Er EU og Danmark bagud i vaccineræset?
EU-landene har i gennemsnit vaccineret 2,1 procent af deres befolkninger. I Storbritannien er andelen 10,7 procent, og i USA er den 7,1 procent. De to lande begyndte at vaccinere henholdsvis den 8. og den 14. december, mens EU begyndte den 27. december. Internt i EU har Malta vaccineret 4,8 procent af befolkningen, mens Holland og Letland har vaccineret 1 procent. Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet med 3,1 procent.
Hvilket ansvar bærer producenterne for den langsomme udrulning?
Mindst en tredjedel af EU-landene har modtaget færre vaccinedoser, end de er blevet lovet. Det amerikanske medicinalselskab Pfizer har indrømmet, at produktionsvanskeligheder på en fabrik i Belgien vil betyde forsinkelser af leverancerne frem til midten af februar. Også det svensk-britiske firma AstraZeneca har varslet forsinkelser i produktionen af vaccinen, som forventes at blive godkendt i EU på fredag. EU har på forhånd sikret sig 400 millioner doser af vaccinen, men Frankrig har oplyst, at man kun forventer at modtage 4,6 millioner doser frem til udgangen af marts i stedet for de lovede 15,9 millioner doser. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har givet producenterne besked på, at de skal holde deres løfter og levere vaccinerne, og onsdag meddelte det franske medicinalfirma Sanofi, at man er parat til at bistå Pfizer med produktionen af 100 millioner doser.
Hvorfor er EU særligt vred på AstraZeneca?
Onsdag var forholdet mellem EU og AstraZeneca så anspændt, at der gik rygter om, at firmaet ville udeblive fra et møde med EU-Kommissionen. EU har mistænkt virksomheden, der samarbejder med universitetet i britiske Oxford, for at favorisere Storbritannien, som forventes at få alle sine bestilte vaccinedoser. En anden beskyldning går på, at AstraZeneca foretrækker at eksportere vaccinerne til lande, der er villige til at betale mere, end EU har forhandlet sig frem til.
Ved EU, om medicinal-firmaerne eksporterer vacciner?
Nej, EU har intet overblik over om – og i hvilket omfang – vacciner produceret i Europa eksporteres. Derfor har EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, bebudet, at EU vil sørge for, at eksport af vacciner produceret i EU skal forhåndsgodkendes. EU vil oprette en såkaldt transparens-mekanisme, der skal registrere al eksport af vacciner.
Er EU og de enkelte regeringer selv skyld i den kaotiske vaccineudrulning?
AstraZenecas direktør, Pascal Soriot, henviser til, at firmaet underskrev kontrakten med Storbritannien tre måneder før kontrakten med EU, ligesom medicinalfirmaet i forhold til Storbritannien har haft længere tid til at tilpasse sig forskellige udfordringer i forhold til vaccinationsprogrammet, fordi briterne begyndte at vaccinere tidligere.
Kan man komme uden om vaccinemanglen ved at udskyde stik nummer to?
Pfizer vurderer, at deres vaccine giver en beskyttelse på 50-60 procent efter det første stik og anbefaler, at den anden vaccine gives efter tre til fire uger for at nå en immunitet på 90 procent. Men på grund af manglen på vacciner har de britiske sundhedsmyndigheder mulighed for at udskyde andet stik i op til 12 uger. Argumentet er, at det vil betyde færre dødsfald og hospitalsindlæggelser, hvis man vaccinerer et stort antal mennesker én gang frem for at vaccinere et mindre antal to gange. Beslutningen har dog mødt kritik, efter at et israelsk studie har antydet, at beskyttelsen efter første stik er lavere end forventet.
Er det ”corona-egoisme”, når lande som Tyskland og Danmark køber ekstra doser?
EU har indskærpet, at det som hovedregel er ulovligt, efter at blandt andre Danmark, Tyskland og Frankrig har ønsket at købe ekstra doser direkte hos producentene. Men hvis nogle EU-lande køber færre doser end dem, de er berettiget til, må andre lande gerne købe resten, hvilket er det, blandt andet Danmark ønsker. Derimod var det i strid med reglerne, da Tyskland forhandlede direkte med blandt andet Pfizer om 30 millioner doser parallelt med EU’s forhandlinger med medicinalfirmaerne.