EU nærmer sig skæbnetime for asylløsning

Flere EU-lande prøver op til topmøder om migration i morgen og i næste uge at enes på kryds og tværs. Resultatet vil vise, om det forenede Europa er fortid

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, siger kategorisk nej til at modtage flere flygtninge og migranter. Således nægtede han i går at åbne italienske havne for redningsskibet ”Lifeline” med migranter om bord. –
Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, siger kategorisk nej til at modtage flere flygtninge og migranter. Således nægtede han i går at åbne italienske havne for redningsskibet ”Lifeline” med migranter om bord. – . Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix.

Meget handler som bekendt om øjet, der ser. Også Europas indvandringspolitik. Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, advarede i denne uge om, at Europa er ”ved at gå i opløsning” over spørgsmålet. Helt anderledes positiv er den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, som i går fastslog, at EU aldrig før har været tættere på en løsning.

”Jeg er glad for, at jeg har kunnet vække EU med et kys. Inden for blot en uge er Europa pludselig blevet klar til at sætte sig sammen og løse problemerne. Jeg har aldrig før oplevet noget lignende,” siger han til avisen Passauer Neue Presse.

De to ministres forskellige syn på spørgsmålet vidner om, at EU står over for skæbnens time, hvis unionen skal finde fælles fodslag i indvandringsproblemet, når stats- og regeringsledere om en uge samles til topmøde. Men sandt er det, at den tyske indenrigsminister har banket nyt liv i den europæiske debat om en fælles indvandringspolitik.

Siden begyndelsen på flygtningekrisen i 2015 har Den Europæiske Union diskuteret spørgsmålet uden at komme nogen vegne. Så smed Seehofer tidligere på måneden en bombe, truede den tyske forbundskansler Angela Merkel med at gå enegang og indføre streng tysk grænsekontrol, hvis ikke kansleren fandt en løsning, så allerede afviste asylansøgere ikke forsøgte at vende tilbage til Tyskland. Ministerens enegang udløste en tysk regeringskrise, som kan ende med et politisk sammenbrud.

Men den har også tvunget kansleren til at forsøge at finde en løsning på EU-niveau. Forud for EU-topmødet om en uge mødes hun i morgen til et ekstraordinært krise-møde i Bruxelles med sine kolleger fra en række EU-lande, som er direkte berørt af flygtningekrisen, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Hverken morgendagens krisemøde eller næste uges EU-topmøde for samtlige medlemslande vil dog kunne nå frem til en aftale om at løse Europas migrantkrise, har den tyske forbundskansler allerede erkendt.

Under et besøg i Libanons hovedstad, Beirut, i går nedtonede hun forventningerne til mødet i morgen ved at understrege, at det udelukkende er et arbejdsmøde, hvor man vil drøfte alle de migrationsspørgsmål, som de berørte lande er optaget af. Merkel regner snarere med, at man efter søndagens samtaler kan se på, hvorvidt der kan indgås ”bilaterale, trilaterale og multilaterale aftaler for at løse visse problemer bedre”, som hun formulerede det over for tyske medier. Altså at to eller flere lande enes om en løsning, de så vil sætte i værk.

Det er dog ikke ensbetydende med, at et fælleseuropæisk samarbejde om migrantproblemet er stendødt, understreger Peter Nedergaard, professor med speciale i europæisk politik og EU ved Københavns Universitet.

”Vi kommer til at se en langt strammere politik på migrantområdet over hele Europa. Spørgsmålet har bragt hele kontinentet i bevægelse og dikterer mere end noget andet europæisk politik. Merkels ønske om en EU-løsning med fælles asylbehandling og fordeling af asylansøgere imellem landene er fuldstændigt udelukket. Men derfor kan man stadig godt finde en fælleseuropæisk løsning, for alle er fortalere for at styrke den fælles ydre grænsekontrol,” siger Peter Nedergaard.

Tyskland og de østeuropæiske Visegrad-lande blev forleden enige om et forslag om at øge det europæiske grænseagentur Frontex’ overvågning fra 1500 til 10.000 mand.

”Hovedproblemet er, at man med Schengen-aftalen fjernede de indre grænser uden at styrke de ydre, og det gjorde, at migranter kunne vandre fra land til land,” siger professoren med henvisning til aftalen om fri bevægelighed i Europa, som til dels ophørte, da en række lande, herunder Danmark, genindførte grænsekontrol i 2016 som følge af flygtningekrisen.

”Debatten bærer præg af løse alliancer. På den ene side har man Visegrad-landene – Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn – som har lukket grænserne for flygtninge og migranter, og på den anden side Tyskland og Sverige, som traditionelt er de mest åbne, og resten ligger og svæver et sted midtimellem,” siger han.

I forbindelse med flygtningekrisen vedtog EU-medlemslandene ellers i efteråret 2015, at omkring 120.000 flygtninge skulle fordeles mellem landene. Færdigt arbejde. Ansvaret lå oprindeligt hos det EU-land, hvor den enkelte asylansøger først blev registreret, sådan som Dublin-forordningen foreskriver. Men denne ordning blev reelt sat ud af kraft. Dels fordi antallet af flygtninge og migranter ved Italiens og Grækenlands kyster voksede sig så stort, at de to lande holdt op med at registrere dem. Dels fordi de tyske asylmyndigheder af samme grund ophævede Dublin- reglerne for syriske flygtninge, hvorefter den tyske forbundskansler, Angela Merkel, åbnede den tyske grænse for titusinder af flygtninge strandet i Ungarn, og landet siden tog imod omkring en million asylansøgere.

