afstemningen. Men det er et helt andet argument, som har gjort udslaget.

”Jeg kan ikke lide David Cameron, så derfor vil jeg stemme for, at vi skal ud,” lyder hendes primære argument.

Nede på havnen i Folkestone ligger fiskerbådene strandede på sandbunden. Det er lavvande og ikke muligt at sejle ud, og der er af samme grund ingen fiskere på havnen.

På det lille frivillige fiskerimuseum møder vi Frank Bond, som tidligere fiskede fra Folkestone, men nu mest tager ud med store industritrawlere fra Skotland, når han er på havet.

”Jeg kender ingen fiskere, som ikke er imod EU. Det gælder her, og det gælder i Skotland. Engang var her 60 til 80 både. Nu er der 10, og kun omkring 20 mand lever af at fiske her. Det er alt sammen på grund af EU’s fiskeripolitik,” siger Frank Bond.

Han klager også over, at selv både under 10 meter nu ligeledes er omfattet af reglerne, hvorfor mange af de rødspætter, som de fanger, må ryge over bord igen.

Et kvarters kørsel fra Folkestone ligger den noget mindre by Hythe. Taxichaufføren forklarer, at turen langs kysten går langs dele af den 40 kilometer lange mur og kanal, som for over 200 år siden blev bygget som værn mod en mulig invasion fra Napoleon.

Han stemmer for Brexit og nævner sharia-domstole som en del af sit argument.

Hythe er en velhavende lille by, hvor caféer og antik-forretninger fylder godt op i hovedgaden. Ved seneste lokalvalg førte splittelsen mellem De Konservative og Ukip til, at De Grønne til alles overraskelse snuppede valgkredsens plads i regionsrådet for Kent.

Men selvom han nu repræsenterer byen, så det op ad bakke for Martin Whybrow at finde megen gehør for argumenterne for at blive i EU.

”Jeg er ude,” lyder det de fleste gange, han forsøger at afhænde en brochure.

Enkelte lader udsagnet ledsage af et udvalg af eder.

”Folk, som vil ud, og som stemmer Ukip, er generelt meget vrede, og folkeafstemningen giver dem muligheden for at lufte deres vrede,” siger Martin Whybrow, som igen og igen må forklare, at immigration ikke kun er af det onde.

Han får hjælp af Keith Taylor, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, og han oplever også, at det svært at overbevise folk på High Street i Hythe.

”Det er utroligt, med hvor stor stolthed folk demonstrerer deres uvidenhed,” lyder hans kommentar efter at have hørt endnu en nej-vælgers argumentation, som blandt andet handler om hendes frygt for, at hendes teenagesøn ikke kan få råd til en bolig, når han vokser op, fordi der kommer så mange indvandrere ind i landet.

Men Mihir Patel kan ikke drive sin virksomhed uden arbejdskraft fra EU. Han har netop overtaget The Swan – en pub og hotel på hovedgaden i Hythe.

”Det er en kamp at få personale. Jeg kan ikke få britisk personale, så dem, vi har nu, er fra Rumænien, og vores barchef er fra Litauen. Så jeg håber, at de stemmer for at blive inde,” siger Mihir Patel i krostuens baglokale.

30 kilometer fra kysten bor tv-producenten Vanessa Hill. Hjemmet er på mange måder billedet af det velstående Kent: en stor landejendom, som både har blomsterhave, nyttehave, swimmingpool og hestefold.

Hun er overvejende for at blive i EU.

”Men jeg føler, at jeg må blive i skabet med min holdning, og det er ikke noget, jeg deler bredt med folk til middagsselskaber, medmindre jeg er sammen med andre, som er enige. Og jeg har venner og venners venner, som er meget højtråbende om, at vi skal ud af EU, hvilket giver en risiko for at ødelægge venskaber,” siger Vanessa Hill.

Igen er det frygten for indvandrere, der driver folkestemningen.

”Jeg er bekymret over en nationalisme, som bliver klædt ud som patriotisme, for det er del af en xenofobi. Og den bliver her lokalt udtrykt af dem, som enten har meget eller ikke ret meget, mens middelklassen er mere tavs,” siger Vanessa Hill om stemningen i Englands have, hvor det er Brexit-blomsterne, der står i fuldt flor.

For pensionisten Elizabeth Halstead er immigrationen af folk fra særligt Østeuropa den primære grund til, at hun har engageret sig i kampagnen for, at Storbritannien forlader EU.
Madeleine Whybrow har taget en pause fra universitetsstudierne i London for at støtte sin far, Martin, og De Grønne i kampen for at blive i EU. Men det er svært at vinde gehør for de grønne argumenter for EU på gågaden i Hythe.
Det sparsomme udvalg af fiskerbåde i Folkestone er en konsekvens af EU’s fiskeripolitik, mener den tidligere fisker Frank Bond, der håber, at briterne stemmer sig ud af EU ved torsdagens afstemning. – Alle fotos: Bjarne Nørum.