Prøv avisen

EU satser på det italienske dige mod migranter

De sidste tre år har Italien modtaget mellem 150.000 og 180.000 bådflygtninge og migranter. Det har fra begyndelsen været en stor udfordring fra landet, men efter at nabolandene har lukket deres grænser, er presset blevet endnu større. Foto: Emilio Morenatti/AP

Italien har i måneder bedt om hjælp fra de øvrige EU-lande til at modtage de titusinder af afrikanere, som krydser Middelhavet. Men foreløbig må italienerne nøjes med løfter om flere penge og et forbud mod eksport af gummibåde til Libyen, som kritikere opfatter som symbolsk

Hverken landsbyen eller hotellet plejer at gøre væsen af sig. Men i lørdags blev Sinagra med sine 2700 indbyggere på nordkysten af Sicilien og det tostjernede hotel Cangaru et ufrivilligt eksempel på mange italieneres bekymring over de titusinder af afrikanere, der søger over Middelhavet.

Hotellet var blevet bedt om at huse 50 migranter, og det var en hel del for mange, mente borgmester, Vincenzo Lionetto Civa. Han arrangerede derfor en demonstration uden for hotellet.

”Vi er ikke racister eller modstandere af indvandrere, men fordelingen må være retfærdig,” sagde borgmesteren ifølge flere medier med henvisning til, at den italienske regering har lovet de lokale myndigheder at holde sig til omkring 2,5 indvandrere for hver 1000 indbyggere.

En retfærdig fordeling er også det, den italienske regering selv i måneder har appelleret til EU om. Italien har de seneste tre år modtaget mellem 150.000 og 180.000 bådflygtninge og migranter årligt, og tallet ser ud til at blive lige så højt i år. Frem til i søndags var 93.213 personer ankommet over Middelhavet.

De mange mennesker har fra begyndelsen været en stor udfordring for Italien, men presset er blevet ekstra stort, efter at nabolandene har lukket deres grænser og dermed forhindrer migranter og flygtninge i at ”sive” videre mod nord. Nu hober de ankomne sig op, mens italienerne forsøger at få de praktiske ender til at mødes.

”Vi beder om, at andre deler arbejdet med os,” som premierminister Paolo Gentiloni tidligere har sagt.

Den italienske appel om aflastning og en mere ligelig fordeling af de mange migranter og flygtninge blev drøftet på mandagens udenrigsministermøde i EU, men kastede ikke konkrete beslutninger af sig om at lade nogle af migranterne rejse videre til andre EU-lande.

I stedet blev Italien lovet flere penge, ligesom det blev besluttet, at EU-landene fremover kan forbyde eksport af påhængsmotorer og gummibåde til Libyen, hvis der er begrundet frygt for, at bådene vil blive brugt til menneskesmugling. Kritikere mener, at eksportforbuddet i vid udstrækning er symbolsk, da mange gummibåde købes andre steder end i EU, for eksempel i Kina.

Luigi Di Maio, parlamentsmedlem for Femstjernebevægelsen, mener, at Italien er til grin.

”Vi har været gæstfrie. Vi er sande europæere. Italienerne er sande europæere. Sicilianerne har været gæstfrie og gode støtter i alle disse år, men vi er ikke villige til at være Europas fjolser,” sagde han i går til den britiske avis Daily Express.

Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, peger på, at EU forsøger at finde løsninger, der undgår en intern fordeling af flygtning og migranter. Ikke mindst har tanken om modtagecentre i de afrikanske lande vokset sig stærk.

”EU-landene har nok erkendt, at de ikke kommer til at mønstre den fornødne solidaritet. Derfor skal løsningerne findes andre steder,” siger hun.

Og de løsninger tager tid, siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

”Det er et område, der er fyldt med svære valg, fordi EU på den ene side gerne vil bremse de mennesker, der ikke har krav på asyl og flygtningestatus, men på den anden side skal gøre det på en anstændig måde. Der er ingen snuptagsløsninger. EU har hundreder af diplomater i gang med forhandlinger med de afrikanske lande om at kunne sende afviste migranter tilbage, men vi taler ofte om fejlslagne stater, som det ikke er enkelt at lave aftaler med,” siger hun.

I mellemtiden træder EU-landene vande og håber, at Italien holder ud lidt endnu.

”Alle ved, at problemerne kun kan løses i fællesskab, og at Italien står med en tikkende bombe, men samtidig vægrer man sig ved at aftale en fordeling af de mennesker, der når frem til Europa. Blandt andet fordi man frygter, at det blot vil trække endnu flere migranter til,” siger Marlene Wind.