Men EU-fordelingen blev stort set ikke til noget. Visegrad-landene Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn vedtog et rungende nej til en tvungen fordeling af flygtninge og migranter, som landene fastholder. Så blot 30.000 af de 120.000 er blevet fordelt. Ungarn og Polen har afvist at tage imod én eneste, mens Tjekkiet i 2017 havde taget imod 12.

Dertil kommer, at nye koalitionsregeringer med højrenationale partier i Italien og Østrig også trækker i retning af en langt strammere politik end tidligere. Italiens nye regering har slået fast, at man ikke længere vil være ”Europas flygtningelejr” og er begyndt at afvise ngo-skibe med migranter. Og i går sagde den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, klokkeklart nej til at modtage allerede registrerede asylansøgere, som bliver sendt retur fra den tyske grænse, sådan som den tyske indenrigsminister Seehofer går efter.

”I løbet af et års tid vil det blive afgjort, om det forenede Europa stadig findes eller ej – om det hele er blevet meningsløst,” sagde Salvini til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

Østrigs nye konservative forbundskansler, Sebastian Kurz, har i øvrigt meldt ud at ville danne en ”akse” mod indvandring mellem Østrig, Italien og Tyskland. Ikke umiddelbart en politik, der flugter med den tyske forbundskansler Merkels, men Kurz har fundet en stærk allieret i hendes indenrigsminister Horst Seehofer. Og Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har advaret om, at landenes enegang ”sætter hele den Europæiske Unions fremtid på spil”.

Officielt er det EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der er vært for krisemødet i morgen, og Kommissionen har blandt andet i sit forslag til EU’s kommende langtidsbudget foreslået at oprette et regulært EU-grænsepoliti for at styrke og beskytte de ydre grænser. Men heller ikke i kommissionen regner man nødvendigvis med, at der kommer en løsning lige med det samme. Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager understreger, at der ikke er lagt op til, at der kommer nogen konklusioner fra morgendagens krisemøde i Bruxelles.

”Vi bliver nødt til at bringe folk sammen, så de taler om de her ting, og måske kan det gøre, at folk kan finde enighed. Måske kan det ikke lade sig gøre. Det har været fastlåst meget længe. Enkeltlande gør deres og står fast på det, og så kan der jo ikke skabes enighed. Sådan har det været et stykke tid. Det er sådan set ikke blevet mere kritisk, at de ikke kan blive enige. Der er bare kommet mere politik på det bål,” siger hun på et møde med danske journalister i København.

Vestager understreger, at mange andre ting, der blev iværksat under den store tilstrømning i 2015, faktisk er begyndt at virke som følge af blandt andet aftalen med Tyrkiet, partnerskaber med afrikanske lande og de nu langt flere grænsevagter ved EU’s ydre grænser.

”De ting, der er sat i værk, gør, at situationen i dag er håndterbar. I stedet for at gøre det til en eksistentiel krise for hele vores europæiske demokrati, burde man sige, at hvis man ikke får det løst nu, så får man det løst senere,” siger kommissæren og påpeger, at der foreløbig er kommet 40.000 asylansøgere i år og ikke over en million som i 2015.

”Men det ville være godt at få det løst. Det er jo lidt mærkeligt, at vi ikke engang nu, hvor vi er i en slags fredstid, har et fungerende system,” siger Margrethe Vestager.

Udover skærpet kontrol med de ydre grænser vil EU-landene formentlig også drøfte muligheden for at placere asylcentre uden for EU – et forslag, som Danmark og Østrig har foreslået for nylig. Frankrig og Tyskland har også været fortalere for lignende løsninger, skriver Ritzau. Lækkede dokumenter før det kommende topmøde viser, at Det Europæiske Råd omtaler en løsning, der skal ske i samarbejde med FN og kaldes ”regionale landgangsplatforme”. Her vil man ved hjælp af hurtig sagsbehandling kunne ”skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har behov for international beskyttelse”. Det skal gøre ”incitamentet for at begive sig ud på den farlige rejse mindre”. Det er flere uklarheder omkring, hvad Rådet – der består af de 28 EU-landes regeringschefer, EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker – præcis mener. Ikke mindst om, hvad der skal ske med de personer, der vurderes at have flygtningestatus.

Der er på nuværende tidspunkt heller ikke enighed om at oprette modtagercentre i et europæisk land uden for EU, for eksempel Albanien, eller i Nordafrika, understreger Peter Nedergaard.

”Men vi vil sandsynligvis se en sådan model i EU før eller siden,” siger han.

Marie De Somer, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, peger ligeledes på, at der i virvaret af forslag er den fællesnævner, at EU vil give tredjepartslande ansvaret for håndteringen af migranter.

”Det gælder dog for alle forslag, at der er meget snak, men få konkrete idéer om, hvordan det kunne fungere. Det er meget sandsynligt, at hvis vi overhovedet bevæger os i denne retning, vil det tage år og megen økonomisk såvel som diplomatisk kapital, før vi får sådanne ordninger i gang,” siger hun.

Uanset om det ender med hensigtserklæringer eller bilaterale aftaler, når samtlige EU-ledere har været samlet i slutningen af næste uge, så bliver asyldebatten i den samspilsramte union med de mange forskellige fronter ikke lukket lige foreløbig.

”Man kan ikke gøre sig den ambition at lukke diskussionen om flygtninge og indvandrere – lovlig eller ulovlig indvandring – for det er et spørgsmål, der er rigtig meget energi i. Diskussionen om europæisk identitet, hvem vi er, hvordan vi ser os selv, bliver ved med at være der. Identitetspolitik er jo noget af det, der fylder allermest lige nu. Derfor er det her ikke et spørgsmål om, at nu kan vi løse det, og så går det væk,” siger Margrethe Vestager.