Prøv avisen

EU optrapper beredskab mod økonomisk coronakrise

Coronavirussen udbrød i den kinesiske by Wuhan i december 2019. Den har siden spredt sig til mere end 55 lande. Foto: Geovien So/Zuma/Ritzau Scanpix

Italien kan blive dominobrikken, der får både smitten og den økonomiske krise til sprede sig i Europa. EU lover at tage alle redskaber i brug for beskytte eurozonen mod den værste økonomiske krise siden finanskrisen i 2008

Mens 2100 mennesker nu er smittet i 18 EU-lande, spredes også den økonomiske virus fra Kina til resten af verden.

38 EU-borgere havde i går mistet livet efter at være smittet med coronavirus, og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme, ECDC, har nu hævet risikovurderingen fra moderat til høj.

Samtidig med at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går lovede øget koordinering af de europæiske landes indsats, advarede den økonomiske samarbejdsorganisation OECD mod, at vi i værste fald er på vej mod et ”domino-scenarie”, hvor det ene land efter det andet vil gå i alvorlig økonomisk recession.

”Regeringerne skal handle omgående for at inddæmme epidemien, støtte sundhedssektoren og yde finansiel støtte til de forbrugere og virksomheder, der er hårdest ramt,” sagde OECD’s cheføkonom Laurence Boone ved en pressekonference.

Den første dominobrik, der risikerer at vakle, er Italien, der nu har flere end 1100 bekræftede coronatilfælde. Flere end 29 mennesker har mistet livet siden den 20. februar, og resten af Europa har blikket stift rettet mod Italien, der kan sprede både smitte og økonomisk uføre til resten af Europa.

Efter at Italiens økonomiminister, Roberto Gualtieri, i søndags meddelte, at landet skyder 270 milliarder kroner i landets økonomi for at undgå den værste økonomiske nedtur, har EU’s italienske økonomikommissær, Paolo Gentiloni, lovet, at ”EU er parat til at benytte alle nødvendige værktøjer for at sikre væksten”.

Et løfte, der næsten lyder som den daværende ECB-chef Mario Draghis forsikring i juli 2012 om, at Den Europæiske Centralbank ville gøre ”hvad der var nødvendigt” for at redde euroen fra den daværende gældskrise i de sydeuropæiske lande, som truede den fælles europæiske valuta efter finanskrisen.

Det vil EU også gøre denne gang, vurderer professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

”Draghi vendte dengang skuden, men situationen er en anden i dag, hvor problemet ikke kun handler om økonomi, men om sundhed. Det, EU kan gøre i dag, er for eksempel at opkøbe italienske statsobligationer eller at tillade, at Italien øger sit i forvejen betydelige budgetunderskud og sin gæld for at undgå, at arbejdsløsheden eksploderer. Til gengæld er renten allerede så lav, at det er svært at sænke den yderligere for at stimulere økonomien,” siger Peter Nedergaard.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener også, at Italien gør det rette ved at støtte sin økonomi med milliardbeløb.

”Vi ved ikke, om det virker. Men det kan have en effekt at støtte virksomheder, som risikerer konkurs, fordi de kinesiske fabrikker er lukket, så de ikke kan få de halvfabrikata, de skal bruge i produktionen. Andre virkemidler er at udsætte skattebetalinger, som også kan forhindre, at ellers sunde virksomheder kommer i vanskeligheder, fordi forbruget pludseligt falder. Det uheldige er så, at disse midler tages i brug af et land, der i forvejen har en tårnhøj gæld og et stort budgetunderskud, som så ikke kan nedbringes i den takt, Italien havde lovet,” siger Las Olsen.

Han forventer ikke, at coronakrisen bringer euroen i fare.

”Det beløb, Italien vil bruge, udgør 0,2 procent af bruttonationalproduktet, og det kan ikke ryste euroen,” mener Las Olsen.

Peter Nedergaard peger på, at denne krise var ventet, selvom man næppe havde regnet med, at den ville være den mest alvorlige trussel mod verdensøkonomien siden finanskrisen i 2008.

”Vi har haft næsten 10 års opsving, og der var en forventning om, at det ikke kunne vare ved. Coronavirus er dråben, der får det i forvejen fulde bæger til at løbe over,” siger Peter Nedergaard.