EU skal være en stormagt, siger von der Leyen. Men er det realistisk?

EU skal have flere muskler med både en ny sundhedsunion og øget forsvarssamarbejde, sagde EU-kommissionsformanden onsdag. Kan det lade sig gøre?

Europa skal fremstå som en langt stærkere og mere selvstændig spiller, der kan varetage egne interesser og bidrage aktivt til stabilitet i verden med en kombination af diplomati, udviklingshjælp, men også militær styrke, sagde Ursula von der Leyen.
Europa skal fremstå som en langt stærkere og mere selvstændig spiller, der kan varetage egne interesser og bidrage aktivt til stabilitet i verden med en kombination af diplomati, udviklingshjælp, men også militær styrke, sagde Ursula von der Leyen. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvilket billede af EU tegnede kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om unionens tilstand i EU-Parlamentet?

Det var et mere vægtigt og et mere uafhængigt EU, der tonede frem i Ursula von der Leyens anden tale om unionens tilstand. Et stolt Europa, der stoler på sig selv. Et Europa med en sjæl, som kommissionsformanden også sagde. For blot seks måneder siden herskede billedet af et latterliggjort EU, der var nummer sjok i det globale vaccinekapløb og ikke ligefrem kandidat til at spille en selvstændig rolle på den globale scene.

Men onsdag formiddag så verden og EU pludselig helt anderledes ud. Uden at hovere, men også uden skyggen af falsk beskedenhed gav hun EU-topkarakter for coronahåndteringen. I dag er 70 procent af europæerne vaccineret, og selvom det ikke er global rekord, har EU nået det mål, som blev fastsat i forsommeren.

”Vi gjorde på den rigtige måde, på EU’s måde,” sagde hun.

Hvorfor skal Europa spille en større international rolle?

Vi står over for en ny æra, sagde den tyske EU-kommissionsformand. Og den æra vil indebære langt større international rivalitet, hvor flere spillere i lighed med Kina vil konkurrere om magten med alle midler, understregede hun.

Derfor skal Europa fremstå som en langt stærkere og mere selvstændig spiller, der kan varetage egne interesser og bidrage aktivt til stabilitet i verden med en kombination af diplomati, udviklingshjælp, men også militær styrke.

”Vi er knyttet til resten af verden, og vi ved, at hvis vi ikke løser problemerne i vores nærområder, vil problemerne komme til os,” sagde hun.

Hvor skal EU fremover styrke sin indsats?

Ursula von der Leyens vision om et stærkere Europa forudsætter et tættere samarbejde mellem de 27 medlemslande, uanset om det er på sundhedsområdet, hvor EU er afhængig af vaccine- og medicinalproduktion i Asien, i industrien, på det højteknologiske felt eller på forsvarsområdet. Hun promoverede den sundhedsunion, som har været på tegnebrættet siden oktober sidste år. Hun annoncerede også en styrkelse af unionens ”tech-suverænitet”.

Og endelig ønsker Ursula von der Leyen at tage ved lære af Afghanistan-fadæsen ved at styrke EU’s militære kapacitet, uden det dog skal forstås som en svækkelse af Nato-samarbejdet. Det vil komme på dagsordenen ved et forsvarstopmøde, som vil blive indkaldt, når Frankrig overtager EU-formandskabet i første halvår 2022.

Hvor realistiske er disse forsøg på at give EU en større international rolle?

Ursula von der Leyen pegede selv på, at ”man kan have verdens største hær, men hvis der ikke er politisk vilje til at bruge den, er den intet værd”. Det er netop den politiske vilje, der vil blive den største udfordring.

Statskundskabsprofessor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet peger på, at en fælles sikkerhedspolitik skal understøttes af en fælles udenrigspolitik, og her har de 27 regeringer svært ved at finde fælles fodslag. Til gengæld har Brexit skabt en mere favorabel situation for øget samarbejde, påpeger han. For Storbritannien har hidtil blokeret for øget sikkerhedspolitisk samarbejde. Og USA’s præsident, Joe Biden, vil ligesom sin forgænger, Donald Trump, kræve, at europæerne tager større ansvar for deres eget forsvar.

Det skaber en ny kontekst, og europæerne bakker i vid udstrækning op om et stærkere Europa, mener Peter Nedergaard.