EU-Parlamentet går til valg: Abortmodstander er storfavorit

En 43-årig maltesisk lgbt-forkæmper er favorit til posten som formand for EU-parlamentet. Men når det gælder abort, deler hun vandene

Bliver den 43-årige Roberta Metsola valgt som formand for EU-Parlamentet, vil hun være den tredje kvinde i historien til at bestride posten.
Bliver den 43-årige Roberta Metsola valgt som formand for EU-Parlamentet, vil hun være den tredje kvinde i historien til at bestride posten. Foto: Monasse Thierry/Abaca/Ritzau Scanpix.

Tirsdag skal politikerne i EU efter planen beslutte, hvem der skal stå i spidsen for parlamentet i fremtiden.

Den daværende italienske formand for EU-Parlamentet, David Sassoli, blev i december indlagt med et alvorligt svækket immunforsvar, og da han døde sidste mandag, tog 43-årige Roberta Metsola fra Malta over som stedfortræder. Når parlamentarikerne afgiver deres stemme i Strasbourg i dag, er hun samtidig favorit.

I lang tid har det stået klart, at den kristendemokratiske gruppe i parlamentet, EPP, skulle overtage formandskabet på grund af deres aftale med den socialdemokratiske gruppe, S&D, om at dele den femårige mandatperiode mellem sig.

I november kørte EPP Roberta Metsola i stilling som deres bud på en ny formand. Siden er tre mindre politiske grupper kommet med deres bud på, hvem der skal bestride formandsposten.

Men hvem er den 43-årige politiker fra unionens mindste medlemsland, som kan blive den tredje kvinde i historien til at sidde i formandsstolen?

Roberta Metsolas danske gruppefælle Pernille Weiss (K) betegner hende som en ”myg og en elefant”.

”Hun har en enorm social kapital og er meget klar i sin kommunikation. Hun spilder ikke tiden, men hun er heller ikke overfladisk. Hun er god til at være til stede og spørge ind til en, og så er hun hurtigt videre igen. Men hun plejer at kunne huske alt, hvad der er blevet sagt,” siger Weiss.

Roberta Metsola er skolet i EU-politik med studier i europæisk jura og flere år som først embedsmand og senere rådgiver i Bruxelles. Siden hun blev valgt ind i EU-Parlamentet for Maltas kristendemokratiske nationalparti i 2013, har hun markeret sig som en politiker, som især lægger vægt på vigtigheden af, at alle medlemsstater bakker op om grundlæggende frihedsrettigheder, herunder minoriteters rettigheder.

”I dag er vi her for at fortælle alle i lgbt+-miljøet, at det her også er jeres Europa. For at fortælle de forældre, som er bekymrede for deres børns sikkerhed, at vi har jeres ryg. For at fortælle alle drenge og piger, at i Europa kan I være, hvem I vil, hvor I vil,” lød det fra Roberta Metsola i en tale til EU-Parlamentet den 2. december sidste år.

Men samtidig har hun ikke lagt skjul på, at hun er modstander af abort, og i juni stemte hun imod et forslag om at erklære adgang til sikker abort for en menneskerettighed. Og den holdning er en torn i øjet på flere EU-politikere.

På sin charmetur i de forskellige politiske grupper i parlamentet var Roberta Metsola forbi Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er medlem af gruppen De Grønne. Hun mener, at Metsola vil være ”en god formand udadtil” og kalder hende ”kompetent”. Alligevel er hun forbeholdende.

”Hun siger det, som man gerne vil høre. Så da hun var i vores gruppe, talte hun især om kvinderettigheder, men da hun var i de andre grupper, talte hun selvfølgelig om de ting, som de gerne ville høre. Jeg tror, at det kan blive svært for hende at leve op til alle de løfter, som hun har givet,” siger Kira Marie Peter-Hansen (SF), som deler Roberta Metsolas ønske om at gøre parlamentets arbejde mere synligt for flere borgere i EU.

I forhold til abortspørgsmålet har Metsola, efter at hun blev udpeget som EPP-gruppens kandidat, udtalt til blandt andre avisen Malta Today, at hun vil respektere flertallets holdning til abortspørgsmålet i parlamentet. Men selvom Roberta Metsola har nedtonet temaet, er især venstrefløjen i EU skeptisk over for hendes position på området.

”Det er klart, at hendes holdning til abort er en udfordring for mig som feminist. Og det har også været et problem for mange af de andre medlemmer i gruppen,” siger Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Både hun og Pernille Weiss (K) understreger, at det under alle omstændigheder vil være svært at finde en kandidat, som kan imødekomme alle parlamentarikeres holdninger.

”I min gruppe har vi politikere, som er enige med hende, men vi har bestemt også nogle, som er uenige med hende i forhold til netop abortspørgsmålet. Alligevel er hun en af vores samlende figurer, og det er jeg sikker på, at hun også vil kunne være som formand,” siger Pernille Weiss (K).

Også i 2004 skabte en kandidat til en EU-toppost debat. Den daværende italienske Europaminister og katolik Rocco Buttiglione var nomineret til posten som EU-kommissær, men en komité i parlamentet afviste ham på grund af hans syn på homoseksuelle og kvinder. Ifølge mediet Deutsche Welle havde han på en konference kaldt homoseksualitet en ”synd” og udtalt, at kvinders rolle var at få børn og blive beskyttet af deres mand.