Prøv avisen

EU skærper konflikt med Østeuropa

Der er lagt op til magtkamp ikke blot med Polen, men med regeringerne i Ungarn og Slovakiet, efter at EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, i onsdags meddelte, at Kommissionen vil udløse de såkaldte paragraf 7-sanktioner mod Polen Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/ritzau

EU vil statuere et eksempel med sin kritik af den polske retsreform. Også Ungarns nationalkonservative regering er på konfliktkurs med EU

Der er lagt op til magtkamp ikke blot med Polen, men med regeringerne i Ungarn og Slovakiet, efter at EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, i onsdags meddelte, at Kommissionen vil udløse de såkaldte paragraf 7-sanktioner mod Polen. Det vil ske i samme øjeblik, den polske regering gør alvor af at indføre lovgivning, der tillader at afsætte højesteretsdommerne, sagde Timmermanns.

Paragraf 7 indebærer, at et land kan miste sin stemmeret, hvis det ikke lever op til EU’s krav om demokrati og retsstat. Det kræver dog, at fire femtedele af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd stemmer for.

EU-Kommissionen har givet Polen en måned til at svare på kritikken af den rets- reform, der ifølge EU undergraver retsvæsenets uafhængighed.

”Vi giver ikke efter for pres fra EU’s funktionærer,” svarede regeringens talsmand, Rafal Bochenek,der også fastholdt, at retsreformen respekterer både den polske forfatning og retsstaten.

Det er imidlertid ikke Kommissionen, men de folkevalgte regeringer i EU, der i september skal tage stilling til, om Polens retsreform undergraver retsstaten.

”Polen har tiltrådt ’Traktaten om Den Europæiske Union’ og derfor også skrevet under på traktatens paragraf 2 om respekt for retsstaten,” påpeger Michael Meyer- Resende, direktør i organisationen Democracy Reporting International i Berlin, der overvåger respekten for demokratiet på globalt plan.

Peter Bugge er lektor i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet. Han peger på, at EU’s skarpe holdning til Polen skal ses på baggrund af, at også Ungarn er på konfliktkurs med EU, efter at den nationalkonservative regering under Viktor Orbán har indført adskillige reformer, der begrænser ytringsfriheden og blandt andet slår ned på hjælpeorganisationer og universiteter. Tidligere på måneden tog EU de første skridt til en sag for traktatbrud.

”På et eller andet tidspunkt er EU nødt til at sætte hælene i. Risikoen er, at den manglende respekt for demokratiske principper breder sig til andre lande, for eksempel landene i Visegrad-gruppen,” siger Peter Bugge.

Visegrad-gruppen består af Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Ungarn har forsikret Polen om sin støtte i sagen om retsreformen og kan derfor forventes at benytte sin vetoret i Det Europæiske Råd for at forhindre, at rådet suspenderer Polens stemmeret.

Ungarn, Polen og Slovakiet nægter desuden at efterleve Det Europæiske Råds beslutning om omfordeling af flygtninge og har indklaget EU-Kommissionen for EU-Domstolen. Domstolens general-advokat har netop afvist Visegrad-landenes argumenter, og domstolen plejer at følge hans vurdering.

Risikoen er, at kløften mellem øst og vest i Europa forstærkes, påpeger Balazs Jarabik, ekstern Østeuropa-ekspert ved den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace.

”EU-Kommissionens position risikerer at blive opfattet som et partsindlæg og en støtte til én side i en konlikt, nemlig den polske opposition, med et ønske om at dreje den politiske udvikling i en bestemt retning,”, siger Balazs Jarabik.